DJ er for lille et forbund til at have både en formand og en næstformand, der hver koster omkring en million kroner i løn og pension hvert år.
Det er budskabet fra Fred Jacobsen, som bestred posten før DJ’s nuværende næstformand, Lars Werge. Werge stiller efter fire år på posten nu op som formand ved delegeretmøde i april.
»Grundlæggende mener jeg ikke, at et forbund af DJ’s størrelse bør have en næstformand på fuld tid. Det er DJ og vores område for indflydelse simpelthen ikke stort nok til. Jeg mener, at DJ sagtens kan klare sig med en politisk begavet formand og et godt, professionelt bagland,« siger Fred Jacobsen.
Spild af penge
Der er fire kandidater til at overtage posten som næstformand efter Lars Werge. Journalisten vil de kommende dage bringe interviews med de fire kandidater, der er på valg ved delegeretmødet.
Men ifølge Fred Jacobsen er et godt råd til forbundsledelsen altså inden valget at overveje, om der overhovedet er brug for en ny næstformand på fuld tid.
Fred Jacobsen takkede selv af fra posten som næstformand i 2011, hvor Lars Werge vippede ham af pinden ved det såkaldte 'diamantkup'.
Fred Jacobsen nåede at sidde ni år på posten. Tiden delte han mellem politisk arbejde og en – forklarer han – selvpåtaget rolle som leder for DJ’s faglige afdeling.
Havde det ikke været for det ledelsesmæssige engagement, havde han haft svært ved at fylde stillingen meningsfuldt ud, siger han i dag:
»Dengang var der et ledelsesmæssigt tomrum i faglig afdeling, og det ville jeg gerne påtage mig at fylde ud. Det kom til at fylde en del, men havde jeg ikke haft det, så er jeg i tvivl om, hvor meget politisk arbejde jeg egentlig havde haft at kaste mig over.«
Det politiske fyldte ikke så meget
Sad du med hænderne i skødet?
»Den ærlige snak er, at det politiske ikke fyldte så meget. Det blev jeg også kritiseret for – at jeg i for høj grad udfyldte en rolle som embedsmand. Men det korte og det lange er, at der dybest set ikke er grund til at have en næstformand på fuld tid og til den løn, det koster,« siger Fred Jacobsen.
DJ's område for indflydelse begrænser sig stort set til mediesfæren, uddyber han. På store områder som uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik finder politikerne andre samtalepartnere.
Af samme grund fremsatte Fred Jacobsen allerede i sin tid som næstformand et forslag i forretningsudvalget om, at ledelsesstrukturen blev lavet om, så næstformanden var ansat på deltid.
»Der var ikke politisk vilje til at lave det om dengang, og det tror jeg heller ikke, der er i dag. Men det er mine tanker fra balkonen her på bagkant af mit eget næstformandskab,« siger Fred Jacobsen.
Lars Werge uenig
Nuværende næstformand Lars Werge er dog uenig med Fred Jacobsen.
»Jeg synes, at både nuværende og tidligere næstformænd har fået tiden til at gå med både politisk arbejde og andet, også da forbundet var mindre end i dag.«
Lars Werge har brugt sin tid på blandt andet forhandlinger af overenskomster, på de politiske udvalg i DJ og på politisk lobbyarbejde med andre organisationer og på Christiansborg, forklarer han.
»Jeg mener ikke, der er behov for at nedlægge næstformandsposten, men bliver der rejst et forslag om det, så tager vi diskussionen på delegeretmødet,« siger han.
Gode råd til nye kandidater
Når det kommer til netop overenskomstforhandlinger, som Lars Werge altså har kastet sig over, mener Fred Jacobsen dog ikke, at det er en opgave, der i første omgang skal varetages af DJ's formandskab.
Hans råd til en eventuelt ny næstformand er netop at have en anden strategi i forhold til DJ's forhandlinger:
»Jeg mener for eksempel, at det er den bedste strategi, at formandskabet ikke skal slide sig selv op i forhandlinger, men bruge dem, der er bedre til det. Det vil give et ekstra kort at spille, hvis man gemmer formandskabet og først lader dygtige forhandlere fra faglig afdeling føre snakken,« siger han og henviser til, at både DR og Danske Mediers Arbejdsgivere følger den strategi.
Du bliver en del af magten
Desuden, mener Fred Jacobsen, har næstformanden et ansvar for at gøre formanden god.
»Det gør han ved at bakke op og tage det arbejde, der er nødvendigt, når formanden skal noget andet. Det fungerede godt i min tid, og det fungerer godt for Mogens (Blicher Bjerregård) og Lars (Werge) i dag,« siger han.
Andre råd har en mere personlig karakter:
»Du skal vide, at i det øjeblik du tager kasketten på, ændrer din status sig. Så er du pludselig en del af magten i en organisation. Måske var du en populær tillidsmand før. Nu vil du i medlemmer og medarbejderes øjne være en del af magten, hvor nogle måske synes, du fjerner dig fra det, du kom fra,« siger han.
11 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Mogens
Du er blevet dårligt orienteret om forløbet af DMA-forhandlingerne.
Der er IKKE indgået en freelanceaftale på JP/Politiken. Der er indført en mindstesats for korttidsansatte redaktionssekretær- og fotograf-vikarer. Det er jo udmærket, men det har ikke så meget at gøre med en freelanceaftale.
Vi var flere, som under DMA-forhandlingerne talte kraftigt for, at vi denne gang prioriterede freelanceaftaler højt. Men DJs forhandlingsleder, Lars Werge, var ikke enig.
I øvrigt er overenskomstforhandlinger netop ikke en politisk opgave; det er noget man trygt kan overlade til embedsmænd. Ligesom en række af de andre udmærkede ting, du opregner i din kommentar; det er ikke politik.
Det havde været politik, om du og Lars Werge havde sagt: "Denne gang vil vi have freelanceaftaler!" Eller: "Nu skal vi ud at aftaledække nogle kommunikationsfolk". Men I tav.
I forhaster jer heller ikke. Du nævner at I nu taler freelanceforhold og fælles DR-overenskomst med Akademikerne. Det er naturligvis godt. Men til efteråret vi har været medlemmer af Akademikerne i syv år.
Uffe Gardel, Berlingske
Kære Uffe
Både Lars og jeg har arbejdet fagpolitisk strategisk på overenskomstområdet de seneste fire år, hvor jeg gerne vil fremhæve de resultater, Lars har opnået på DMA-området med freelanceaftaler på JP/Politiken, aftaler, der følger direkte af freelancestrategien. Aftalen skulle også være et bedre incitament for medierne til at fastholde nye titler som for eksempel JP's Finans som det første umiddelbare resultat, indenhus.
Vi har også arbejdet målbevidst for at få en fælles overenskomst med AC i DR. Det er et arbejde, der tager tid, men som på sigt får stor betydning for vores medlemmer, når vi forhåbentlig snart er klar til det.
I DR og TV2 har vi opnået nye videreudnyttelsesaftaler, og senest har vi i DR fået en meget vigtig rettighedsaftale på arkiverne. Vederlagene til vores medlemmer som følge af videreudnyttelsesaftaler og arbejdet i Copydan er på fire år fordoblet til 50 millioner kroner, og snart får medlemmerne samlet set lige så meget retur i rettighedsvederlag, som de betaler i kontingent til DJ.
Et stærkt samarbejde med øvrige rettighedsbårne organisationer har ført til oprettelsen af Forfatternes Forvaltningsselskab, som er et vigtigt element i at få aftaledækket hele DJ’s ophavsretsområde. Det er også på ophavsretsområdet, vi har opnået nogle af de vigtigste internationale resultater.
Når det gælder de studerende, har Lars stået i spidsen for en politik på rekrutterings- og organisationsområdet, som betyder, at vi står langt stærkere på flere uddannelsessteder, har fået oprettet flere studenterorganisationer og i det hele taget fremstår som unikke i at sikre en stærk fremtidig organisering.
På beskæftigelsesområdet er det lykkes at udbrede vores tilgang til det fagpolitiske arbejde for de mange freelancere og selvstændige til flere faglige organisationer, så også hovedorganisationen Akademikerne fremfører vores synspunkter. Det kan vise sige at være særdeles værdifuldt i det arbejde, dagpengekommissionen ventes at komme ud med. Her har et af vores vigtigste mål været at få en langt bedre forståelse for de arbejdsforhold, der gælder for den gruppe, som hverken er lønmodtagere eller arbejdsgivere. Det er et af de områder, hvor Lars har gjort et betydningsfuldt arbejde.
Udvikling af DJ BIZ er også sket inden for de fire år, ligesom vi har taget initiativ på sikkerhedsområdet. Senest også i forhold til sikkerhed online, hvor journalister i fremtiden vil blive nødt til at kryptere deres materiale.
Af vigtige politiske resultater de seneste fire år er udmøntningen af den nye mediestøtte, som DJ i allerhøjeste grad har sat sit aftryk på, og som har fremtidssikret den form for demokratistøtte. DJ var initiativtager til revisionen af de vejledende regler for god presseskik og har i det hele taget arbejde massivt i forhold til medieansvar og dermed for den pressefrihed, som flere politikere var på vej til at udvande.
Vi arbejder med påvirkning i forhold til 6-7 ministerier og flere EU-kommissærer – også der især i forhold til freelanceområdet. Jo, der er taget mange initiativer de seneste fire år.
Det nytter ikke noget at Mogens Blicher Bjerregård bliver så fornærmet; vi skal naturligvis åbent kunne diskutere formandskabets arbejde.
Jeg er medlem af DJ, og jeg er tillidsmand for 160 kolleger. Jeg har ret til at spørge hvad vi får for pengene:
- Hvad har DJs formandskab de sidste fire år gjort for at få overenskomstdækket kommunikationsfolk?
- Hvad har formandskabet gjort de sidste fire år for at indgå flere freelanceaftaler - og for at få overholdt dem vi har?
- Hvilke væsentlige politiske initiativer har formandskabet overhovedet taget de sidste fire år, bortset fra fusionsforsøget?
Mogens Blicher Bjerregård er i det mindste så venlig at fortælle, hvad Lars Werge har brugt sin tid på: Han har været politiker. Endda en "forbilledlig" politiker. Jamen, så er det da mærkeligt at der ikke er kommet flere politiske resultater ud af det.
Uffe Gardel, Berlingske
Rolig nu! Den her debat er ved at gå i selvsving, og da den nu har også ført til forslag, som skal på delegeretmødet, vælger jeg at blande mig i debatten om arbejdsvilkårene for det kommende formandskab i DJ. Det gør jeg så ud fra 16 års erfaring samt samarbejde med tre næstformænd, og jeg kan da godt afsløre, at medlemmernes forventninger og arbejdsopgavernes omfang absolut ikke er blevet mindre gennem årene.
Eksempelvis er der i dag langt større krav om synlighed, end da jeg tiltrådte som formand i 1999. Ofte går op imod halvdelen af en formands tid går med dette synlighedsarbejde, og mange læsere her vil sige, at der da skal meget mere synlighed til. Så skal en formand være til stede i en lang række samarbejder, fordi det nu engang er den måde, vi bliver hørt og får vores synspunkter igennem. Ja, så er der udvalgsmøder, hovedbestyrelsesmøder, medlemsmøder og masser af individuelle kontakter til medlemmer.
Formanden sidder ofte med i udvalg, nævn og arbejdsgrupper, som både det offentlige og andre organisationer nedsætter. Jeg har for eksempel lige været med til at afslutte arbejdet i Whistleblowerudvalget. Hertil kommer hele ophavsretsarbejdet.
Så er der det internationale spøgelse. Jeg vil gerne understrege, at Danmark er en del af Europa og mere end det. I øjeblikket er EU i færd med at undersøge, om vores ophavsret skal harmoniseres. 50 millioner kroner er i spil alene for DJ’s medlemmer. Mit internationale engagement betyder i denne sag, at jeg har adgang til helt centrale beslutningstagere. Havde DJ nedprioriteret at deltage i europæisk samarbejde, kunne vi godt glemme den indflydelse. Det gælder også i mange andre sammenhænge. Og ja, internationalt arbejde tager tid og kræver tålmodighed.
Det kunne så også have været næstformandens opgave, for det handler om arbejdsfordeling, interesser og den tillid, der nu engang er bygget op. Til gengæld er der rigeligt med politiske opgaver til DJ’s næstformand, tag bare hele uddannelsesområdet, pensionen, beskæftigelsen, freelancepolitikken for slet ikke at tale om varetagelsen af hele det politiske arbejde i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, som formandskabet deler.
Det er dybt provokerende at opleve udsagn om, at vi nok bare fylder tiden ud. DJ har sammen med datterselskaber, som a-kassen i realiteten er, udviklet sig enormt med stigende medlemstal og stigende krav om service på en meget bred pallette, så vi med samlet 100 medarbejdere har måtte udvide daglig forbundsledelse til fire personer, hvilket den tidligere næstformand var med til dygtigt at få gennemført.
Jeg har arbejdet sammen med tre dygtige næstformand, først Christian Kierkegaard, der havde været med til at professionalisere organisationen og selv tog et stort slæb i sagsbehandling. Dernæst Fred Jacobsen, som faktisk var bannerfører for en meget mere professionel ledelse, og nu Lars Werge, der på blandt andet på grund af godt forarbejde af sine forgængere, har kunnet koncentrere sit arbejde på at være politiker, hvad han har mestret på forbilledlig vis.
Jeg ønsker for det kommende formandskab, at der bliver opbakning til deres arbejde, og at de kan videreføre og videreudvikle de mange opgaver, DJ i dag har. Og for, at der ikke skal være nogen misforståelse: Der er ikke tale om et 37 timers arbejde – man er på 24/7 – sådan er det, sådan skal det være – og det er fantastisk spændende. Formanden og næstformanden er der til gavn for medlemmerne og skal have nogle ordentlige vilkår at arbejde under – sådan vil vi vist gerne have det for alle andre også. God valgkamp!
PS: Jeg foreslår derfor vedtægterne lavet om, så formand og næstformand vælges ved urafstemning
Flere