Tidl. chefredaktør: »Dem, der har de klare svar, de lyver alle sammen«

Geir Terje Ruud var med til at skabe ekstrabladet.dk som chefredaktør. Nu har han udgivet en bog om at være iværksætter i mediebranchen. »De rigtigt store forandringer kommer først, når aviserne holder op med at udkomme,« mener han. Men journalistikkens fremtid er lys

Der var nærmest brug for et ”terapi”-projekt, jokede Geir Terje Ruud fra scenen, da han tirsdag aften holdt oplæg for Publicistklubben i København.

”Terapi”-projektet var nødvendigt, da den norske mediechef for et par år siden flyttede tilbage til Oslo efter fire år som chefredaktør på ekstrabladet.dk. Her var han med til at cementere det som Danmarks største nyhedsmedie på nettet. For selv om Geir Terje Ruud har stået ved roret på succesrige nyhedssites i både Norge og Danmark, er han blevet pessimist på mediehusenes fremtid.

Derfor blev "terapi"-projektet til bogen 'Journalistiske entreprenører', som Geir Terje Ruud præsenterede i aftes. I oplægget kom han med flere sarkastiske stikpiller til mediebranchen. Den første var det første billede, han viste forsamlingen: En lemming i norsk natur. Det billede har nordmanden brugt, når han skulle forklare den norske mediebranche for udenlandske kolleger:

»Først løber de forvirret rundt og gør alle det samme – og så dør de pludselig alle sammen,« sagde den tidligere chefredaktør.

Vi har aldrig haft så meget godt indhold

Men selv om han er pessimist på mediehusenes vegne, gælder det stik modsat for selve faget.

»Jeg er påtaget optimist. Vi lever i en journalistisk guldalder. Vi har aldrig set så meget godt indhold, med både WikiLeaks og Snowden. Der kommer fantastiske nye medier, som bliver bedre og bedre. Men der er også nogle, der har fødderne for meget i den gamle verden,« sagde han i oplægget.

En af grundstenene i den nye æra for medierne blev ifølge Geir Terje Ruud lagt af den norske nettavisen.no, der blev stiftet så tidligt som i 1996. På det tidspunkt famlede de fleste papiraviser rundt og vidste ikke, hvad de skulle bruge internettet til.

Nettavisens redaktører havde derimod en klar vision og satsede på at opdatere sitet konstant hen over dagen, og den taktik efterlod på rekordtid konkurrenterne i støvet. Her var ingen papiravis, der skulle beskyttes, og ingen interne kampe. De, som kæmpede for at investere i nettet, fik med Nettavisen et solidt argument for at satse, og det norske sites hurtige nyheder blev foregangsmodel for den redaktionelle linje på langt de fleste netaviser.

»Hvis bare Danmark havde haft Nettavisen,« sagde Geir Terje Ruud, der mente, at det ville have skærpet konkurrencen til gavn for alle.

Gratis-indhold var ikke problemet

En af tilhørerne spurgte, om det ikke var en fejl, at netmedierne begyndte med at lægge indhold gratis ud. Men den vinkel køber Geir Terje Ruud ikke.

»Vi havde ganske vist et forsøg hos VG, hvor vi fik 0,05 øre fra et teleselskab for hver side, der blev læst hos os. Men den aftale holdt kun et par måneder, så blev den opsagt af teleselskabet. Hvis alle netmedierne havde taget betaling for indholdet, så ville jeg nok kunne have samlet seks-otte mennesker til at starte et alternativ.«

»Det største problem for branchen er ikke, at vi forærer noget væk, men at det, vi leverer, ikke er interessant nok for læserne,« understregede han.

Blandt de positive eksempler, Geir Terje Ruud også fremhæver, er nye lokale egyptiske medier, der forsøger at levere helt nære og brugbare nyheder.
»Aviserne i de lande har hidtil handlet om, hvad præsidenten gør, og ikke om folks hverdagsproblemer i nærområdet. Hvis man skal have succes, så er det vigtigt, at man leverer indhold, der er absolut need-to-have og anderledes end det, der allerede eksisterer. Man kan ikke nøjes med at gøre det en lille smule bedre end konkurrenterne.«

Når aviserne ikke udkommer længere – kommer forandringerne

En anden tilhører spurgte, om ikke netmediernes største problem er, at de samme historier og vinkler går igen, hvor der førhen var fire meget forskellige aviser i hver by. Men Geir Terje Ruud køber ikke det idylliske billede af gamle dage.

»Det var ikke bedre førhen. Dengang fik du kun viden fra dem, du var enig med. Vi må indse, at antallet af solgte aviser falder. I Norge er der en tendens til, at man får færre avisdage. I Danmark er vi lidt beskyttet af, at aviserne ofte er fondsejede og derfor ikke behandlet så hårdt, men den tendens kommer vi også til at se i Danmark,« svarede han og tilføjede:

»De rigtigt store forandringer kommer først, når aviserne holder op med at udkomme.«

Forude ser han også en del mobilløsninger, der kan blive interessante. Det gælder for eksempel Omni-app’en, der giver nyhedsoverblik, og Bleacher Report, der leverer sportsresultater. Også Al Jazeeras mobilløsning, Yahoo News, Circa, Quartz, Vox og Ozy fik pæne ord med på vejen.
»Stort set alle dem, der gør det bedst for tiden, er opstået som et rent digitalt medie.«

Vi ved ikke, hvad folk har brug for

I løbet af aftenen blev det klart, at Geir Terje Ruud ikke har skrevet en bog fyldt med færdige løsningsmodeller og smarte one-liner-løsninger. Det er mere en samling af eksempler på medier og enkeltpersoner, der tog chancen – og nogle principper, der måske har været afgørende for, om det gik godt eller skidt.

»Det eneste, der er sikkert, er, at dem, der har de klare svar, de lyver alle sammen. Der er kun hårdt arbejde forude, og så skal man turde tage diskussionerne.«

Geir Terje Ruuds bog anmeldes i næste nummer af Journalisten.

0 Kommentarer