Tidligere Se og Hør-boss: Jeg har et medansvar for hårdere straffe til medierne

Tidligere chefredaktør på Se og Hør Kim Henningsen påtager sig en del af ansvaret for, at politikerne hæver strafferammen for medier, der går over stregen. ”Jeg har det skidt med det”
  • Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
    Kim Henningsen mener, at det nye lovforslag med skærpede straffe til medierne kommer med 15 års forsinkelse.
30.11.2018 · 11:47

Strafferammen for injurier sættes op til to år. Bødestraffen for overtrædelse af navneforbud og ærekrænkelser femdobles. Det er nogle af de skærpelser, et flertal i Folketinget forventes at vedtage inden nytår.

Lovforslaget L20 er faktisk en udløber af Se og Hør-sagen. Allerede i 2015 varslede Venstres Jan E. Jørgensen og Preben Bang Henriksen, at der burde vanke hårdere straffe til medier, der brød loven.

Deres udmelding kom, før der var faldet dom i Se og Hør-sagen.

Kim Henningsen, tidligere chefredaktør på Se og Hør, har det personligt skidt med, at hans grænsesøgende linje på Se og Hør fik politikerne til at efterlyse skærpede straffe.

”Jeg har det pisse skidt med det. Jeg ved godt, at jeg er medansvarlig for det, og det har jeg det vanvittigt svært med. Politikerne tager et enestående tilfælde – som jeg har taget min straf for – og laver nogle generelle straffe, der skal løse et problem, der ikke eksisterer,” siger Kim Henningsen.

Et nyt mediebillede

Han blev idømt et års betinget fængsel og 200 timers samfundstjeneste. Henrik Qvortrup blev idømt et år og tre måneder, og Aller Media betalte en erstatning på 10 millioner kroner.

Kim Henningsen betegner det som hårde straffe, men alligevel er politikerne på vej med en lov med skærpelser rettet mod alle medier.

”Jeg har det skidt med det,” siger Kim Henningsen.

Han mener, at mediebilledet i dag er et helt andet. Og Se og Hør et helt andet blad.

”Under Q og mig var det en del af konceptet at gå til grænsen. Den strategi eksisterer ikke længere,” siger Kim Henningsen.

Niels Pinborg har til Journalisten fortalt, at der i hans fem år som chefredaktør på Se og Hør kun har været en enkelt retssag om ærekrænkelse. Den vandt Se og Hør.
Desuden har Se og Hør indgået forlig i en anden sag. 

15 års forsinkelse

Under Kim Henningsens fire år på bladet var der tre retssager og et forlig.

”I dag er Se og Hør et helt andet medie, fordi man har besluttet, at man ikke vil gå over grænsen,” siger Kim Henningsen.

Han mener, at det nye lovforslag kommer med 15 års forsinkelse.

”Man kunne med nogen ret have indført loven, da Henrik Qvortrup lagde strategien om at gå til grænsen. Men i dag er mediebilledet totalt forandret,” mener Kim Henningsen.

Men er det ikke rettidig omhu at have loven og strafferammerne på plads, hvis nu nogle danske medier skulle vælge at gå i en mere grænsesøgende retning?

”Hvis politikerne interesserede sig for, hvad der sker, ville de vide, at tendensen internationalt er, at det går den anden vej. Det er den udvikling, vi ser, og det er fint,” siger Kim Henningsen.

Det gælder for eksempel Storbritannien, hvor skandalen om News of The World lukkede avisen i 2011.

Aldrig en kalkule

Kan du genkende det, når Jan E. Jørgensen siger, at nogle danske medier har spekuleret i at overtræde loven, fordi det var en god forretning?

”Det var aldrig, aldrig, aldrig det argument. Ikke engang på et medie som Se og Hør, der udelukkende er sat i verden for at underholde og tjene penge,” siger Kim Henningsen.

Han ser lovforslaget som en slags hævnakt fra politikerne.

”Set fra min stol bruger politikerne Se og Hør-sagen som springbræt til primært at beskytte sig selv bedre. Det er et korstog mod de etablerede medier.”

Kim Henningsen arbejder i dag som journalist for Golfavisen og Golfmagasinet.

Henrik Qvortrup har ikke ønsket at udtale sig til artiklen.

Kommentar

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01

Ugeskrift for Læger søger erfaren og ambitiøs journalist

Lægeforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Bliv pressekonsulent på Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Ansøgningsfrist: 21.12

Initiativrig presserådgiver til spritny enhed

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 06.01

Områdechef for Forskning og Viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 02.01

SoMe-stærk kommunikatør med talent for video

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 02.01

Fordelingsansvarlig til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 10.01

Egnsredaktør

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 12.12

Erhvervsjournalist

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 12.12

Content specialist

Zoologisk Have København
Ansøgningsfrist: 13.01

Bladredaktør søges til barselsvikariat

Astma-Allergi Danmark
Ansøgningsfrist: 02.01

Journalist

SOS International
Ansøgningsfrist: 14.12

Samvirke søger Danmarks bedste madredaktør

COOP
Ansøgningsfrist: 28.12

P3 Nyheder søger nyhedsvært

DR
Ansøgningsfrist: 14.12

Datajournalist til digital redaktion

DR
Ansøgningsfrist: 10.12

Digital redaktør

Planetarium
Ansøgningsfrist: 12.12

Presse- og kommunikationsrådgiver til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

Pressechef til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

Vi søger en erfaren kommunikationskonsulent

GULDBORGSUND KOMMUNE
Ansøgningsfrist: 12.12

Datajournalist til digital redaktion

DR
Ansøgningsfrist: 10.12

Er du vores nye kommunikationskonsulent?

Landsforeningen af Menighedsråd
Ansøgningsfrist: 10.12