Tidligere spindoktor: Solohistorie til DR var spild af tid

Nyhedsstrømmen går for hurtigt til, at der er meget at vinde ved at give solohistorier til bestemte medier. Sådan siger en tidligere særlig rådgiver efter kritik af DR for at bringe en solohistorie fra Justitsministeriet om et kommende forbud mod banden LTF uden at høre modparten
  • Per Folkver/Ritzau Scanpix
    Tidligere særlig rådgiver Henrik Kjerrumgaard foretrak at sprede historier på så mange platforme som muligt i stedet for at give dem som solohistorier, da han arbejdede for daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager.
06.09.2018 · 14:44

Radio24syv har i dag fortalt, hvordan DR og Justitsministeriets særlige rådgiver sammen tilrettelagde, så DR fik en solohistorie om, at justitsministeren ville forbyde banden Loyal To Familia, LTF.

DR breakede nyheden uden først at høre LTF’s forsvarsadvokat, der var modpart i sagen. Der gik halvanden time, fra DR fortalte, at forbuddet mod LTF var på vej, til de publicerede forsvarsadvokatens kommentar. Det har indholdschef i DR Nyheder Christian Lindhardt beklaget i '24syv Morgen' i dag. Justitsministeriet har ifølge et skriftligt svar til Radio24syv også beklaget over for forsvarsadvokaten, at han ikke blev orienteret af Justitsministeriet, før han blev kontaktet af medierne.

Men direktør i kommunikationsbureauet White Cloud og tidligere særlig rådgiver Henrik Kjerrumgaard sætter spørgsmålstegn ved, om Justitsministeriet og DR overhovedet har vundet noget som helst med deres anstrengelser om solohistorien.

”Det gav måske mening, dengang vi bare havde aviserne, og de udkom én gang i døgnet. Men mediebilledet er så hurtigt i dag. Halvanden time er jo slet ikke nok til at skabe det, man kalder delay. Hvis den idé skulle holde i virkeligheden, så skulle alle mennesker sidde hele tiden og kigge på alle nyhedsmedier. Det gør de jo ikke,” siger Henrik Kjerrumgaard.

Spild af tid

Han mener, det er et lidt forældet princip i kommunikation, at den, der kommer først med en historie, også har en større mulighed for at lægge rammen om historien.

”Idéen er, at hvis Justitsministeriet kan få medierne til at skrive ”nu forbyder vi LTF”, så ligger det måske især på netnyhederne øverst, og artiklen med forsvarsadvokaten kommer måske først et stykke nedenunder. Så du har det underlige samspil, at ministeriet gerne vil have den ”rene” historie, og DR vil gerne komme først med nyheden,” siger Henrik Kjerrumgaard.

Han sætter spørgsmålstegn ved, om Justitsministeriet havde nogen reel gevinst ud af, at deres ”rene” udlægning af historien stod i halvanden time, før DR også bragte en kritiker på banen.

Siger du, at Justitsministeriet vurderede forkert, da de prioriterede at give DR historien solo frem for eksempelvis at prioritere, at forsvarsadvokaten blev orienteret i god tid inden publiceringen?

”Ja. Jeg synes, det er spild af tid. Jeg ville have brugt min tid og mine ressourcer på en anden måde,” siger Henrik Kjerrumgaard.

Hellere sprede på mange flader

Da han selv var særlig rådgiver for daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, foretrak han en anden metode end solohistorier:

”Jeg arbejdede mere med at få mange medier til at have historien på én gang, i stedet for at ét medie kom først. For på den måde får du den sætning, du gerne vil have til at hænge fast, spredt ud over en større flade. Det tror jeg har større effekt,” siger Henrik Kjerrumgaard.

Men også set fra DR’s side virker det som en underlig prioritering at strække sig så langt for at komme først med historien, vurderer han.

Christian Lindhardt, indholdschef i DR Nyheder, erkendte også i morges på Radio24syv, at DR skulle have ventet med at publicere historien, til de havde kommentaren fra forsvarsadvokaten med.

Solohistorier er for journalister

Står det til Henrik Kjerrumgaard, kan medierne roligt skrue ned for ambitionerne om at komme først med nyhederne.

”Det, man kan kritisere her, er mediernes jagt på breaking news. Vi ved fra undersøgelser, at der er ingen kunder, som efterspørger solohistorier. Det er noget, journalister synes er vigtigt. Der er ingen evidens overhovedet for, at der findes en sammenhæng mellem solohistorier og købsmønstre,” siger han.

Han mener, at historien om et kommende forbud mod LTF er alt for lille til, at en solohistorie i DR gør en forskel for, hvordan den brede befolkning opfatter DR.

”Hvis du spørger folk på gaden, så er breaking news sådan noget som terror, at Prins Henrik dør, eller at statsministeren udskriver valg. Og i de situationer har vi hver især en forventning om, at vores foretrukne medie er på historien. Men du skal altså op i den kategori, før det gør en reel forskel, hvem som kommer først,” siger Henrik Kjerrumgaard.

Kommentar

Seneste jobopslag

Kommunikations- og mediemedarbejder

EUC Lillebælt
Ansøgningsfrist: 07.10

Ekstra Bladet søger reportere til Jylland

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 21.10

Pressechef til DMI

DMI
Ansøgningsfrist: 05.10

Rektor til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 30.09

Kommunikationsmedarbejder til sociale medier og presse

Odense ZOO
Ansøgningsfrist: 07.10

Studentermedhjælper

LIF - Lægemiddelindustriforeningen
Ansøgningsfrist: 01.10

FOA søger digital kommunikationskonsulent

FOA
Ansøgningsfrist: 08.10

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør for journalistiske satsninger

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 12.10

Kommunikationskonsulent

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 07.10

Danskskrivende journalist til Slesvig

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 27.09

Forlagsredaktør

Bibelselskabet
Ansøgningsfrist: 04.10

Pressechef til Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening
Ansøgningsfrist: 01.10

Kommunikationskonsulent

Patienterstatningen
Ansøgningsfrist: 04.10

Kommunikationsdirektør

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 24.09

SOME- OG CONTENT MANAGER

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 30.09

Reporter til TV2 Nord

TV 2 Nord (Vi lukker annoncen ned, når vi har den rette ansøger)
Ansøgningsfrist: 28.09

Studiejob i FN Byen

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 07.10