search

Thomas Larsen er den reneste

Er der en branche, der er kendt for grove interne beskyldninger, store egoer og bagtale, så er det da mediebranchen. Det nye er, at folk - journalister - nu selv går i medierne og åbenbarer deres årelange rivaliseringer.  

Er der en branche, der er kendt for grove interne beskyldninger, store egoer og bagtale, så er det da mediebranchen. Det nye er, at folk – journalister – nu selv går i medierne og åbenbarer deres årelange rivaliseringer.

Kællingeslagsmålet i Information mellem landets magtfulde kommentatorer ville være til at dø af grin af, var det ikke for en spirende bekymring over, at det måske ender med at være de "onde", der vinder. Gennem mine seks år som nyhedsvært, har jeg naturligvis haft stort set alle kommentatorer i studiet. I begyndelsen blev de brugt sjældent, men efterhånden som antallet af sendetimer steg, og politikerne i stigende grad sagde nej tak til at komme ind hver aften, blev vi nødt til at fylde tiden ud med kommentatorerne.

Nogle er naturligvis mere troværdige end andre, men fælles for dem er, at de langt hen ad vejen gætter sig til, hvad der foregår på Christiansborg. Bevares, det er kvalificerede gæt, for de fleste har fulgt det politiske spil så længe, at de kender logikken. Nogle af dem er så mere politiske i deres vurderinger – andre mere journalistiske – og igen er det tydeligt, at et par af dem har personlige hassaner, de også lige skal have igennem, nu de alligevel er i fjernsynet.

Når nu disse kommentatorer efterhånden er blevet store celebrities og har mere 'air time' end langt de fleste politikere, så er det klart, at politikerne gør noget ud af at udnytte dem så godt, de kan. Det gælder vel også statsministeren. Kommentatorerne har over for det politiske system fået en stor uformel magt, og seerne er på grund af en total forfladigelse af den politiske dækning efterladt til at tro på disse selvbestaltede guruer frem for at tænke selv. Eller det er, hvad både politikere og kommentatorer forestiller sig.

Heldigvis – og det kan man se, når der bliver stemt – lever kommentatorerne og politikerne i deres egen lille symbiose, hvor de skiftes til at piske en stemning op om ingenting. Alt handler om spillet bag og ikke ret meget om indholdet. Mens kommentatorerne drikker kaffe med politikerne, er borgerne overladt til frustrationen over alle de reelle samfundspolitiske problemer, der hober sig op, men som ingen ansvarlige tør give sig i kast med af frygt for at skubbe vælgerne fra sig, få en dårlig meningsmåling eller et uheldigt skudsmål under en politisk analyse i prime time.

Det er i virkeligheden drønærgerligt, for jeg er sikker på, at befolkningen egentlig hellere vil koncentrere sig om reelle politiske problemer end frugtesløse og ligegyldige spekulationer om, hvorvidt Fogh render af pladsen før tid eller ej. Nu er det så spillet om spillet, der er blevet interessant. Hvem er den mest troværdige kommentator? Qvortrup beskylder Thomas Larsen for at være i lommen på Fogh. Og her må jeg lige starte med at tage hatten af for Qvortrups mod. Hans mirakuløse tilbagevenden til seriøs journalistik efter flere år på Se og Hør og før da som Venstres spindoktor, burde få ham til at tænke sig lidt bedre om, inden han kastede med sten fra sit glashus.

Men selv om hans motiver og troværdighed i denne sammenhæng er tvivlsomme, så har han heller ikke ret. Hvis der er nogen, der ALDRIG har været i lommen på nogen og som har gjort en dyd ud af IKKE at mænge sig andet end journalistisk med politikerne, så er det da Thomas Larsen. I stærk modsætning til Qvortrup (Venstre), Kristiansen (Venstre), Mogensen (socialdemokrat) og Engell (konservativ).

Både journalistisk og rent moralsk vil Thomas Larsen til hver en tid vinde guldmedalje, langt over den næste i rækken af overbrugte kommentatorer. At lige netop han bliver offer for et personligt angreb, er derfor dobbelt grotesk.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen