Både DR og Tv 2 sendte live fra USA, mens terroren foregik. Det er risikabelt, erkender begge kanaler. Men alligevel lover nyhedscheferne, at vi får mere uafbrudt nyhedsdækning af store begivenheder.

Scenen var næsten identisk i tv-husene i Odense og København.

Journalisterne gloede lamslåede på den amerikanske tv-kanal CNN, mens røgen væltede ud af den ene af World Trade Centers to bygninger. Pludselig kom der endnu et fly.

Et øjebliks stilhed blev efterfulgt af ordren:

"Nu er det på!"

TV 2 og DR var i luften en halv time efter, at første fly havde ramt World Trade Center.

Den 11. september blev en prøve i disciplinen katastrofejournalistik. Sammenfattet af DRs nyhedschef, Søren Knudsen, handler det om to ting:

"At gå på så hurtigt som muligt. Og derefter blive ved, indtil der ikke er mere nyt at fortælle."

Både TV 2 og DR sendte stort set non-stop til kort før midnat.

Tv-chefer og nyhedsredaktører på begge kanaler er godt tilfredse med forløbet. De beskriver et ek-stremt hektisk forløb, hvor alle holdt hovedet koldt.

Men de erkender, at det let kunne være gået galt.

"Vores redigeringskraft er stærkt formindsket. Det er som at sende en fodboldkamp, det er live, det kan ikke gøres om," siger Ulrik Skotte, nyhedsredaktør på TV-Avisen, der styrede, hvad der skulle sendes i løbet af eftermiddag og aften den 11. september.

 

Faren ved livebilleder
Da studievært Caroline Boserup tonede frem på TV 2s skærmbillede, vidste redaktionen i Odense stort set kun, at to fly var fløjet ind i World Trade Center.

"Det var selvfølgelig kritisk," forklarer redaktionssekretær Roald Hald Andersen, TV 2, der havde ansvaret for, at udsendelsen kørte i Odense.

"Det handlede hele tiden om at have fokus på det, der skete," siger Roald Hald Andersen, der jonglerede med direkte billeder fra forskellige bureauer og netværk.

"Man må jo sige, at set fra et tv-mæssigt synspunkt er det en perfekt historie at dække, fordi det sker, mens man er på. Det er noncensurerede billeder. Men det er selvfølgelig altid farligt at være på live. Der kan ske noget, man ikke er forberedt på."

Sjældent har så mange kameraer været vidner til en katastrofe. Tusindvis af mennesker døde, mens tv-kanalerne sendte.

Men det skete inde i de to store bygninger, så hverken TV 2 eller DRs seere blev vidner til blodige billeder.

"Jeg tænkte over risikoen. Men da jeg først ser, hvor kameraerne står, bliver jeg mere rolig. De er på stor afstand," siger Roald Hald Andersen, som ligesom sin kollega på DR ikke mener, at der kom billeder ud, der ikke burde være sendt.

Èn optagelse har dog været til debat på begge stationer.

 

At trække i håndtaget
Flere gange i løbet af eftermiddagen og aftenen kan danske tv-seere følge mennesker, der springer ud ad vinduer på World Trade Center. På de fleste billeder er de desperate personer små klatter, der bevæger sig ned over bygningerne.

"Da vi viste billedet første gang, var der ingen, der så, at de sprang ud. Vi viste det igen og forklarede, at det var folk, der sprang ud. Det er i orden, synes jeg. Hvis vi havde set to springe ud i et nærbillede, havde jeg overvejet at trække i håndtaget," siger Ulrik Skotte fra DR.

"At trække i håndtaget" betyder i denne sammenhæng at klippe tilbage til studiet. Hverken DR eller TV 2 måtte på noget tidspunkt trække i håndtaget.

Men TV 2s redaktionschef Mikael Dyrby advarede på et tidspunkt redaktionssekretærerne mod at bruge billeder, hvor folk springer.

"Billederne kan ikke bare bruges som tapet. Altså som dækbilleder til et telefoninterview. Det er upassende. Enhver kan se, at det er mennesker, der dør," mener han.

Ingen af de to danske public-servicekanaler har en nedskrevet beredskabsplan, som de kunne hive op af skuffen, da terroren ramte USA. Men chefer for begge kanaler mener, at noget af det allervigtigste er erfarne studieværter, medkommentatorer og folk i øresneglen, der kan bevare overblikket. Særligt fordi dækningen kan udvikle sig til en marathon-dækning, som det skete med World Trade Center.

 

Væg til væg
TV 2 sendte frem til klokken 24 kun afbrudt af en reklameblok og vejret.

Selv om det kun var to små afbrydelser, fortryder redaktionschef Mikael Dyrby i dag pauserne.

"Det er så væsentlige ting, at vi skulle have fortsat. Det moderne menneske kan ikke vente med at få nyhederne," siger Mikael Dyrby.

Det er også forklaringen på, at TV 2 og DR sendte otte timer direkte tv. "Væg til væg-dækning", kaldes det.

En af de erfaringer, som nyhedschef Søren Knudsen har gjort efter terror-dækningen, er netop, at væg til væg nyhedsdækning er en god måde at dække store og væsentlige begivenheder.

"Før i tiden lavede man ekstra-udsendelser. Nu rydder vi programfladen. Dels fordi det i dag er muligt. Vi bor i en verden, hvor der ikke er en begivenhed, der ikke kan nås af tv-kameraer, dels fordi behovet for at få at vide, hvad der er sket, er så stort," siger Søren Knudsen, der derfor forudsiger, at sendefladen oftere vil blive ryddet.

Mikael Dyrby fra TV 2 er enig i den forudsigelse og tilføjer endnu en årsag: Konkurrencen på tv-nyhederne er stor.

Lynhurtige nyhedsudsendelser med flere live-billeder øger risikoen for forkerte oplysninger og billeder, der ikke skulle være vist.

Men det er en risiko, stationerne kalkulerer med.

"Selvfølgelig skal vi på så hurtigt som muligt. Det er nyhedens inderste væsen," som nyhedsredaktør Ulrik Skotte fra DR siger.

 

– Hver dansker så i gennemsnit tv 149 minutter, næsten to en halv time, tirsdag den 11. september. Det er ny Danmarksrekord. Den gamle rekord var på under 100 minutter. Den blev sat i forbindelse med kommunalvalgene i 1993 og 1997.

– TV2 havde i gennemsnit 713.000 seere under den syv timer lange direkte udsendelse,

– DR havde i gennemsnit 642.000 seere i samme tidsrum.

– CNN havde 44.000 danske seere mod normalt 1000.

Læs også: Hvad der sker, mens det sker , Gammeldags aviser og Forsiderne ifølge bladkonsulenten