Telenor får Fagfestival til at nedlægge referatforbud

Programpunktet "Før Kontant ringer" er uden varsel blevet lukket for omtale. Referatforbuddet fremgik ikke af programmet, men blev forlangt af Telenor, forklarer lederen af Fagfestival, Esben Ørberg
11.11.2012 · 12:36

Programpunktet "Før Kontant ringer" er uden varsel blevet lukket for omtale. Referatforbuddet fremgik ikke af programmet, men blev forlangt af Telenor, forklarer lederen af Fagfestival, Esben Ørberg

"Hvis I er kommet for at se et hundeslagsmål mellem redaktionen på Kontant og Telenor, så er I gået forkert," lød det først afdramatiserende fra værten Jakob Elkjær, da han få minutter i 12.00 skød sessionen "Før Kontant ringer" i gang på Fagfestivalen.

"Vi vil gerne give et indblik i, hvordan Kontant arbejder, og hvordan de reagerer på begge sider af bordet," sagde Elkjær, der er tidligere redaktør på Journalisten og i dag er pressechef hos overborgmesteren i København.

Men på trods af, at partnerne angiveligt har gravet konflikten ned og i stedet vil redegøre for metoder og proces, så kan Journalisten ikke berette om forløbet over for læserne.

Uden at det har været annonceret i programmet, er aktørerne nået frem til, at det er bedst, at pressen ikke beretter noget.

"Derfor har vi helt usædvanligt for Fagfestivalen nedlagt referatforbud. Det håber vi vil gøre det hele mere interessant for deltagerne," forklarede Jakob Elkjær.

Telenor forlangte referatforbud

Journalisten har via e-mail spurgt leder af Fagfestival 2012 Esben Ørberg, hvad baggrunden er:

"Det var et ufravigeligt krav fra Telenor. Vi besluttede at imødekomme - alene af den grund," forklarer Esben Ørberg per e-mail.

"Det var afgørende for os, at der medvirker en professionel kilde."

"Men vi ræsonnerede også, at publikum får en bedre og mere direkte diskussion, hvor både kommunikationssiden og journalisterne åbner for værktøjskassen. Det har været en ret smertelig sag for Telenor, og de vil ikke være med, hvis de har fornemmelsen af, at det kan få sagen til at springe op igen. Det har vi forståelse for."

Kontants afdækning af problemerne i Telenor kan ses på programmets hjemmeside, hvor det under overskriften "Bunker af klager over Telenor" lyder:

"I dag har televirksomheden i omegnen af 1 million kunder, men måske har Telenor haft svært ved at følge med sin egen succes? Et af de største problemer er, at firmaet ikke har styr på sine regninger."

Referatforbuddet betyder, at de mange DJ-medlemmer, der ikke er til stede på Fagfestival 2012 - der har været udsolgt længe, ikke kan blive klogere på sammenstødet mellem Telenor og Kontant.

"Vi ved godt, at vi afskærer et bredere publikum, som kunne have læst reportager fra sessionen, men vi er sikre på, at publikum i salen får en langt bedre oplevelse ved at være inde i det lukkede rum - med det frisprog, som er der," forklarer Esben Ørberg i e-mailen.

Kommentar

16/11/2012 - 03:23

Mikael Nielsen

Ja man må jo hellere lade virksomhederne bestemme hvad pressen skal skrive.....

16/11/2012 - 12:26

Esben Ørberg

Det handler slet ikke om, hvad pressen skal/må/bør skrive. Det handler om, at journalister og kommunikatører blev klogere på, hvordan medierne (Kontant) og kilderne (Telenor) arbejder.

De 300 deltagere i denne session på Fagfestival fik et indblik i arbejdsmetoder, som det ellers ikke er muligt at få. Deltagerne hørte begge parter (i øvrigt en klassisk journalistik dyd!), og det var i øvrigt den eneste ud af 70 sessions, hvorfra der ikke frit kunne citeres.

For mig som ansvarlig for programindholdet på Fagfestival handler det udelukkende om at give deltagerne viden og inspiration. I dette tilfælde måtte jeg acceptere, at oplevelsen med Kontant og kilden kun kommer de 300 tilstedeværende (og betalende) til gode - og ikke kunne formidles til en bredere kreds. Den pris var - siger også de deltagere, jeg har talt med - værd at betale.

Esben Ørberg, programchef, Fagfestival

16/11/2012 - 17:04

Mikael Nielsen

Esben Ørberg: Hmmm fra mon stol ser det altså ud som om, at Telenor bestemte hvad dr måtte skrives - eller i dette tilfælde, hvad der ikke måtte skrives... Så kan du jo pakke det ind som du vil og komme med alle mulige undskyldninger og (bort) forklaringer du vil. Fakta står tilbage, at Telenor bestemte, at der ikke måtte refereres... 

16/11/2012 - 22:33

Esben Ørberg

Yes. Korrekt. Men du glemmer, at der var tale om efteruddannelse og ikke journalister på arbejde. Det handlede om, at 300 mediemennesker skulle have en lærerig oplevelse - og det kan jeg love dig for, at de fik. Havde vi sagt nej til kildens krav, havde vi fået en ensidig oplevelse. Vi - som var på kursus og ikke på reportage - ville ikke have været synspunkterne fra en særdeles kompetent kommunikatør foruden. Det var jo ligesom halvdelen af sessionens ide, at vi også skulle ind i kildens forståelsesramme.

Jeg vil ikke løbe fra, at Telenor bestemte, at der ikke måtte refereres. Til gengæld håber jeg, at du forstår, at det var ligegyldigt. I denne sammenhæng.  

18/11/2012 - 03:57

Mikael Baden

Kære Esben, 

 Hvilke sanktionsmuligheder er der over for journalister/andre, der måtte bryde denne aftale?

PS - jeg var der ikke selv, så jeg kan ikke bryde 'aftalen'...

 

18/11/2012 - 08:01

Esben Ørberg

Kære Michael 

Sanktionsmuligheden er vel den, at kilden ikke længere vil være kilde. Nej, referatforbund er en gentlemen-aftale, som journalister indgår ved at nikke til (eller udtrykkeligt acceptere) kildens ønske om ikke at blive refereret. Ofte drejer det sig om enkelte udsagn eller dele af et møde. Praksis er, at hvis ingen journalister protesterer (eller forlader lokalet), så har man accepteret ikke at referere. Men det betyder ikke nødvendigvis, at journalisterne er afskåret fra at formidle om den sag, der blev diskuteret på mødet. Meget ofte accepterer kilden at lade sig interviewe efterfølgende.

Hvis journalister ikke overholder et udtrykkeligt referatforbud (hvor de haft mulighed for at problematisere/diskutere forbuddet og eventuelt forlade området) vil ikke bare kilden tørre ud, men journalisterne vil også tage sig dårligt ud i kollegernes øjne. Aftalebrud falder jo tilbage på hele 'standen'.

Af og til opleves et referatforbud som så ubegrundet, at det ikke accepteres. Og så er det jo op til kilden at beslutte, om ønsket om (behovet for) medieomtale kan begrunde en opretholdelse af forbuddet.

Det er i hvert fald sådan, at jeg har oplevet det gennem 35 år i faget - eller lige i nærheden.

Hilsen fra

Esben

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder med mangeartede opgaver

Rudersdal Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

PR og Corporate Communication Manager til Systematic

Systematic
Ansøgningsfrist: 26.12

Magisterbladet søger digital og dagsordensættende journalist

Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 09.01

Visionær digital redaktør til Ballerup Kommune

Ballerup Kommune
Ansøgningsfrist: 13.01

Kommunikationschef

Gribskov Kommune
Ansøgningsfrist: 13.01

Journalist til digitalt fagmedie i vækst

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 04.01

Reporter til DR Nyheder på Messenger

DR
Ansøgningsfrist: 07.01

Digital Storyteller

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 17.12

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01

Ugeskrift for Læger søger erfaren og ambitiøs journalist

Lægeforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Bliv pressekonsulent på Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Ansøgningsfrist: 21.12

Initiativrig presserådgiver til Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 06.01

Områdechef for Forskning og Viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 02.01

SoMe-stærk kommunikatør med talent for video

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 02.01

Fordelingsansvarlig til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 10.01

Content specialist

Zoologisk Have København
Ansøgningsfrist: 13.01

Bladredaktør søges til barselsvikariat

Astma-Allergi Danmark
Ansøgningsfrist: 02.01

Samvirke søger Danmarks bedste madredaktør

COOP
Ansøgningsfrist: 28.12