Det bliver ulovligt at komme med støtteerklæringer til terrorhandlinger. Det vil ramme journalistikken, mener pressejurist Oluf Jørgensen. Han frygter også, at nye spionprogrammer gør det sværere at beskytte kilder.

138 sider fylder regeringens nye forslag til en anti-terrorlov.

Den omfattende lovpakke skal ramme international terror. Men ifølge pressejurist Oluf Jørgensen er indsatsen så massiv, at den ikke alene rammer terrorister, men også journalister.

"Naturligvis skal man bekæmpe handlinger, som koster menneskeliv. Den slags skal forebygges og straffes. Men det er vel at mærke handlinger. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at tanker og meninger skal kunne komme frem. Den nye terrorlov undertrykker ytringsfriheden, og det skader journalistikken," mener Oluf Jørgensen, som er afdelingsforstander ved Danmarks Journalisthøjskole.

Anti-terrorloven er endnu ikke vedtaget. Men det forslag, som justitsminister Lene Espersen præsenterede den 13. december, får bred opbakning. Under præsentationen sagde hun, at de palæstinensere, der jublede over terroren i USA, fremover vil kunne straffes. Samtidig afviste hun, at det er en begrænsning i ytringsfriheden.

"Selvfølgelig undertrykker man ytringsfriheden," siger Oluf Jørgensen.

Det bliver ikke ulovligt for en radio- eller tv-journalist at interviewe en ekstremist, som støtter terror. Men det bliver meget svært at få ekstremisten til at udtale sig, da han kan blive straffet med op til to års fængsel. Derfor vil loven skade ytringsfriheden og pressen, pointerer Oluf Jørgensen.

Snifferprogram
Regeringens terrorlov giver også politiet bedre redskaber til at afsløre personer med terror-sympatier. I lovens paragraf 791 b introducerer regeringen et nyt begreb: Dataaflæsning. Det betyder, at politiet, med en dommers godkendelse, kan installere et såkaldt "snifferprogram" i en computer. Snifferprogrammet registrerer alle bevægelser på computeren. For eksempel hvis maskinen bliver startet, et nyt dokument oprettet eller en mail sendt.

Oplysninger bliver sendt direkte til politiet.

Dataaflæsningen er en slags udvidet ransagning. Men for at få lov til ransagninger skal politiet sandsynliggøre, at de ikke vil krænke journalisters kildebeskyttelse. Den nye paragraf om snifferprogrammer siger ikke noget om kildebeskyttelse. Det har både Dansk Journalistforbund og Danske Dagblades Forening beklaget i deres høringssvar.

Oluf Jørgensen mener, at loven om snifferprogrammer direkte vil ramme kildebeskyttelsen.

"Journalister, der virkelig har kontakt med parter i sådanne konflikter, må holde sig fra at bruge elektroniske hjælpemidler, hvis de vil garantere kildebeskyttelse," siger Oluf Jørgensen.
Afdelingschef Lars Bay Larsen i Justitsministeriet har meget svært ved at forestille sig eksempler, hvor politiet vil installere et snifferprogram hos en journalist, medmindre journalisten er mistænkt. Desuden mener han ikke, at pressen skal være bange for at miste kildebeskyttelsen.

"Journalister har ret til ikke at udtale sig om visse ting i retten. Og jeg mener ikke, at man kan installere et snifferprogram med det formål at vride ting ud af journalisten, som han ikke vil sige i retten," siger afdelingschefen.
"Det er jo fint," siger Oluf Jørgensen.

"Men det er bedre, at det står i loven, end at en medarbejder i Justitsministeriet siger det," siger pressejuri-sten, som håber, at udkastet til antiterrorloven kommer under beskydning i januar.

Loven skal 1. behandles i Folketinget den 31. januar.

Se hele loven på http://www.folketinget.dk/ (L 35)