Mand pløjer fodgængere ned i Helsinki: En dræbt og flere kvæstede

Bil kører ind i fodgængere på Times Square i New York

Bil kører ind i fodgængere nær lufthavn i Boston

Sådan lyder rubrikkerne til tre historier bragt af henholdsvis BT og DR. Alle historier får kritik af journalistisk lektor Jan Dyberg fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX, og  journalistisk lektor Filip Wallberg fra Syddansk Universitet for umiddelbart at kunne forstås, som om der er tale om terrorangreb. Bag alle tre rubrikker gemmer sig historier om trafikuheld.

“Jeg mener ikke, de her historier ville være kommet på, hvis man IKKE kunne tænke, at det var terror. Ellers kommer vi til at læse om mange trafikulykker verden over,” siger lektor Jan Dyberg.

“Jeg synes, det her er et eksempel på, at der i udvælgelsen og vinklingen af historierne skal lettes lidt på gaspedalen. Og skal de bringes med de her meget aktive rubrikker, der signalerer, at bilisten har gjort det med vilje? Det mener jeg ikke,” siger han.

Risikerer at udnytte frygt

Filip Wallberg er enig med Jan Dyberg i, at man kan sætte spørgsmålstegn ved vinklingen af historierne. Men han er ikke kun kritisk.

“Der er egentligt dækning for rubrikkerne i historierne. De er jo ikke pustet betydeligt op. Men man kan godt udvise et ekstra hensyn, når terror fylder så meget i mediedagsordenen, “ siger Filip Wallberg med tanke på, at der de seneste år har været flere terrorangreb, hvor biler og lastbiler har torpederet menneskemængder.

“Vi lever i en tid, hvor terror og terrorfrygt fylder meget i folks hverdag. Og det her kan ligge på nippet til at udnytte den frygt. Ikke nødvendigvis bevidst. Det kan også være, de forsøger at fortælle historien bedst muligt. Men vi børe lære af det her og lære at tage det hensyn,” siger han.

Lektor Jan Dyberg mener, medierne skal overveje, om historierne overhovedet skal bringes.

“Jeg mener, at de her historier dybest set kun er relevante for et dansk publikum, hvis der ER tale om terror. Der sidder vel ikke nogen på en redaktion og tænker, at et biluheld i Helsinki er interessant for danskerne,” siger Jan Dyberg.

“Der er en terror-framing af de her historier, som gør, at det ryger højere op på nyhedsdagsordenen. At sende noget ud, der er et trafikuheld uden hensigt, som folk tror, er et terrorangreb, er nok lidt for meget,” siger han.

“Det er en svær balancegang”

Både DR og BT mener, at artiklerne er relevante at bringe.

Artiklen “Mand pløjer fodgængere ned i Helsinki: En dræbt og flere kvæstede” er blevet bragt på bt.dk, imens de to andre rubrikker er bragt på dr.dk.

“Det er en svær balancegang i forhold til at bringe opsigtsvækkende historier, som der er tale om her. Men jeg er ikke enig i, at de ikke burde være bragt. Vi fortæller meget tidligt i begge artikler, at der ikke er tale om terror. I den ene i underrubrikken og i den anden i første afsnit,” siger redaktionschef Christian Lindhardt fra DR.

Men er det, der gør den historie interessant ikke, at man til at starte med tænker, at det kunne være terror?

“Det er derfor, det er vigtigt for os at skrive, det ikke er terror. Den her historie (om trafikulykken i New York, red.) eksploderede på de sociale medier først. Og der tror jeg, mange tænker, at det her kan være terror. Det gør det så meget desto mere vigtigt, at vi som medie kommer med et bud på, hvad der reelt er sket,” siger Christian Lindhardt.

BT: Vi skal passe på terrorclickbait

Chefredaktør Jens Grund fra BT er enig med Christian Lindhardt i, at historierne skal bringes.

“Objektivt set er der ikke noget faktuelt forkert i rubrikken. Det er, fordi der er en forhistorie, hvor mange terrorister er begyndt at bruge den her metode, at det ligger i baghovedet på os alle, når vi læser rubrikken. Hvis ikke der havde været de her terrorsager, havde der intet været galt med den,” siger chefredaktør på BT Jens Grund.

Han anerkender dog, at medierne skal være særligt opmærksomme i deres formidling af historier, der kan misforstås som terrorangreb.

“Det er jo rigtigt, at når man læser vores rubrik, kan man godt få den tanke, at det er terror,” siger Jens Grund og tilføjer:

“Vi skal passe på, at vi ikke laver en række historier, hvor folk tror, der er tale om terror, og der så ikke er det. Det ville være terror-clickbait. Hvis det er tilfældet, så snyder vi folk. Og den her ligger på kanten med ordet pløjer. Vi kunne godt have skrevet tydeligere i rubrikken, at der er tale om en ulykke.”

“Vi rykker ikke bare på et enkelt opslag”

Både Filip Wallberg og Jan Dyberg roser DR og BT for i selve artiklerne at klargøre, at der er tale om uheld, samt at kildeangive og tage forbehold.

“Medierne er gode til, når man læser artiklerne, at referere meget troværdigt til deres kilder og sige, hvis et udsagn er usikkert eller løst funderet. De er også gode til at deklarere, om det er en avis, der rapporterer noget, eller det er øjenvidner,” siger Jan Dyberg.

DR’s Christian Lindhardt mener, det er svært at formidle historier som den fra New York, hvor der, inden medierne selv har bragt en historie, på sociale medier bliver spekuleret i, at der kan være tale om et terrorangreb.

“Inden, vi publicerer sådan en historie, gør vi sindssygt meget for at tjekke og validere den. Vi er meget tit langsommere end andre medier på de her historier, fordi vi dobbelttjekker og ser, om der er officielle kilder, der siger noget. Vi rykker ikke bare på et enkelt opslag. Vi vil gerne være hurtige. Men det skal være rigtigt først,” siger han.

Hvad mener du med, man som medie generelt skal tænke over, når man griber sådan en historie an?

“Vi skal ikke give et fejlagtigt indtryk af, at vi er under angreb, og at alt kan være terror. Vores opgave er at skrive så præcist som muligt, hvad der sker. Og det kan være sindssygt svært at gøre perfekt, når man er i nuet, og der kun er få informationer at arbejde med,” siger Christian Lindhardt og tilføjer:

“Og det er også utroværdigt ikke at dække historier, bare fordi man er bange for, at folk tror, det er noget andet, end det i virkeligheden er.”