Idéen til en avis med nyheder for børn blev skabt af en 11-årig pige for ti år siden. Voksne greb tanken og ansatte journalist Kirsten Lykke Hansen som skribent og redaktør.

BØRNEHØJDE. Børn bliver bombarderet med nyheder, som de ikke rigtig forstår. Sådan er det nu. Og sådan var det for ti år siden.

Dengang havde børnene ikke deres egen avis. Det har de i dag, takket være Katrine Nymark, der i 1994 var 11 år.

»Jeg kunne godt læse overskrifterne i en avis, men jeg forstod ikke artiklerne. Og så syntes både jeg og mine veninder, at det meste handlede om krig og død. Vi ville gerne vide, om ikke der også skete glade ting,« fortæller hun i dag.

Katrine Nymark kom med forslaget om en nyhedsavis til børn under en idékonkurrence i Århus. Nogle voksne i hendes skolefritidsordning greb forslaget og fik avisen realiseret. Lige siden er Børneavisen dumpet ind hos børn, på skoler og i institutioner hver anden uge. I dag i et oplag på 8.000 aviser.

Den 1. oktober kunne avisen fejre ti års fødselsdag. Journalist Kirsten Lykke Hansen har været ansat som redaktør i alle årene.

»Børn interesserer sig ikke kun for, hvad der sker i skolen og på legepladsen. De vil gerne følge med i, hvad der sker i Danmark og i verden, så de kan danne deres egen mening,« siger Børneavisens redaktør.

Voksenaviser bringer også artikler om børn. Det er vigtigt, at børn kommer til orde i artiklerne, siger Kirsten Lykke Hansen:

»Alle aviser havde historien, da vi i sommer fik den første folkeskole i Danmark uden danske elever. Jeg tog ud og snakkede med fire børn om, hvordan det er at være elev på skolen. Ifølge skolelederen havde ingen andre valgt den vinkel, men børn vil netop gerne læse om, hvad andre børn gør, tænker og tror. Det er i kraft af det, at de finder ud af, hvad de selv mener.«

Hun tilføjer:

»Sådan har voksne det også.«

Ubehagelige emner skriver avisen også om, selv om glade historier har høj prioritet. For eksempel om den besatte skole i Beslan.

»Redaktionen var ikke et øjeblik i tvivl om, at den historie skulle med i Børneavisen. Gidseltagningen foregik på en skole, og den gik ud over uskyldige børn. Børn vil gerne have alvorlige emner forklaret, men de gider ikke høre hele Tjetjeniens historie. Den skal jeg fortælle på få linjer,« siger Kirsten Lykke Hansen.

Hun skriver hele avisen undtagen leder og anmeldelser, som de 14 børn i redaktionen selv tager sig af. Hun arbejder desuden tæt sammen med børnene, når der skal vælges stof til avisen.

»De har selv forslag med til, hvad der skal i avisen. Det er typisk noget, de har læst i en voksenavis eller har hørt i nyhederne. Børnene er gode til selv at finde en balance, så der både kommer sjove og alvorlige historier med,« siger Kirsten Lykke Hansen.

Uden børn i redaktionen ville avisen ikke være fyldt ti år, mener Kirsten Lykke Hansen.

»Børnene er med i både store og små beslutninger, så vi er sikre på at nå vores målgruppe. Jeg har for eksempel præsenteret redaktionen for logoer, som jeg selv var i tvivl om, men som de var vilde med. Det respekterer jeg. De er eksperterne og ved, hvad børn kan lide.«

Børneavisen er truet på sin eksistens. I foråret tog Told og Skat momsfritagelsen fra avisen med det argument, at børn ikke er almene læsere. Dermed røg portostøtten også.

Det koster avisen 800.000 kroner om året. Sagen er anket til Landsskatteretten, men uanset udfaldet er det planen at sikre avisens eksistens ved at lade den vokse sig større.
Målgruppen består af 600.000 børn, og målet er en tidobling af oplaget på 8.000 eksemplarer.

Det skal et nyt tillæg om børn og unge som forbrugere hjælpe med til. Tillægget Billi Blue skal forholde sig kritisk til, hvad børn mellem 9 og 16 år får for de ti milliarder kroner, de bruger om året. Derfor har Børneavisen ansat en journalist mere. I første omgang på deltid.

Andre end børn bør håbe på, at avisen overlever, mener Kirsten Lykke Hansen.

»Børneavisen skaber helt sikkert nye læsere til voksenaviserne. Vores abonnenter vænner sig til at få en avis med deres navn på ind ad brevsprækken og oplever, at en avis kan være vedkommende. Mange siger avisen op med den begrundelse, at de nu er parat til at læse en voksenavis,« fortæller redaktøren.

Katrine Nymark, der fik idéen, hører blandt dem, der for længst er vokset ud af målgruppen. Men hun er ikke i tvivl om, hvorfor Børneavisen har overlevet hende.

»Fordi det var en god idé,« griner hun.

* Børneavisen
Børneavisen udkommer hver anden uge og har 8.000 abonnenter. Da søskende og kammerater læser med, har avisen cirka 30.000 læsere.

Den typiske læser er en pige på 12 år, men målgruppen spænder fra børn på syv til unge på 14-15 år. Samlet set holder dobbelt så mange piger som drenge avisen. Skoler udgør
også en pæn del af abonnenterne.

Børneavisen er landsdækkende, men det smitter af på læserkredsen, at redaktionen holder til i Århus. Hver tredje abonnent bor i Midtjylland. Derfor planlægger Børneavisen at oprette børneredaktioner flere steder i landet.

I starten blev avisen udgivet i samarbejde mellem Århus Kommune og Århus Stiftstidende. I 1999 trak Århus Stiftstidende sig ud, og det samme gjorde Århus Kommune i sommer. Børneavisen står derfor på helt egne ben. Den ejes af en række privatpersoner.

Læs mere på www.boerneavisen.dk