Myndighederne afviser at give aktindsigt i oplysninger om beredskab og farlige virksomheder. Miljøstyrelsen henviser til, at oplysningerne kan misbruges af terrorister.  

Hvilken by i Danmark kan blive det nye Seest?

Journalist Nils Mulvad har i over et år forgæves forsøgt at få aktindsigt i, hvor i Danmark der ligger risikovirksomheder, der ligesom fyrværkerivirksomheden i Kolding-forstaden kan ryge i luften og udradere store dele af en by.

Men ifølge det seneste nummer fagbladet Journalisten har Miljøstyrelsen afvist Nils Mulvads anmodning om aktindsigt i risikovirksomheder med henvisning til en skrivelse fra Politiets Efterretningstjeneste.

PET vurderer, at oplysningerne kan misbruges af terrorister og henviser til, "at risikooplysningerne har en sådan karakter, at der ved eventuel offentliggørelse vil være en nærliggende risiko for, at der opnås adgang til blandt andet stoffer og materialer, der kan anvendes til terrorhandlinger".

Journalist Nils Mulvad har klaget over afgørelsen til Miljøministeriet. Han påpeger i klagen, at der ud over offentlighedsloven er en særlig miljølov, som giver ret til oplysninger om risikodokumenter.

»Det er et eksempel på, at terrorloven begrænser vores mulighed for aktindsigt, for det står faktisk i loven, at vi skal have de her oplysninger,« siger Nils Mulvad, der er formand for Updates netværk om elektronisk aktindsigt.

Nils Mulvad mener, at det er yderst relevant, at borgerne får oplysninger om, hvorvidt de bor i nærheden af en virksomhed, som kan ryge i luften.

»Hvis vi skal have aktindsigt i miljøforhold, så må det da om noget være i de miljøfarlige virksomheder, der ligger rundt omkring. Det har man altså foreløbigt sagt nej til,« siger Nils Mulvad.

Parallelt med Nils Mulvads ansøgning har en gruppe borgere i Fredericia forsøgt at få aktindsigt i, om det lokale raffinaderi potentielt kan sprænge dele af byen i luften, hvis der sker en ulykke.
Som underskriver af anmodningerne står Henrik Steenbach. Han kan godt forstå, at ikke alle oplysninger om sikkerheden kan offentliggøres, men han mener, at borgerne har krav på at vide, hvilke skrækscenarier myndighederne opererer med.

»Vi frygter, at de har regnet lige så galt som dengang nede i Seest, hvor de havde givet tilladelse til, at der lå et fyrværkerilager. Myndighederne siger, at tingene er i orden, men vi må ikke få at vide, om myndighederne har lavet et ordentligt forarbejde,« siger Henrik Steenbach.

Nils Mulvad har anmodet om aktindsigt i risikovirksomheder i samtlige kommuner, syv miljøcentre og Miljøstyrelsen. 47 af kommunerne overholdt ikke tidsfristen på 10 dage til at svare.

Miljøministeriet, som er i gang med at behandle Nils Mulvads klage, vil ikke kommentere sagen.
»Afgørelsen er ikke endelig endnu, men den er lige på trapperne. Før jeg har truffet afgørelsen, vil det være forkert at kommentere sagen,« siger koncernjurist Kirsten Kemp.