DJØF Bladets redaktør fortæller for første gang, hvad dommersagen medførte.

GENMÆLE. »Når DJØFs ledelse bliver ved med at køre massivt ud med usandheder, bliver jeg nødt til at fortælle, hvad der i virkeligheden skete. Jeg vil ikke bruges som alibi for at vildlede andre,« siger forhenværende redaktør Lis Issa.

Lis Issa forlod DJØF i midten af januar 2006, efter at hun i over fire år havde været ansvarlig for medlemsbladet til 47.000 jurister og økonomer. Forud var gået et dramatisk forløb foranlediget af to højesteretsdommeres klage over, at DJØF Bladet i november i en nyhedsartikel havde en redaktionel bemærkning om dommernes omdiskuterede bijob. Få dage senere blev redaktøren frataget sit redaktionelle ansvar.

DJØFs ledelse afviser, at der er sammenhæng mellem disse ting. De afviser også, at de har gjort knæfald for Højesteret, fremgår det af deres redegørelser på DJØFs hjemmeside og i DJØF Bladets egne spalter. Det samme har de meddelt forbundets hovedbestyrelse, efter at Journalisten i januar rejste sagen.

Ifølge direktør Mogens Kring Rasmussen forklaring til medlemmerne skyldes Lis Issas afgang udelukkende, at man i september 2005 ændrede strukturen i DJØF, så medlemsbladet kom ind under forbundets kommunikationsafdeling.

»Den beslutning var jeg uenig i, men det har intet med min fratrædelse at gøre,« siger Lis Issa.

»Min fratrædelse skyldes udelukkende de dramatiske ændringer i mine ansvars- og arbejdsbetingelser, der kom som direkte konsekvens af klagen fra højesteretsdommerne.«

Men sagen rummer ifølge Lis Issa også andre elementer. Blandt andet censur.

I sommeren 2005 aftalte Lis Issa med freelancebureauet Kontrabande, at de skulle skrive en artikel om Bagmandspolitiet. Dette gjorde hun, uagtet at DJØFs politisk valgte formand, Finn Borch Andersen, på det tidspunkt arbejdede i Bagmandspolitiet, hvor han havde titel af vicestatsadvokat.

»I september blev jeg indkaldt til et møde hos direktør Mogens Kring Rasmussen, der spurgte, om det var rigtigt, at vi ville skrive om Bagmandspolitiet. Det havde han hørt fra formanden. Jeg fik en lodret ordre om, at artiklen øjeblikkeligt skulle mailes til DJØFs formand og til Bagmandspolitiets leder, statsadvokat Henning Thiesen. Sådan noget havde jeg aldrig oplevet før.«

Artiklen om Bagmandspolitiet rummede blandt andet kritik af etaten. Forsvarsadvokat Sysette Vinding Kruse sagde, at Bagmandspolitiet 'simpelthen ikke har været dygtige nok til at rejse de store sager', og hun kritiserede, at sagsbehandlingen ofte trækker urimeligt ud.

Advokaten henviste herefter til sager, som DJØFs formand havde personligt ansvar for i Bagmandspolitiet (se artiklen »Politimester censurerer blad«).

Lis Issa sendte artiklen til formanden, men fik ingen reaktion.

I slutningen af november startede sagen om højesteretsdommerne. To dommere klagede til DJØFs ledelse over en spids bemærkning i bladet om dommernes bijob (se artiklen »Knæfald for Højesteret«).

»Jeg havde holdt ferie et par dage, og da jeg kom tilbage, fortalte kommunikationschefen, at der var kommet en klage fra en dommer, og at det havde medført en masse ballade. Et par dage efter så jeg det brev, formanden og direktøren havde sendt til alle Højesterets dommere, hvor de undskylder og lover, at det vil få konsekvenser for bladets redaktion. Herefter blev jeg 1. december kaldt til møde med direktør Mogens Kring Rasmussen. Han sagde, at notitsen havde fået alvorlige konsekvenser for DJØF, og at han var nødt til at iværksætte en eller anden sanktion over for mig. Den mildeste, han kunne finde på, var for en periode at fratage mig ansvaret for bladet. Fremover skulle forbundets kommunikationschef gennemlæse, kontrollere og godkende indholdet,« siger Lis Issa.

»Jeg opfattede det som et voldsomt indgreb i mit arbejds- og ansvarsområde. Jeg bad om at få det på skrift, og det fik jeg efter halvanden uge, den 12. december. Den nye beskrivelse af mine arbejdsopgaver var en degradering fra at være ansvarshavende redaktør til knap nok at have beføjelser som redaktionssekretær,« siger Lis Issa.

På samme møde efterlyste hun en reaktion på artiklen om Bagmandspolitiet, som hun to måneder tidligere var blevet beordret til at sende til formand Finn Borch Andersen.

»Den er død. Den kan vi ikke bringe,« lød direktørens svar ifølge Lis Issa.

Om artiklen om Bagmandspolitiet har forbundsformand Finn Borch Andersen efterfølgende forklaret, at han var betænkelig ved at trykke den, fordi den gav et meget positivt billede af hans arbejdsplads:

»Der var jo nødig nogen, der skulle få den idé, at jeg som formand bruger DJØF Bladet til at skaffe mig selv et positivt talerør.«

Lis Issa har i dag forladt DJØF med en fratrædelsesordning. Efter at Journalisten i januar rejste sagen, har forbundets ledelse officielt benægtet ovenstående forløb og meddelt, at alt er sket i enighed med redaktøren.

»Det er direkte usandt. Hvis alt det her var sket i enighed, havde jeg stadig arbejdet på DJØF Bladet,« siger Lis Issa.

DJØFs to forklaringer

KRISESTYRING. Der er en sandhed udadtil og en sandhed indadtil.

I modstrid med hvad DJØF officielt forklarer deres medlemmer, blev redaktør på DJØF Bladet Lis Issa rent faktisk frataget titlen som ansvarshavende på forbundets store medlemsorgan, samtidig med at bladet blev sat under administration.

Det fremgår af nedenstående interne brev dateret den 12. december 2005. Brevet er skrevet af Mogens Kring Rasmussen, administrerende direktør i DJØF.

Det fremgår også af brevet, at degraderingen var en direkte konsekvens af, at to højesteretsdommere havde klaget over en nyhedsartikel med en bemærkning om dommernes omfattende bijobberi.

»Sagen har haft stor skadelig effekt for DJØFs omdømme,« skriver direktør Mogens Kring Rasmussen til redaktør Lis Issa.

Over for DJØFs hovedbestyrelse og medlemmerne afviser Mogens Kring Rasmussen imidlertid, at sagen om højesteretsdommerne fik konsekvenser for Lis Issa.

»Det er korrekt, at DJØFs ledelse kritiserede den omtalte notits i DJØF Bladet, men det var en kritik af en enkeltstående fejl. En sådan enkeltstående fejl ville naturligvis aldrig kunne føre til hverken advarsler eller opsigelse,« skriver direktøren på DJØFs hjemmeside. /A.P.

* Læs ordlyden af Mogens Kring Rasmussens brev til Lis Issa her.

Genkender ikke historien

EFTERKRITIK. »Det er virkelig ikke tilfældet, at Lis Issa blev sat under administration på grund af klagerne fra de to højesteretsdommere. Det var heller ikke mit ønske at presse hende ud. Tværtimod. Hun kunne have været her endnu, hvis hun ønskede det, og hendes fratræden kom på et meget ubelejligt tidspunkt.«

Sådan lyder budskabet fra DJØFs administrerende direktør Mogens Kring Rasmussen.

Direktøren fastholder, at det var de organisatoriske ændringer, hvor Lis Issa og DJØF Bladet blev underlagt forbundets kommunikationsafdeling, der fik hende til at gå.

»Det er rigtigt, at der lød kritik af nyhedsnotitsen om dommernes bijob. Men det var at sammenligne med efterkritik. Notitsen var en fejl, og fejl sker alle steder. Og så er der ikke mere i det.«

– Det, du kalder efterkritik, starter med en klage fra to dommere, og ender med, at en anden person skal læse bladet igennem, så redaktøren ikke mere er ansvarlig?

»Der var intet ønske om, at hun skulle holde op. Og jeg var meget forundret over, at hun ikke længere ville være ansvarshavende.«

– I din egen interne skrivelse kæder du også selv tingene sammen og oplyser, at sagen om dommerne har haft stor skadelig effekt på DJØFs omdømme?

»Ja, jeg regnede nok med, at du havde skrivelsen. Men sådan læser jeg den ikke. Og sådan husker jeg heller ikke mødet. Du kan ikke bare tage en intern skrivelse og hive den ud af sin sammenhæng. Jeg genkender slet ikke sagen, som den fremstilles i Journalisten.« /A.P.

DJ: DJØF bør få rene linjer

FRIHED. »Det er dumt at afskaffe den redaktionelle frihed, men jeg vil ikke gå i rette med DJØF.«

Sådan lyder næstformand i Dansk Journalistforbund Fred Jacobsens reaktion på DJØF-sagen.

– Hvordan læser du brevet fra DJØFs direktør til den tidligere ansvarshavende redaktør på DJØF Bladet?

»Det kan vel ikke læses anderledes, end at man præciserer, at hvis der tidligere har været redaktionel uafhængighed i forhold til resten af forbundet, så er det som minimum midlertidigt ophævet. Blandt andet bliver det redaktionelle ansvar overført til kommunikationschefen.«

– Er det rimeligt?

»Hvis det er rigtigt, hvad DJØF skriver til Højesteret, nemlig at der er redaktionel uafhængighed, så er det ikke rimeligt. DJØF bør finde ud af, hvor de står i forhold til den redaktionelle frihed. Man har lov til at vælge, at fagbladet skal være en del af kommunikationsafdelingen, men det er ikke det, vi ville vælge, fordi der er mere dynamik i det andet. Organisationsledelser er jo folkevalgte magthavere – og der er det rigtigt, at der er nogen, der har frihed til at kigge én over skulderen.«

– Hvorfor kræver DJ ikke, at jeres medlem Lis Issa bliver genansat?

»Når man går hver sin vej, så har et samarbejde som regel lidt så meget skade, at det ville være at gøre medlemmet en bjørnetjeneste.«

– Der står ellers i Journalistforbundets formålsparagraf, at forbundet ikke blot skal kæmpe for løn og arbejdsvilkår, men også 'arbejde aktivt for en udvidelse af presse- og ytringsfriheden over for arbejdsgivere'?

»Derfor vil jeg anbefale organisationerne, at de har redaktionel frihed på deres fagblade. Men det er i praksis op til den enkelte arbejdsgiver at vælge, hvad de vil. Det kan vi ikke blande os i,« siger Fred Jacobsen.

* Læs også lederen i dette nummer af Journalisten: »Den falske melodi«
* Læs også i tidligere udgaver af Journalisten: »Knæfald for Højesteret«, »Politimester censurerer blad« og »Privat ven bliver ny DJØF-redaktør«.