Foto: Søren Bidstrup
Min yndlingsaversion i medierne er…
…den manglende kritik af og debat om Danmarks Radio. Kritikken af DR kan tage mange former. Der findes den gamle, som handler om, hvorvidt DR har en bestemt farve. Der findes den nyere, som handler om, hvilken rolle DR skal spille i forhold til de øvrige medier. Det er den sidste, der er den vigtigste, lige nu.
Det irriterer mig så meget, fordi…
Vi står nu igen i en temmelig hård krise for de private medier med fyringsrunder næsten i hvert eneste mediehus, fordi vi ramt af den perfekte storm af svigtende tilgang af nye abonnenter, et svagt annoncemarked og – for nogle – et fald i mediestøtten.
Det er et krav til de private medier, at de skal skal tilpasse sig til en svagere økonomi. Ud af et budget på 3,8 mia. kr. kan DR imidlertid simpelthen ikke findes 30 millioner til at fikse et arkiv, men skal have en donation fra det politiske system.
Vi på Berlingske skal ud af et budget på cirka en tiendedel eksempelvis finde 5 millioner kroner til at dække et hul efter et fald i mediestøtten. Og nej, vejen frem er ikke mediestøtte, men stærke, uafhængige medier med en solid økonomi og kommercielt drevet.
Det man kunne gøre for at ændre det er…
Vi er nødt til at have en grundlæggende debat om forholdet mellem statsfinansierede medier og private medier. Vi er nødt til erkende, at private medier naturligvis er udfordret af, at store statsfinansierede medier forærer deres produkt gratis væk – og det gælder både TV2 og DR.
Journalistens sommerstafet
Thomas Bernt Henriksen har modtaget dagens stafet fra fotograf Kim Ahm. Han har peget på Thomas bernt Henriksen med begrundelsen:
“Thomas bernt var den eneste vågne journalist, som analytisk og kritisk forholdt sig til nyheden om Coop’s ‘struktur ændring’.”
Det er i sidste instans et politisk valg, om statsfinansierede medier skal have en så betydelig rolle, som de har nationalt og regionalt i Danmark, men debatten og åbenheden om, hvordan mediebilledet er, skal være der.
Hvad giver dig håb for mediebranchen
Man kan starte med at pege på, hvad jeg frygter mest, nemlig at stadig flere fravælger at have abonnement på et medie. Så vil dominansen af statsmedier og af underholdningstjenester vokse endnu mere.
Det, der giver mig håb, er at ikke mindst de private medier har været i stand til at forny sig og udvikle sig digitalt i de senere år, ligesom de private medier viste deres værd som uundværlige samfundsinstitutioner under coronakrisen og sådan set også under Ukrainekrigen.
Vi har brug for økonomiske sunde og kritiske medier i Danmark.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Lige nu er vi nødt til at have statsfinansierede medier som DR, hvis fornemste opgave er at lave al den information, som vi tror, vi ikke gider have, men som skal være tilgængelig, når vi har brug for det. Og ja, tilgængelig for alle der ikke har råd til at betale for private medier.
For et velfungerende demokrati er baseret på oplyste borgere.
Imidlertid er svagheden ved statsfinansierede medier, at de er under politisk kontrol, hvilket mest bør være et problem i alt andet end et demokrati.
Men når staten forringer offentlighedsloven, skærer i bevillingen til DR, blander sig fx i lukning af 24-7 eller et sagsanlæg mod fagbl. Ingeniøren, så kan det jo godt så tvivl om, hvordan vores demokrati fungerer i forhold til vores frie medier.
Måske vi i stedet kunne centre debatten om mediebrugerens behov for fx at sikre, hvordan vores medier i fremtiden kan være uvildige, frie og kritiske uden farve, uden krav om reach, finansielt udbytte eller anden indflydelse?
Hilsen Anita
....
Hvad skal public service være i disse år, hvor medierne og brugerne i Danmark midt i en revolutionær forandring?
Internationalt, naturligvis, fordi de største medier er pakket ind i i en global industri og kapitalisme i ikke mindst SoMe (Bernt Henriksens eget Berlingske Media er i øvrigt selv ejet af en stor, succesfuld, belgisk mediemastodont "De Persgroep")
Den værdipolitisk, totale skævvridning af det private mediemarked i Danmark spiller efter min mening også en stor rolle for DR's eksistensberettigelse. Hovedparten af pressen er skabt ud fra et liberalt, borgerligt politisk samfundssyn. Det oser ikke ud af disse mediers journalistik - for det afspejler jo ikke bruger-skaren, at Berlingske har rødder i den konservative enevælde, at provinsbladene i det store og hele udstrækning er udsprunget af den politiske liberalisme - og JP/POLITIKEN af henholdsvis det højreorienterede og det socialliberale. Information og enkelte andre er mere eller mindre erklærede centrum-venstre-orienterede - men de fylder ikke meget kvantitativt i landskabet.
Og så er DR selv tæt på en nærmest skizofren markedsstrategi i disse medietider, hvor individualismen i stor udstrækning erstatter fællesskaber. Man vil have folkets penge, fordi man skal producere det, der ikke er kommercielt gangbart. Men man vil også producere alt det brede, fordi der skal være "noget for alle".
Men man kunne f.eks. spørge: Når nu det klassiske "flow-princip" (de klassiske, tilrettelagte mediekanaler) - f.eks P1, som jeg lytter til dagligt (næsten altid "on demand", så det passer min arbejdsrytme.) - er forældet? - hvorfor skal jeg så finde mig i, at radioens vigtigste, journalistiske flagskib/format, P1 skal ødelægges i eftermiddagsfladen ved lukningen af Orientering - fordi DR skal finde penge til digitalisering og reorganisering. Kunne man gennemføre et reelt "on-demand", hvor jeg med mine skattebetaling havde en indflydelse på, hvad JEG vil betale for? Er on-demand virkelig individualisering, - eller blot en reorganisering af distributionen fra den mediefabrik, som først og sidste holder på egne milliarder?
Hvorfor er så stor en del af public-service-milliarderne centraliseret så institutionelt som de er i DR (og TV2-regionerne for den sags skyld).
Så ja, lad os tage debatten om DR i kulturen, demokratiet og folkestyret, - som dybest set er den store institutions virkelige berettigelse.