7. november er der Store Match Dag, også kaldet Panikdag. Men den kommer ikke til at foregå, som den plejer. Med 99,9 procents sikkerhed afskaffes det fysiske møde i Aarhus på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) mellem praktiksøgende mediestuderende og praktiksteder, fortæller praktikkoordinator på DMJX Pia Færing.

Det på trods af, at en test af det kommende system afslørede flere problemer med den digitale løsning.

”Vi skal ikke underkende, at der var nogle alvorlige fejl,” siger Pia Færing efter onsdagens prøvekørsel af systemet.

Mulige alvorlige konsekvenser

Hos TV 2 er bekymringen til at mærke. Lasse Rønlev er redaktionschef og dermed chef for praktikanterne. Han var blandt dem, der var med til at teste det nye system. I alt deltog cirka 40 medier og 40 studerende i forsøget.

Lasse Rønlev havde i forsøget trykket ”afslå” til en af de studerende, der simulerede at ansøge om praktik. Ti minutter senere kunne Lasse Rønlev se, at der var lavet en praktikantaftale mellem de to parter.

”Hvis der på dagen er tekniske fejl, der gør, at vi får forkerte matches, kan det altså have virkelig alvorlige konsekvenser,” siger han.

”Det er for eksempel vigtigt for mig, at jeg får nogle, der gider lave tv. Og det er i det hele taget vigtigt, at jeg får lov til at vælge blandt de studerende, der vil i praktik hos mig. Vi kan ikke leve med, at vi får nogle tilfældige studerende,” uddyber Lasse Rønlev.

En anden fejl var, at de studerende kunne sige ja til flere praktikpladser på en gang. Pia Færing er dog ikke i tvivl om, at systemet nok skal fungere til november.

”Ellers skal min it-mand smide håndklædet i ringet og sige, at han ikke kan rette de fejl, vi fandt. Men det er ikke det, han har sagt til mig,” siger hun.

Hvordan fungerer systemet?

Journalisten skrev i marts om det kommende digitale system. 

Systemet er inddelt i runder á 10 minutter, og det er praktikstederne, der indleder første runde. Når medierne på dagen har modtaget ansøgningerne fra de praktiksøgende, inddeler de nemlig ansøgerne i røde, gule og grønne kategorier.

Grøn er lig et tilbud om praktikaftale. Gul er en måske’er, og den røde er en definitiv afvisning af den studerende.

”For eksempel kan den studerende så efter 10 minutter se, at han har fået tilbud fra Politiken og Berlingske og en måske’er fra TV 2 Nyhederne. Hvis han så gerne vil lave fjernsyn, kan han jo tage chancen og sige nej til Politiken og Berlingske og satse på TV 2,” forklarer Pia Færing.

Hun pointerer, at systemet giver de studerende muligheden for et overblik, der ikke er til stede til den traditionelle Panikdag.

”Til Panikdagen går de studerende med en tvivl: ’Kunne jeg mon være kommet på Kristeligt Dagblad? Var det, fordi jeg stod foran den forkerte dør?’ Her kan de se alle muligheder på en gang,” siger hun.

Når medierne har afgivet farverne, har de studerende så 10 minutter til at sige ja eller nej til eventuelle tilbud, og derefter går turen tilbage til mediet igen.  

Medierne kan give et ubegrænset antal gule, grønne og røde prikker. Men de grønne forpligter. Hvis ansøgeren i den anden ende takker ja til tilbuddet, er der altså indgået en praktikaftale.

Efterlyser mere dynamik

Journaliststuderende Niels Vesterlund Mathiesen var en af de studerende, der testede systemet. Han skal søge praktik til foråret og er altså ikke en del af det hold praktiksøgende, der 7. november får svar på, hvor de skal i praktik.

Han er ikke begejstret for det nye system, og han efterlyser mere ”dynamik” og ”fleksibilitet” i opbygningen.

”Jeg gruer ved det scenarie, at man står med et tilbud fra et medie, som man ikke er 100 procent sikker på, at man har lyst til. Og samtidig er ens førsteprioritet gul,” siger han og henviser til, at mediehusene kan give farven gul til så mange studerende, de har lyst til.

”Så kan man jo ikke vide, om man er nummer 1 eller 40 på den liste hos førsteprioriteten,” siger han.

Niels Vesterlund Mathisen mener, systemet kan indrettes mere hensigtsmæssigt. Han foreslår, at de praktiksøgende løbende kan svare på, om de ønsker en plads eller ej.

”Hvis den praktiksøgende afslår mediet, kan mediet jo så tilbyde den plads til en anden praktiksøgende. Det er fint at give en buffer på 10 minutter, så man får tid til at vælge. Men hvis jeg efter to minutter ved, hvad jeg vil vælge, skal andre da også have muligheden for at reagere ud fra det,” siger han.

Det forslag giver Pia Færing ikke meget for.

”Så tager han jo tid fra sine medstuderende, som sidder og tager stilling til noget andet. Vi prøver at give folk tiden til at tænke ordentligt over det. Og den tid, man selv sparer på den måde, tager man fra en anden,” siger hun.

Hun påpeger, at det tekniske set-up slet ikke gør det muligt at handle individuelt fra skærm til skærm. Alle skal altså svare samtidigt.

”Det er et kollektivt databasesystem. Hvis han vil være hurtigere, skal alle være hurtigere.”

Et skridt ad gangen

Niels Vesterlund Mathiesen kalder den digitale løsning for uambitiøs.

”Vi får at vide, at vi skal være glade for at kunne se, at vi for eksempel har fire tilbud på en gang, i stedet for at det som til Panikdagen handler om, hvem der først hiver fat i en. Men når vi nu har muligheden for at ændre på systemet, hvorfor så ikke have ambitionen om at gøre det endnu bedre?” spørger han.

Til det siger Pia Færing:

”Som med alle it-systemer er det altså sådan, at man ikke skal putte mere ind i et system, end det faktisk kan bære. Nu prøver vi at gå et skridt ad gangen og lave et system 2.0,” siger hun.

”Det kan sagtens være, der kommer software, der er smartere, eller en platform, der er smartere. Og så skal der nok komme opdateringer. Men det venter vi altså ikke på,” siger hun.

Et ragnarok, vi helst skal undgå

Tilbage hos Lasse Rønlev er der også positive tanker forbundet med det nye system.

”Det er tidsbesparende i forhold til at skulle hive en hel dag ud af kalenderen. Og det efterhånden ret omfattende system forud for dagen med åbent hus, for-samtaler og messer giver jo de fleste medier en ret god fornemmelse af, hvem de gerne vil have,” siger Lasse Rønlev.

”Så hvis man kun mangler den formelle underskrift, og det kan gøres elektronisk, giver det god mening,” siger han.

Han pointerer dog, at Store Match Dag er om under halvanden måned.

”Det gør mig bekymret, at det er lige om lidt, vi skal bruge systemet. Det værste, der kan ske, er, at det ender ligesom under denne her test. Så tror jeg altså, der er en del mediechefer, der klapper computerlåget i og ringer til den praktiksøgende med meldingen: ’Hvis du stiller her, så har du et job. Og så ordner vi det andet bagefter’,” forudser Lasse Rønlev.

”Det ragnarok skal vi jo helst undgå.”

Læs her tre praktiksøgende fra foråret fortælle, hvordan de oplevede Panikdagen.