Japans regering vil indføre en ny lov om statshemmeligheder inden for forsvar og diplomati. Loven er så upræcist formuleret, at mediefolk og oppositionen frygter, at alt vil kunne blive erklæret for hemmeligheder – og dermed strafbart at viderebringe.

Når straffene for at videregive den slags oplysninger samtidig hæves til ti år for whistlebloweren og fem år for journalisten, kan man ikke undgå øget selvcensur, lyder kritikken.

Det har givet anledning til rasende protester i og uden for parlamentet, og lovforslaget er ifølge meningsmålinger også upopulært i befolkningen. Men det er vedtaget i underhuset, og det er premierminister Shinzo Abes erklærede hensigt, at det skal gennem overhuset og vedtages som lov, inden denne uge er omme.

Truslen fra Kina

Shinzo Abe har understreget under debatten i parlamentet, at ”det er klart, at journalisters normale aktivitet som reportere ikke må blive gjort strafbar”. Det er heller ikke meningen, siger han. ”Denne lov er udelukkende beregnet på at forsvare folks sikkerhed”.

Argumentet er, at sikkerhedssituationen omkring Japan er voldsomt forværret. Et argument, som mange japanere godt kan forstå i en uge, hvor der atter har været strid med Kina i Det Østkinesiske Hav. Derfor har Japan behov for at udveksle efterretninger med USA og andre, og det kan man ikke regne med at kunne, hvis ikke man beskytter sine hemmeligheder bedre, end man har gjort hidtil.

Grunden til, at medierne fra højre til venstre er i oprør, er ikke så meget, at Japan får sådan en lov. Det har man i mange lande. Det skyldes, at loven er så upræcis, som den er. Ingen ved helt, hvad der er lovligt, og hvad der ulovligt – derfor frygter kritikerne resultatet vil være selvcensur.

Det er op til en udefineret "tredje-instans" at bedømme, hvad der er en statshemmelighed, og hvad der ikke er. I parlamentssalen har det vist sig, at denne tredje instans angiveligt er premierministerens eget kontor – hvilket ikke opfattes som betryggende af medier og journalister.

Kritik af Fukushima-dækning

Lovforslaget er fremsat med henvisning til en bestemt læk af en video for et par år siden i forbindelse med en episode mellem et japansk og kinesisk skib i Det Østkinesiske Hav. Men mange iagttagere og skribenter kobler det også sammen med situationen i Fukushima, hvor det ikke er nogen statshemmelighed, at regeringen har været utilfreds med, at dele af dækningen i indenlandske og udenlandske medier har været med til at gøre folk mere opskræmte, end de efter myndighedernes mening behøvede være.

Journalister, redaktører og kendte studieværter fra højre til venstre i det japanske mediebillede holder pressekonferencer og fordømmer den nye lov. Landets advokatsammenslutning advarer mod den. De udenlandske korrespondenter i Tokyo har protesteret gennem Foreign Correspondents’ Club, og selv pæne klummeskribenter fra store finansnetværk har grebet til pennen.

”Hvis jeg får mig en øl med en bureaukrat og stiller det forkerte spørgsmål, kan jeg så ende i håndjern? Tvetydigheden er i højsædet”, skriver William Pesek, der skriver klummer for Bloomberg.

De mest radikale kritikere af loven kalder den et skridt i retning af ”fascisme” og argumenterer med, at den ligner en lov, der eksisterede under militærdiktaturet i Japan inden Anden Verdenskrig. Det er imidlertid mere sandsynligt, at dele af loven er kalkeret efter den såkaldt ”Patriotiske Lov”, der blev indført i USA under præsident George W. Bush og vicepræsident Dick Cheney.

Allerede inden den nye lovs vedtagelse er Japan faldet fra en 22.plads til en 53.plads i den opgørelse over pressefriheden i verden, som Reporters Without Borders udsender hvert år. Det skyldes mest af alt de begrænsninger, som japanske medier har oplevet i forbindelse med dækningen af atomkatastrofen ved Fukushima.