Historien blev blandt andet spredt med nyhedsgreben i det licensfinansierede public service-DR: ”Vrede tyske turister aflyser deres sommerhusferie i Danmark.”
Forklaring: Tyskerne holder så meget af hunde, at de ikke vil på ferie i et land, hvor en hund, der har skambidt en anden, bliver aflivet. I hobetal aflyser de ferien i Blåvand, Fanø og Skagen.
Man behøver ikke engang læse historien færdig, før man ved, at det er løgn.
Kilden, en sommerhusudlejer, kunne højst nævne én tysk aflysning. Det krævede et telefonopkald af fire minutters varighed at opklare for Journalisten.

Tænk sig et metakredsløb, vi har fået sat i gang: Først søsættes historier, som absolut ingen værdi har. Hvorpå vi kan fylde spalter og æter med lige så værdiløse dementier. Der dog må gennemføres for i det mindste at forsvare de sidste rester af journalistikkens hæder hos den betalende befolkning.

Det tjener DR til en slags ære, at de umiddelbart efter Journalistens minimale gravearbejde dementerede historien:
”Yderligere research i denne historie har vist, at der ikke er grundlag for at påstå, at tyskere i hobetal – som først hævdet – aflyser deres ferie i Danmark. Konkrete tal fra Novasol og Dansommer viser nu, at de blot har modtaget en aflysning med afsæt i den verserende debat om hundeloven i Danmark.”

Hele hysteriet om Thors dødsdom blev selvfølgelig oprindeligt accelereret på Facebook, den grumsede digitale andedam, hvor fjer bliver til høns. Facebook bliver taget alvorligt som kilde af journalister, der leverer de historier, der efterspørges af sekretariatet, der dermed leverer den populisme, redaktørerne bifalder, fordi brugerne morer sig.

Selvfølgelig opstår der relevante historier på de såkaldt sociale medier. Men alt for ofte ophøjes brok fra mere end én til statistisk belæg for historier med Facebook som autoritativ kilde.
Det har forhøjet beredskaberne i organisationer og virksomheders kommunikationsafdelinger. Mediehistorier, hentet på Facebook, kan løbe løbsk på rekordtid. Ikke mindst efter at Facebook har ændret på en afgørende algoritme, så historier pludselig slår ekstra hårdt igennem, bare de får ’likes’ nok. ’Likes’, som i øvrigt kan købes …

For min skyld kan Facebook pille nok så meget i maskinrummet. Men det er for nemt og for dovent at bygge sin journalistik på, at nogen mener noget et sted derude i cyberspace.
Det undergraver troværdigheden. For hvad skal vi tro, når der få timer efter dementiet af historien om Thor står, at journalist Lars Hedegaard er blevet skudt. På præcis samme plads og i præcis samme opsætning?

Skru ned for Facebook. Skru op for omtanken. Det er her, vi som fag kan gøre en forskel.

– Øjvind hesselager, redaktør