Onsdag blev en midaldrende søn af en tidligere toppolitiker straffet med halvandet års ubetinget fængsel ved retten i Helsingør. Dommen faldt, fordi manden blev kendt skyldig i at have forgrebet sig på to mindreårige piger gennem en længere periode.

Torsdag blev en mand ved Retten i Roskilde dømt for overgreb på to piger på ni og ti år.

Medierne omtaler ofre voldtægter og seksuelle overgreb.

Men ifølge Ekstra Bladets kriminalreporter Camilla Marie Nielsen får historierne ikke altid den opmærksomhed, de fortjener. Mediebrugerne orker ganske enkelt ikke høre mere. Det gælder især, hvis det er sager om seksuelle overgreb på mindreårige.

”Nyhedsforbrugerne ønsker at undgå historier om seksuelle overgreb på børn. Der er en træthed over for at høre mere om det. Det er simpelthen for frygteligt at læse om,” siger Camilla Marie Nielsen.

Hun fik sidste år et fellowship ved The Reuters Institute for the Study of Journalism i Oxford. Her undersøgte hun, hvorfor brugerne ofte går uden om historier om seksuelle overgreb.

Resultatet er nu kogt ned til en række gode råd til, hvordan journalister rapporterer om seksuelle overgreb uden at skræmme læserne væk eller skade kilderne.

Camilla Marie Nielsen fik idéen til projektet, da hun i 2017 var med til at afdække seksuelle overgreb på tusinder af børn i Filippinerne via webcam.

Historierne skabte mindre interesse, end hun havde regnet med.

”Selv om vi havde lavet et fedt produkt, så var responsen minimal. Og det fik mig til at spørge mig selv, hvorfor det forholder sig sådan,” siger Camilla Marie Nielsen.

Hun mener, at journalisterne kan få flere til at interessere sig for sagerne, hvis de præsenterer historien på en anden måde.

Camilla Marie Nielsens tre råd

1. HUSK BEGRUNDELSEN

Medierne skal huske at begrunde, hvorfor historien er vigtig: At overgreb koster samfundet penge, og de ødelægger menneskers liv.

”Vi skal forklare relevansen, så læserne forstår vigtigheden, og politikerne kan lovgive mod overgreb. Men det glemmer vi nogle gange, fordi det skal gå hurtigt.”

Folk ved det måske godt langt inde.

”Men vi kan godt minde dem om det,” forklarer Camilla Marie Nielsen.

2. SPAR PÅ DETALJERNE

De fleste journalister ønsker at give så meget fakta som muligt, når de rapporterer. Men når det gælder seksuelle overgreb, er det en god idé at spare på detaljerne i beskrivelsen af forbrydelsen. For mange detaljer kan risikere at gentraumatisere ofrene, hvis deres overgreb står gengivet i detaljer.

Ved at give detaljer om relationen mellem gerningsmand og offer eller detaljer om gerningsstedet risikerer vi at identificere de implicerede, fordi overgreb ofte sker i nære relationer.

3. BRIEF DINE KILDER GODT

Ofre for seksuelle overgreb er ofte sårbare mennesker, der har oplevet noget frygteligt.

”Og vi taler med dem, kort efter at det er sket. Traumet har ikke kunnet hele, og de er ikke ved deres fulde fem,” siger hun.

Det er vigtigt, at kilderne forstår, hvad de medvirker i.

”Som journalister laver vi det her hver eneste dag. For dem er det måske første gang,” siger hun.

Hun mener, Ekstra Bladet allerede er god til at fortælle kilderne, hvad der kommer til at ske, når historien kommer ud.

”Men jeg tænker nok endnu mere over det, end jeg gjorde tidligere.”

Du kan læse Camilla Marie Nielsens paper her.