I reklamebranchen er det noget nær hverdagskost at afprøve jobsøgendes faglige kvalifikationer. Andre faggrupper har også i mange år skullet til en ekstra eksamen, når de søger job. Men journalister tester man da ikke, eller …? 

Skriv en artikel. Lav et nyhedsbrev. Kom med en pressestrategi.

Sådan kan kravet fra arbejdsgiveren lyde, når en arbejdssøgende journalist er sluppet igennem nåleøjet og er blevet indkaldt til samtale. Mappen af bylines og netværk er nemlig langt fra altid nok til at få jobbet.

Både nyuddannede og garvede journalister bliver ifølge Journalistens oplysninger testet. Opgavernes omfang svinger fra en halv time til flere dage. Nogle har løst opgaven på stedet, andre hjemmefra. Enkelte har fået penge for det.
En af de jobsøgende, der har 20 års erfaring som journalist, og som ønsker at være anonym, fordi han stadig søger job, siger:

»Jeg synes efterhånden, at det griber om sig. Der er så mange arbejdsløse. Nu stiller arbejdsgiverne bare ekstra krav. Inden for det seneste år har jeg været gennem to tests, jeg har sagt nej til en tredje, og en fjerde fik jeg ikke, fordi jeg ikke nåede videre i samtalerunden.«

I det ene tilfælde søgte han job hos Bonnier Publications som webmaster på et nyhedsbrev. Efter første samtale blev han bedt om på baggrund af otte af koncernens magasiner at skrive seks artikler til nyhedsbrevet.

»Jeg skulle have haft opgaven lørdag morgen. Mandag morgen var den endnu ikke kommet, så jeg måtte bede dem om at sende den med bud. Den skulle afleveres onsdag, så jeg havde ikke ordentlig tid,« siger han.

Da fire andre ansøgere skulle løse samme opgave, kan han i dag ikke lade være med at tænke, at arbejdsgiveren har fået en masse gratis ideer foræret.

I det andet tilfælde var der tale om et job hos Forlaget Benjamin som redaktionschef på Okay. Her fik den jobsøgende efter anden samtale halvanden time til at redigere en boligmagasin-tekst på et par sider.

»Jeg kan ikke forstå, at man med flere års erfaring som redigerende skal bevise, at man kan redigere en tekst. Jeg kan sagtens forstå, at de vil tjekke, om folk kan stave og sætte kommaer, men jeg kan ikke forstå, at de skal tjekke folks journalistiske færdigheder, når man vedlægger eksempler,« siger den jobsøgende.

I det tredje tilfælde fik han formidlet et job gennem VikarTanken. Det gik ud på at redigere kunderapporter hos Oracle. Firmaet bad ham redigere en rapport, uden at han havde været til en samtale først. Det sagde han nej til.

 

Flere chefer hos Bonnier Publications bruger opgaver i forbindelse med ansættelser. Det bekræfter forlagsdirektør Søren Prien, der selv har testet ansøgere fem til seks gange inden for de seneste par år.

»Jeg har tidligere ansat de forkerte og har siden måttet fyre dem. Det er surt for begge parter at ansætte den forkerte. Som arbejdsgiver har du jo en plan, der skal opfyldes, og det kan tage lang tid og være ubehageligt at komme ud af et ansættelsesforhold,« siger Søren Prien, som typisk bruger en opgave, hvis han er i tvivl om to ansøgere, der er lige gode. Han indrømmer:

»Det kan godt virke som en »buksetrækker«, at man skal spilde en halv eller en hel dag på en opgave. Det er et tilbud, men i realiteten har du jo ingen valgmulighed.«

Han fremhæver, at magasinfaget er specielt i forhold til almindelig journalistik.

»En journalist kan jo være god til at skrive til en af søndagsaviserne, men ikke nødvendigvis til at lave en trin-for-trin guide,« siger han.

Forlagsdirektøren tror ikke, at der er tale om en begyndende trend.

»Jeg tror, at det er ganske enkelt. Det er købers marked. Tidligere kunne du knap nok få en ordentlig journalist. I dag har vi fat i den lange ende, og så bliver vi grådige. Om fem år er det nok ændret igen.«

 

Forlaget Benjamin bruger altid tests, når der skal ansættes redigerende. Da man for nylig søgte en redaktionschef til Costume, fremgik det sågar af jobopslaget.

»Det er den eneste måde at få syn for sagen. Det er jo et stort ansvar, og som bekendt er journalister ikke altid lige gode til at stave og sætte komma. En redaktionschef med ti års erfaring har måske været vant til at have en redaktionssekretær. Men her har vi en anden ansvarsdeling, og det er for stor en satsning at ansætte uden at teste den faglige kunnen,« siger Benjamins udviklingschef, Mette Holbæk.

Det er ikke kun redigerende, der skal bevise deres værd, før de lukkes ind på Benjamin. På et af forlagets blade, FHM, skulle man for nylig vælge imellem to journalister. De fik 24 timer til at komme med fem ideer og lave de to første sider om de vildeste ting, der er sket i sportens historie. De var lige gode kandidater til jobbet før testen, men efter testen var man klar over, hvem der var den bedste.

Mette Holbæk mener ikke, at man som ansøger skal være bange for at få stjålet sine ideer, i hvert fald ikke når man søger job på Benjamin.

»Det er ikke et problem for noget magasin at få ideer. Men det viser, om ansøgeren har forstået bladets ånd. Hvis vi udnyttede ansøgernes ideer, ville de jo bare fortælle det til andre,« siger hun.

 

Seniorkonsulent John Macfarlane fra rekrutteringsvirksomheden Mercuri Urval tror, at jobsøgende journalister i stigende grad vil komme ud for færdighedstests fremover. Det skyldes både det store udbud af uddannelser på kommunikationsområdet, at flere skifter fra traditionelle til nye arbejdsfelter, og at arbejdsgiverne er blevet mere skeptiske over for, hvem de lukker ind.

»Journalister siger: Vi kan noget nyt. Nogle med en helt anden uddannelse siger: Vi kan det samme som journalister. Arbejdsgiverne tænker: Når vi ikke kan regne med uddannelserne, så må vi sætte vores egen kontrolmekanisme op. Og her er en færdighedstest en oplagt mulighed,« siger John Macfarlane.

Han mener, at man som jobsøgende ikke skal være så skeptisk over for færdighedstests, da man jo selv får en smagsprøve på, hvad jobbet går ud på.

»Men sørg for, at testen er fair og relevant for jobbet, og forlang ordentlig feedback, især hvis du ikke får jobbet,« råder han.

 

Tests du kan komme ud for

Ideer til artikler
Artikler
Pressemeddelelser
Pressestrategier
Ideoplæg til f.eks. nyhedsbreve
Redigering af tekster
Oversættelse
Versionering af tekst til webmediet

Pas på dine ideer

Hvis du i en jobsøgningssituation bliver bedt om f.eks. at skrive en artikel eller lave et ideoplæg eller en pressestrategi, kan du ved fremsendelsen eller præsentationen gøre opmærksom på, at dit værk nyder ophavsretlig beskyttelse og kun kan anvendes eller offentliggøres med din accept og mod indgåelse af aftale om honorering for anvendelsen.

Skriv f.eks.: »Alle rettigheder forbeholdes. Enhver mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne artikel (ideoplæg, pressestrategi eller andet) eller dele deraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden skriftlig tilladelse fra xx«.

Hvis du ikke bliver ansat, og din artikel (eller andet) alligevel anvendes og ikke honoreres, kan du henvende dig til DJ med en kopi af artiklen, hvorefter der vil blive taget stilling til et eventuelt krav mod modtageren af artiklen.

DJ har en særlig »Beskyt din ide«-service for medlemmer, der indleverer programoplæg til de elektroniske medier.

Kilde: Faglig konsulent Lone Amtrup, DJ

Læs mere om ophavsret i Freelancebutikken på http://www.journalistforbundet.dk/