Ingen fritid – men et hav af gode historier. Journalisten.dk fangede DR's korrespondent i Libyen, Thomas Ubbesen, der fortæller om grænsen mellem sympati og følelsesporno, når rædslerne fra krigen skal formidles.
Oversvømmelser i Pakistan, jordskælv i Haiti og nu krigen i Libyen. Thomas Ubbesen er ofte DR's korrespondent, når der erklæres undtagelsestilstand et sted på kloden. Han er manden der skal få danskerne ved tv-skærmene til at forstå rædslerne, og det kræver at man som journalist også selv mærker det.
»Jeg har ikke nogen grænser for, hvor meget man skal engagere sig i noget. Jeg bliver tit i mange situationer meget bevæget og meget oprevet. Jeg er tit ude i krige og naturkatastrofer, og ofte er det ekstremt voldsomme menneskelige tragedier, man er udsat for. Det gør et stort indtryk, og hvis ikke man bliver påvirket og bevæget af det, så er der sgu noget galt med én,« fortæller Thomas Ubbesen til Journalisten dk, der i onsdags fangede ham på en skrattende satellittelefon fra Benghazi.
I et indslag for en lille måned siden interviewer han et tidligere torturoffer i den kælder, hvor han blev holdt fanget. Under indslaget bryder manden sammen, da han fortæller om, hvordan han under fangeopholdet bevarede håbet på frihed. Thomas Ubbesen lægger armen på hans skulder, og tager ham med ud af fangekælderen.
»For mig er det ikke følelsesporno på nogen som helst måde. Manden bryder næsten sammen, mens vi er i gang med at filme det, og jeg synes det ville være total afstumpet ikke at reagere på det, og bare lade det stå. Jeg gjorde som jeg tror ethvert moralsk og anstændigt menneske ville gøre i den situation, og det er ikke ret meget. Det er et klap på skulderen. Vi valgte så at tage det med, fordi det er emotionelt og det gør ikke noget at det kommer med. Man skal ikke lave følelsespornografi. Det er jeg stor modstander af, og det forsøger jeg at undgå, « siger Thomas Ubbesen.
Hvordan tjekker man sine kilder i sådan et kaos?
»Langt de fleste historier, jeg laver, er menneskehistorier. Det er ikke politiske historier. Det er nogle historier, hvor man er ganske tæt på nogle få mennesker. Der har jeg ingen problemer med kildekritikken. Jeg videreformidler bare deres egen historie. Og folk der fortæller deres egen historie har sjældent nogen grund til at lyve. Hvis jeg har en fornemmelse af at de er løgnere, så fravælger jeg dem selvfølgelig, og det har jeg været ude for,« siger Thomas Ubbesen.
Han fortæller, at der er forskel på hvor lang tid man kan klare at være af sted. Dagen går med menneskelige tragedier og der er ingen fritid, men alligevel er det ikke så opslidende, som det lyder:
»Det længste jeg har været on location var nok Haiti i 14 dage, hvor jeg hver dag rapporterede til hver eneste af DR's platforme uden at føle mig udbrændt. Historierne er så store, og det er så relativt let at lave sådanne nogle historier, der springer op i hovedet på én døgnet rundt. Det er journalistisk let at finde historierne. Samtidig med at det er tragisk, forfærdeligt og ikke til at bære, så er det ekstremt inspirerende, at de historier kommer, og man kan få dem afsat i løbet af få minutter eller gjort dem til fjernsyn i løbet af nogle timer.«
Han holder sig fra frontlinien i Libyen, hvor man risikerer at blive skudt. Til gengæld er der ingen fare på færde i oprørernes hovedstad Benghazi:
»Overordnet vil jeg sige, at det er væsentlige sikrere her i det østlige Libyen end folk forestiller sig. Der er intet politi og ingen myndigheder, men folk er enormt venlige og hjælpsomme, og der er denne her høje grad af selvorganisation, som jeg også har forsøgt at fortælle om i nyhedsindslag. Folk bliver utrolig glade for at se udlændinge. Man bliver modtaget som – jeg vil ikke sige befriere – men som de første udefra i mange generationer. Det er en meget gæstfri modtagelse man får. Der er masser af bevæbnede mænd og der er masser af skud om natten. Men jeg har ikke følt mig truet,« siger Thomas Ubbesen til Journalisten.dk
PS: Her kan du se indslaget fra Gaddafis torturkamre, hvor Thomas Ubbesen rapporterer fra en af de kældre, hvor libyerne er blevet mishandlet.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Fint at I tager dette indslag op. Havde nær fået kaffen i den gale hals den aften og blev dybt beskæmmet over, at DR af alle er sunket så dybt i sin formidling at vi nu også skal se, hvilke flinke fyre de har ansat. Bragt minder frem om William Hurt i Broadcast News. OK , tror gerne at TU bliver påvirket af det, han oplever - men det var altså ikke ham, det handlede om. Han fjernede fokus fra sin kilde. Klip næste gang, tak!