Journalisthøjskolen har i ti år fostret fotografer, der tænker journalistisk. Skolen har mange grunde til at prale, og faderen til fødselaren er med god grund stolt. Han løfter dog samtidig en advarende pegefinger mod fremtidens fotografer.

Billedtekst: Liget af en et-årig afghansk flygtningedreng bliver gjort klar til begravelse. Den lille krop er dækket af et hvidt lagen.

Luk øjnene et øjeblik.

Billedet er taget af den danske fotograf Erik Refner og fik fotoprisen, World Press Photo, i foråret. En stor bedrift og sikkert også grunden til, at mange kan se billedet for sig ved hjælp af få ord.

Men det mest bemærkelsesværdige er, at Erik Refner ikke var færdiguddannet, da han fik prisen. Han nåede lige akkurat at modtage et 13-tal ved sin afsluttende eksamen ved fotojournalistuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole, inden han ilede til Berlin for at åbne World Press Photo-udstillingen samme aften.

Erik Refners førstepris falder på fortræffelig vis sammen med fotojournalistuddannelsens jubilæumsår. Den 1. september er det ti år siden, at de første fotojournaliststuderende startede.

Mange er stolte. Erik Refner naturligvis, Søren Pagter, leder af fotojournalistuddannelsen. Men også Jyllands-Postens billedredaktør, Jens-Kristian Søgaard. Han er om nogen manden, der har æren for, at der findes en fotojournalistuddannelse i dag. Derfor er han stolt.

"Når man ser de fotografer, der kommer ud, synes jeg, det er lykkedes," siger han fra en mobiltelefon i Florida.

En lang kamp
De fleste studerende på den fire-årige fotojournalistuddannelse kender ikke til andre måder at blive pressefotograf på. Det gør Jens-Kristian Søgaard.

Den 53-årige billedredaktør blev selv udlært som pressefotograf ved den århusianske avis Demokraten. Dengang var der ikke andre muligheder end mesterlære. Uddannelsen var fuldstændig blottet for skoleophold.
Senere kom der et mindre skoleophold. Men Jens-Kristian Søgaard, som blev aktiv i Pressefotografforbundet, var ikke tilfreds. Derfor var han i 1984 med til at etablere en pressefotografuddannelse med skoleophold på Århus Tekniske Skole og DJH.

"Det var bedre end ingenting," siger Søgaard.

Uddannelsen bestod af et basisår og tre års læretid. I de tre års læretid var der indlagt skoleophold på fem, ti og tyve ugers varighed.

I 1991 ville regeringen lave hele EFG-systemet om, hvilket ikke så ud til at blive en fordel for pressefotografuddannelsen. Samtidig var TV2 blevet oprettet. De to omstændigheder betød, at der kom politisk opbakning til at oprette en fotografuddannelse på Journalisthøjskolen, og 1. september 1992 startede det første hold billedjournalister.

Jens-Kristian Søgaard var blevet rektor for DJH, og han var dermed med til at virkeliggøre den gamle drøm: At uddanne journalister, der kunne tage billeder. I den ånd er uddannelsen fortsat, også efter at Jens-Kristian Søgaard skiftede til Jyllands-Posten.

I løbet af årene har det vist sig at være forsvindende få billedjournalister, der skriver. Men Jens-Kristian Søgaard er alligevel godt tilfreds.
"En af kongstankerne var også at skabe et miljø, der påvirkede de skrivende journalister til at tænke mere i billeder. Det er blevet bedre," siger han blandt andet med henvisning til, at der er langt flere billeder i aviserne i dag.

Højere gennemsnit
Dette forår skabte Erik Refners billede endnu engang stor interesse omkring succesen i dansk fotografi. Mediemagasiner fra Sverige, Holland og England har skrevet om 'det danske fænomen', og mange har helt naturligt koblet de seneste års præmieregn sammen med fotojournalistuddannelsen.

"Vi har fået et 'brand'. Egentlig uden at have gjort noget," siger Søren Pagter, leder af fotojournalistuddannelsen.

Det skyldes ud over Erik Refner navne som Nicolai Fuglsig, Lars Bech, Peter Funch, Søren Bidstrup og Ulrik Jantzen. Markante fotografer, der alle har gået på DJH.

Men det er måske mere værd at bemærke navnene, der mangler: Joachim Ladefoged, Jan Grarup, Jan Dagø, Claus Bjørn Larsen, Tine Harden, og vi kunne blive ved.

De har ikke gået på fotojournalistuddannelsen.

"Nej," starter Søren Pagter.

"Vi har ikke æren for den bølge af succes i dansk fotografi. I årene før uddannelsen var der mindst lige så mange dygtige fotografer," erkender han blankt.

"Men tidligere var der to-tre skidedygtige på et hold. I dag er alle dygtige. Jeg er glad for, at mine studerende vinder priser, men jeg er mindst ligeså glad for, at der er så høj en gennemsnitsstandard," siger Søren Pagter.

Mange fotografer, som JOURNALISTEN har talt med, er enige i, at skolen ikke kan tilskrives æren for den danske fotosucces. Til gengæld mener de fleste, at skolen har skabt et centrum for dansk fotografi.

"Det er et samlingspunkt. Der har skolen gjort en forskel. Man mødes og presser og udvikler hinanden," siger Joachim Ladefoged.

Jens-Kristian Søgaard fremhæver også miljøet omkring DJH.

"Det har en positiv effekt på branchen, at man har et vældigt kreativt miljø," siger han. Men uddannelsens fader ser også tendenser, som han ikke bryder sig om.

"Nogle gange ser jeg en tendens til, at det formmæssige tager overhånd over det journalistiske," siger Jens-Kristian Søgaard og nævner 'skæve horisonter' og 'uskarpe billeder'.

"Det kan være eksempler på, at man prøver at gøre billederne interessante ved hjælp af fiksfakserier, som ikke bidrager til historien."

"Billeder skal fortælle historier," siger han.