search

Terrorfrygt fører til opsigelser på Politiken

Fire ansatte i Politikens Hus har sagt op på grund af frygt for terror. Læs her chefpsykologens gode råd til, hvordan man tackler at være under pres.

Fire ansatte i Politikens Hus har sagt op på grund af frygt for terror. Læs her chefpsykologens gode råd til, hvordan man tackler at være under pres.

Selv om Jyllands-Posten bliver fremhævet som terrormål, koster truslen nu ansatte på Politiken. I løbet af de seneste par måneder har fire ansatte sagt deres stilling op på grund af frygt for terror. Det skriver B.dk.

I december sidste år anholdte PET fem mænd mistænkt for terrorplaner mod JP/Politikens hus på Rådhuspladsen i København. De meget konkrete planer spredte frygt blandt især de ansatte på Jyllands-Posten, men Politiken var også et mål for de fem anholdte.

"Der snakkes meget om det på gangene, men folk har vidt forskellige måder at tackle det på. Nogle tager det med humoristisk galgenhumor og andre mere stille … Og så er der stort fokus på de tiltag, huset laver for at undgå, at terrorister kan trænge ind," fortæller Pernille Mac Dalland, der er tillidskvinde for Politikens journalister, til B.dk.

Rikke Høgsted, der er chefpsykolog i Falck Healthcare og rådgiver for Jyllands-Posten, giver i et interview med fagbladet Journalisten gode råd til, hvordan en virksomhed tackler at være under hårdt pres. Blandt andet skal ledelsen sørge for klart at kommunikere ud, at det er ok, at folk reagerer forskelligt.

»Nogle har måske lige fået barn, andre er måske blevet skilt eller står i en svær situation. Vi kan være under meget forskelligt pres i forvejen, og derfor kan vi reagere vidt forskelligt,« siger hun.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen