Det er naturligt, at det vækker debat, at regeringen ønsker at beskytte offentligt ansatte ved at give mulighed for at give afslag på anmodninger om aktindsigt.

Sådan lyder det i et skriftligt svar fra justitsminister Mattias Tesfaye (S).

”Men jeg tror, at noget af den modvilje, som har været mod regeringens lovudkast, bunder i en misforståelse af, hvad regeringen egentlig foreslår,” udtaler ministeren i svaret.

Justitsministerens svar kommer, i forbindelse med at Dansk Journalistforbunds formand, Tine Johansen, har sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt regeringens forslag kommer til at afhjælpe det problem, som regeringen vil løse.

I et høringsnotat fra Justitsministeriet har ministeriet samlet svar fra en række forskellige styrelser og myndigheder. Her har flere oplyst, at de oplever et – i nogle tilfælde stigende – problem med chikane og trusler rettet mod offentligt ansatte, fordi borgere har fået adgang til offentligt ansattes navne.

Ministeriet har i den forbindelse bedt om konkrete eksempler på, at chikane er opstået, i forbindelse med at den ansattes navn er blevet udleveret til en borger i en aktindsigt. Det er det problem, regeringen vil løse ved at give mulighed for at afvise anmodninger om aktindsigt, hvis der er mistanke om, at den bliver søgt med et chikanøst formål.

Antallet af chikanesager er stigende

Samlet har rækken af myndigheder indgivet syv konkrete eksempler på, at borgere har søgt om aktindsigt i personaleoplysninger, og en ansat derefter er blevet chikaneret eller truet. I en række andre tilfælde har borgerne fået adgang til navne på grund af navneskilte, tilsendte brev eller lignende.

Det har fået Tine Johansen til at kalde antallet af konkrete eksempler på chikane forbundet med aktindsigt ”uendeligt få”.

”Jeg har stor forståelse for, at der er et stort problem, der skal løses, men stor undren over, at man vil forsøge at løse det på den her måde,” sagde Tine Johansen til Journalisten fredag.

Men Mattias Tesfaye fastholder, at der er et problem forbundet med aktindsigtsanmodninger.

”Vi kan se, at der er en kraftig stigning i antallet af sager om chikane, vold og trusler mod offentligt ansatte. Mens der i 2010 var 3.183 anmeldelser, var der sidste år 7.963 anmeldelser. Samtidig har vi set eksempler på, at reglerne om aktindsigt bliver udnyttet til at chikanere offentligt ansatte.”

”Vi hører også fra Fængselsforbundet og Politiforbundet, at aktindsigt i navne på deres medlemmer er en del af problemet. Det gør indtryk på mig,” lyder det fra Mattias Tesfaye i det skriftlige svar.

Et nyrehug til kritisk journalistik

Lovforslaget blev præsenteret den 10. august og blev øjeblikkeligt mødt af hård kritik.

Ekstra Bladets chefredaktør, Knud Brix, har kaldt det et ”nyrehug til muligheden for at lave kritisk journalistik”, og Dansk Journalistforbund har kritiseret det i kraftige vendinger i høringssvaret til Justitsministeriet. Også Advokatrådet skriver i et høringssvar, at forslagets formulering kan medføre, at oplysninger kan blive tilbageholdt.

Mattias Tesfaye har flere gange understreget, at forslaget ikke skal begrænse mediernes mulighed for at få indsigt i sager.

Dansk Journalistforbund er alligevel bekymret over, hvordan lovforslaget er formuleret, og understreger i sit høringssvar, at borgernes retssikkerhed og mulighed for aktindsigt i egne sager ’vil blive klart forringet’, fremgår det af høringssvaret. Og den forringelse vil ramme journalistikken, påpeger forbundet i høringssvaret:

”Blandt andet fordi journalister ofte tager udgangspunkt i borgernes private aktindsigter i konkrete sager og arbejder videre på grundlag af disse,” skriver forbundet i høringssvaret.

En af dem er DR-journalist Astrid Fischer, der i 2017 lavede flere historier om akuttelefonen 1813’s håndtering af meningitis-patienter, hvor en læge uden speciallægeuddannelse havde misforstået symptomerne på meningitis hos en 17-årig dreng, der efterfølgende døde. I den sag var det afgørende at få udleveret navnet på den pågældende læge.

Står ikke i modsætning til lempelse

Justitsministeren understreger endnu en gang, at regeringen ikke ønsker mere lukkethed om demokratiet.

”Vi ønsker ikke at begrænse mediernes adgang til aktindsigt. Det lovudkast, regeringen har fremlagt, handler om noget helt andet,” forklarer han og tilføjer:

”Det handler om at sikre en ordentlig beskyttelse af de offentligt ansatte, som hver dag går på arbejde for at sikre, at du og jeg kan føle os trygge. Vi har som samfund en særlig forpligtelse til at passe på dem, både når de er på arbejde, og når de har fri.”

Lovforslaget fra regeringen blev fremsat, kort efter at regeringen åbnede for at lempe offentlighedsloven. Det fik Jyllands-Postens chefredaktør Marchen Neel Gjertsen til at påpege ”totalt hykleri” fra regeringens side.

Men lovforslaget står ikke i modsætning til at skabe mere offentlighed og åbenhed ved at lempe offentlighedsloven på andre områder, siger Mattias Tesfaye.

”Regeringen har meldt ud, at vi er klar til at nedsætte et lovforberedende udvalg, som skal komme med forslag til lempelser af offentlighedsloven, herunder ved at se på ministerbetjeningsreglen. Det står vi naturligvis ved, og jeg vil derfor drøfte det med partierne bag forliget om offentlighedsloven,” siger han i det skriftlige svar.