search

Tid til reform af praktiktid

Gennem 40 år har praktiktiden for de fleste journalistpraktikanter været på 18 måneder.

Gennem 40 år har praktiktiden for de fleste journalistpraktikanter været på 18 måneder. I samme periode er der opstået tre nye uddannelser, alle på universiteter i Odense, Roskilde og Nuuk, og på de nye danske uddannelser med 12 måneders praktik. Sideløbende er uddannelsesniveauet generelt blevet hævet, og nu ønsker den nye regering endnu flere uddannet på universiteterne.

Journalistuddannelserne skal selvfølgelig være på omgangshøjde. Selv om alle fire uddannelser i Danmark og Grønland er velfunderede og anerkendte, er det hele tiden en vigtig opgave at se på, hvordan de kan gøres bedre. Når det gælder journalistuddannelsen i Aarhus er det tid til at forkorte praktikperioden til 12 måneder.

Kravene til journalisterne vokser. De skal kunne hamle op med stadig mere professionelle og veluddannede kilder og forstå stadig mere komplicerede problemstillinger inden for forskellige emneområder. Derfor er det også vigtigt, at journalistuddannelser løbende tilpasser sig de krav, der stilles til moderne journalister.

Derfor synes jeg, tiden er inde til forandringer, som meget passende kunne betyde, at en forkortelse af praktiktiden for studerende fra DJMX fra at være på 18 måneder til kun at være på 12 måneder, og de seks måneder skal erstattes med mere skolegang og mere forskningsbaseret uddannelse. Det kan med 12 måneders praktik sagtens gå hånd i hånd med den mere håndværksmæssige tilgang, ligesom branchens opbakning vil blive bevaret.

Den mest ambitiøse forandring vil være at gøre det mere naturligt at bygge en kandidatuddannelse oven på den nuværende professionsbachelor. Selvfølgelig er det rigtig fint, at man kan vende tilbage til DMJX og tage en cand.public., men langt flere vil få en kandidatuddannelse, hvis de tager den med det samme. På den måde vil der også blive bygget et universitetsagtigt miljø op omkring Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Vi skal stille krav til de studerende, blandt andet kravet om en studentereksamen for at kunne komme til optagelsesprøve. Det har langt de fleste allerede, og de sidste naturtalenter skal nok blive samlet op af kvotesystemet, men kravet understreger behovet for niveauløft.

Danske journalister vil i fremtiden få stillet endnu større krav, når der skal dækkes klimaforandringer, finanskriser, gældskriser og andre komplekse nationale og internationale dagsordener. Netop internationalt kommer de største udfordringer, for stadig flere danske journalister skal kunne begå sig i international konkurrence og være lige så stærkt fagligt funderet som udenlandske kolleger.
I det hele taget skal danske journalistuddannelser holde det højeste internationale niveau, hvilket også kræver stærkere sprogkundskaber, og at mere uddannelse foregår på andre sprog end dansk. Vi kan godt, vi skal bare være ambitiøse.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen