Ingen dansk kommentator har talt direkte til så mange mennesker som håndbold-kommentator Thomas Kristensen. Finalen var ikke hans bedste kamp, men han toppede mod Makedonien, fortæller han til Journalisten.dk.

Den danske håndbold-guldfest var også en seerfest på TV 2, hvor man under finalen registrerede de højeste seertal i kanalens historie. En del af succesen var den faste kommentator Thomas Kristensen, der ligesom landsholdet havde sine op- og ned-ture, hvor han blandt andet i et uheldigt øjeblik fik beskyldt en dommertrio for at være svindlere. Journalisten.dk har talt med Thomas Kristensen efter hjemkomsten fra Serbien.

Hvordan er det at tale til 2,6 mio. danskere?

»Det er uvirkeligt. Jeg ved godt, der er mange mennesker. Men om det er 1,5 eller 2,6 – det er lige stort. Så umiddelbart gør det ikke nogen forskel. Opgaven er jo den samme. Men det kan da godt være, man er en smule mere nervøs.«

Gør det nogen forskel for opgaven, når landsholdet har succes?

»Det betyder at man kommer ud og prøver nogle grænser af. Kommentatorjobbet er jo specielt, for du kan ikke forberede dig på, om det bliver det ene eller det andet. Det faktuelle skal naturligvis være på plads, men du skal også leve i nuet. Arbejdet er jo det samme, men der bliver revet mere i dig fra andre sider. Og vores eget lille mediehus skruer jo også på håndtagene, så der er mere knald på.«

Hvad var din bedste kamp under EM-slutrunden?

»Det var ikke finalen. Den var enormt svær at kommentere, for spillet var ikke godt, og man skal ikke bare sidde og være jubeltosse, men alligevel skal man bevare en form for optimisme. Min bedste kamp var nok mod Makedonien. Både afslutningen og kampen igennem. Der stod noget på spil, fordi det hele kunne slutte, og samtidig var der mange mål, og spillet gled godt. Min dårligste kamp var uden tvivl mod Serbien, hvor jeg kom til at sige: 'Det er svindel, det her'. Og lige da jeg har sagt det, ved jeg godt, at det er noget pis. Jeg leder efter at sige et eller andet, der kan trække i land, men jeg når det ikke. Havde jeg bare sagt 'bortdømt' eller 'snyd', havde der været en verden til forskel.«

Så din kommentator-præstation afhænger af spillet på banen?

»Det er meget nemmere at kommentere en håndboldkamp med mange mål end for eksempel finalen. Selvom det reelt er Kasper Nielsen og drengene ned i forsvaret, der skaffer os det guld, så er det svært at juble over godt forsvarspil.«

En kommentator-opgave hver anden dag. Det lyder lidt som en loppetjans?

»Jeg er jo ikke bare en lille egoist, der render rundt og kommenterer. Jeg er også med som reporter, jeg har også vagter på News og Go'aften Danmark, jeg er med på redaktionsmøder, jeg skriver til nettet. Så jeg kan sagtens få arbejdsdagen til at gå. Og når man skal kommentere en kamp, kræver det 6-8 timers forberedelse. Du skal have fuldstændigt overblik over tidligere møder. Kan man få fat af video af modstanderens sidste kamp, ser man den igennem og tager notater. Du opdaterer statistikken, så du ikke misser, når for eksempel Lars Christiansen scorer mål nummer 1500. På TV2 Sporten er der ingen hviledage, uanset om du er tekniker eller reporter eller kommentator.«

Hvis jeg kalder dig det tætteste Danmark kommer på norsk sportskommentering, hvad siger du så?

»Det har jeg det fint nok med. Jeg viser måske en tand mere begejstring end andre, og jeg kan ikke lave om på mig selv. Så ja, jeg giver den gas og siger underlige ting, men det sker kun i de sidste splitsekunder. Alle de gange, hvor min stemme lyder mærkelig, er vi i de sidste to sekunder af en håndboldkamp: Mod Island i 2007, i 2008 hvor Christiansen scorer på straffe, Boesen i 2009 og så Hans Lindbergs scoring i år. Du har aldrig hørt min stemme i falset i 1. halvleg, og du kommer heller aldrig til det.«

Kan du forberede din jubel?

»Hvordan skulle jeg forberede mig på, at Makedonien rammer stolpen, og bolden ender hos Hans Lindberg, der scorer to sekunder før tid? Det kan man ikke forberede sig på. Hvert et ord er spontant. Men når en håndboldkamp kulminerer, handler det også om at få sagt de rigtige ord, selvom det er under voldsomt pres. Sæt man kommer til at sige et forkert årstal eller sige 'verdensmester' i stedet for 'europamester'. Den konstatering må bare ikke gå galt, så inden jeg siger det, suger jeg lige luften ind.«

Er du blevet en bedre kommentator?

»Jeg har gennemgået en udvikling. Jeg har fået en større tro på egne evner, og selvtilliden gør, at du tør lege lidt mere. Der er ikke fordi man får flere ord, men man udvikler sin teknik. Jeg gør ofte det efter en måneds tid, at jeg sætter en video af kampen på og hører den igennem, sådan for efterkritikkens skyld. Jeg mener jo dybest set ikke man kan uddanne sig til at være sportskommentator. Det skal læres. Jeg startede selv som 14-årig, da jeg lavede sportsreportager på Radio Victor i Esbjerg.«

Som sportsjournalist, kan man nå højere end du er nu?

»Det synes jeg godt. Jeg har altid sørget for at spille på flere heste i vores hus, og ikke bare ende som håndbold-nørden. Faren er, at man kun bliver god til en ting. Og så skal man huske, at mit job kun er sjovt, så længe min chef er dygtig til at købe rettigheder.«

Tidligere kommenterede du Tour de France. Hvorfor stoppede du?

»Det var noget, jeg selv valgte fra. Vi havde rettigheder til alle de store cykelløb, og skulle jeg så også kommentere håndboldkampe, ville jeg stort set aldrig være hjemme. Samtidig overtager jeg i 2004 efter Mader og Leth – om nogen de største ikoner i dansk sportskommentering, så jeg fik masser af tæsk. Og så var der samtidig så meget ballade i cykelsporten, at jeg lidt mistede troen på det, jeg gik og lavede. Men jeg savner det da lidt.«

Hvorfor kommenterer du ikke fodbold?

»Det har jeg gjort ved nogle slutrunder. Men jeg har aldrig kommenteret det danske landshold, og jeg har heller ingen ambitioner om det. For Flemming Toft, der kommenterer fodbold for TV 2, er Danmarks bedste til det.«

Hvad er der mest status i – håndbold eller fodbold?

»I journalistkredse tror jeg, der traditionelt er mere prestige i fodbold, og der er også flere penge i sporten. Men jeg vil godt stille spørgsmål ved, hvad befolkningen synes. De har noget folklore, de her håndboldherrer. Omvendt er jeg ikke i tvivl om, at vi vil se de samme seertal, hvis fodboldlandsholdet skulle komme i en finale igen.«