Terrorforsker Carsten Bagge Laustsen synes, mediebranchen bør give forskere bedre adgang til at læse deres indhold. Han ærgrer sig over, at forskere forventes at bidrage til medierne, når journalister ringer, men at forskerne skal betale, hvis de vil læse med.
»Efter at man har lavet betalingsmure, er det blevet meget mere besværligt for os at researche, når vi skal interviewes. Man støder på dem konstant,« siger han.
Carsten Bagge Laustsen er lektor ved Aarhus Universitet. Han har oplevet stor medieinteresse, efter at han for halvandet år siden udgav minibogen 'Terror' i serien ”Tænkepauser”.
»Når man googler ”terror”, kommer jeg op som en af de første eksperter, og det har betydet, at det pludselig vælter ind med pressehenvendelser,« fortæller han.
Gratis abonnement som tak for hjælpen
De mange henvendelser har fået Carsten Bagge Laustsen til at reflektere over forskeres forhold til journalister. I forgårs meldte han sig i en debat på Politikens redaktionschef Jakob Nielsens åbne Facebook-side:
”Nu bliver jeg nogle gange interviewet til aviser, og jeg har tit undret mig over, hvorfor man ikke kan give et gratis elektronisk abonnement som tak for hjælpen. Vi bruger lang tid på det og bliver ofte kontaktet uden for vores arbejdstid,” skrev Carsten Bagge Laustsen i debatten.
Han uddyber over for Journalisten, at han ser relationen mellem forsker og journalist som et samarbejde.
»Når der sker sådan noget som angrebene i Bruxelles, Paris eller Omar El-Husseins angreb i København, så er der typisk fire-fem medier, der ringer til mig på en dag. Så får jeg ikke lavet andet. Jeg bidrager gerne med min viden, men så irriterer det mig lidt, at jeg skal betale for at trække på deres viden,« siger han.
Betalingsmure gør det besværligt
Carsten Bagge Laustsen understreger, at det er en del af hans jobbeskrivelse at bidrage til forskningsformidling. Men han mener, mange eksperter bidrager langt mere, end de er forpligtede til.
»Jeg er forpligtet til at bidrage, men ikke hele tiden, på alle tider af døgnet eller i ferien. Hvis jeg bliver ringet op lørdag formiddag, fordi der er sprængt en bombe i Pakistan, så er det ikke forskningsformidling – i hvert fald ikke i den betydning, at jeg formidler noget, som jeg allerede har skrevet om. Så kommenterer jeg noget, der er sket netop den dag. Så skal jeg researche og læse aviser, og der støder jeg mod betalingsmurene.«
Han fortæller for eksempel, at han sad og skrev en introduktionsbog om sociologisk teori, da Omar El-Hussein angreb Krudttønden i København.
»Så ringer medierne jo pludselig, og jeg må smide, hvad jeg har i hænderne for at læse op på mediernes dækning. Og så er det, at betalingsmurene gør det meget besværligt at lave den research, der er nødvendig, for at jeg kan svare på journalisternes spørgsmål,« siger han.
Skifter mellem medier for at undgå betaling
Danske medier som Jyllands-Posten, Politiken, Information og Kristeligt Dagblad har betalingsmodeller, som låser dele af deres indhold, så det kun er tilgængeligt for abonnenter.
Når Carsten Bagge Laustsen i dag skal researche en dagsaktuel sag, skifter han rundt mellem danske netmedier og udenlandske kilder for at undgå kravet om betaling. Han kan også gå på biblioteket eller Infomedia, men han savner fuld adgang til de danske netaviser.
»Hvis alle på universiteterne skal have adgang til alle medierne, så koster det et astronomisk beløb, da der skal betales en licens for hver enkelt computer,« siger han.
Gratis for de mest citerede forskere
Carsten Bagge Laustsen har et forslag til en løsning, som er todelt: Dels foreslår han, at de mest brugte forskere får et login til de medier, som interviewer dem jævnligt uden for normal arbejdstid. Så kan de læse med derhjemme.
Dels foreslår han en bredere aftale mellem hele universitetssektoren og mediebranchen, som giver alle forskere adgang til alle de danske netmedier til en rabatpris.
»Det er helt fair, at vi skal betale for adgang, men jeg synes, prisen skal afspejle, at vi er samproducenter af viden. Det er ikke en kunde-sælger-relation, det er et samarbejde. Hvis Jyllands-Posten har ringet til mig fem gange på en måned, så er det fair nok, at jeg har adgang til det materiale, der kommer ud af det,« uddyber han.
Du får jo løn for at formidle din forskning, hvorfor skal du så også have gratis avisabonnementer?
»Der er grænser for, hvor meget man kan forventes at stille op til. Det handler om, hvor meget og hvornår man gør det. Der synes jeg klart, at ferie, weekender og sent om aftenen er mere, end man kan forvente.«
Afviser, at man betaler sine kilder
I debatten på Facebook er der både opbakning og kritik til Carsten Bagge Laustsens forslag.
Redaktionschef på Information Lotte Folke Kaarsholm rejser i debat-tråden det argument, at man som journalist ikke bør lønne sine kilder, fordi det kan så tvivl om, hvorvidt de til gengæld siger det, journalisterne vil høre.
Det afviser Carsten Bagge Laustsen. Dels mener han, at problemet er fjernet, hvis man får en fælles aftale for alle universiteter og alle forskere. Dels mener han ikke, et avisabonnement er en ”løn”, der kan påvirke hans udtalelser.
»Hvis du beder mig udtale mig om et terrorangreb søndag, så er forudsætningen, at jeg har adgang til nogle medier, hvor jeg kan læse, hvad der er sket. Jeg ser det ikke som løn, men som selve forudsætningen for at bidrage. Jeg kan ikke se, at det skulle påvirke mit svar, at jeg har adgang til nyhedskilder. Hvordan skulle det kunne påvirke mine vurderinger?« spørger terrorforskeren.
»Den eneste måde, jeg kan se, at det påvirker forskere, er, at de måske bliver mere villige til at udtale sig. Det vil gøre det nemmere for os, og så er det en måde for medierne at vise anerkendelse på. Men det er netop en anerkendelse, ikke en løn,« fortsætter han.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Grundbog for journalister: Hør lige, hvad modparten mener.......... Nåh nej, det er jo snart weekend :-)