search

Telegramkrigen

Danmarks nye mediekrig udkæmpes på nyhedstelegrammer til net og print. Journalisten har overvåget et nyhedsdøgn, hvor Ritzau vinder kampen mod BNB og Newspaq på tre ud af fire udvalgte historier. Kan journalistikken holde til ræset?(Opdateret i forhold til printversion med nye tidspunkter nederst i artiklen.)

Danmarks nye mediekrig udkæmpes på nyhedstelegrammer til net og print. Journalisten har overvåget et nyhedsdøgn, hvor Ritzau vinder kampen mod BNB og Newspaq på tre ud af fire udvalgte historier. Kan journalistikken holde til ræset?

(Opdateret i forhold til printversion med nye tidspunkter nederst i artiklen.)

Nyhedsmåling
Journalisten har kigget tre konkurrerende nyhedsbureauer over skuldrene i nyhedsdøgnet den 23. januar 2012, hvor de tre aktører samlet udsendte 421 nyhedsenheder: Ritzau 176 enheder. BNB 135 enheder. Newspaq 110 enheder.
Journalisten har valgt fire af dagens centrale historier – to om politik, en om krim og en om kultur – og målt, hvor hurtigt bureauerne breakede dem. Ritzau breaker tre af de fire udvalgte historier før de to konkurrenter. Newspaq kommer først med én af historierne.

Minutviserne har passeret midnat, og journalist Signe Damgaard er klar til at sende døgnets første historie af sted. Nattevagten i Berlingske Nyhedsbureau – BNB – bliver passet fra lokalerne hos Radio24syv på Vester Farimagsgade i det centrale København.

"Discountkæde er bedst til fødevaresikkerhed," lyder Signe Damgaards rubrik. Klokken er præcis 7 minutter over midnat. Signe Damgaard er en lille arbejdsmyre i nyhedsgiganternes benhårde, strategiske slag.
Berlingske Media brød 1. januar med den nationale nyhedskæmpe Ritzau – ejet af danske aviser og DR – der siden 1864 har fodret og formet den danske folkesjæl med en tæt og præcis nyhedsstrøm.

I stedet for fortsat at købe varen hos Ritzau oprettede Berlingske Media sit eget bureau – Berlingske Nyhedsbureau (BNB), der fremover skal levere stof til koncernens mange medier. Med det skifte signalerede Lisbeth Knudsen, chef for Berlingske Media, ikke mindst handlekraft over for sin udenlandske ejer og aktionærkredsen, der tørster efter overskud og afkast.


»Før har jeg været nattevikar på Ritzau, men dette er mit første faste job. Jeg sidder sammen med Radio24Syv, der sender live nyheder hele natten, så jeg er ikke alene,« siger Signe Damgaard, nattevagt på BNB. – foto: Rasmus Weng Karlsen

Andre aktører er med i nyhedsræset – blandt andet Newspaq, ejet af A-pressen og med et ben plantet i fagbevægelsen. Klokken 05.00 møder morgenvagten hos Newspaq – og de kommende timer accelererer nyhedskrigen med stigende bemanding hos alle tre bureauer.
»Der er hård konkurrence. Vi har lige banket BNB med 24 minutter på, at finansloven er vedtaget,« markerer Kristoffer Gravgaard, administrerende direktør og chefredaktør, Newspaq, der har adresse på Nørrebro i København sammen med avisen.dk.

Den skærpede konkurrence bekræftes i Store Kongensgade, tæt på Kongens Nytorv, hvor Ritzau holder til.
»Konkurrencen på breaking news er hårdere end nogensinde,« siger leder af Ritzau Nu, Anders T. Damgaard.
Han fortæller, at Ritzau sammen med Radioavisen engang havde monopol på at servicere danskerne med nyheder og formulere verdens gang for dem. Men det billede er ændret med både netaviser og nyhedskanaler.
»Nu er der kamp hver eneste time døgnet rundt. Det er vores virkelighed, og det har det været i mange år,« siger Anders T. Damgaard.

Journalisten er trådt ind i bureauernes nyhedskrig og har fået adgang til dagens høst. Det store spørgsmål er selvfølgelig: Hvem breaker vigtige historier først?
En af dagens kernehistorier handler om, at SF under stor medietumult trækker forslaget om, at Kirkeministeriet skal skifte navn. Ritzau breaker klokken 13.08 tilbagetrækningen af navneudspillet, BNB kommer en time senere 14.08 – mens Newspaq er på historien klokken 15.28.

(Se opdaterede tidspunkter nederst i artiklen. Red.)

Det gamle bureau står umiddelbart som vinder – men er konkurrencen fair?

Newspaq beklager sig over, at Ritzau ofte får foræret et stort forspring, fordi centrale aktører enten af gammel vane eller af strategiske grunde breaker historier via det gamle bureau. Og netop historien, hvor Pernille Vigsø Bagge fra SF trak sit navneforslag, gik direkte fra SF's presseafdeling til Ritzau uden om konkurrenterne.
»Vi er meget langt fra at have ligestilling på nyhedsbureaumarkedet, når det gælder kilderne,« siger Kristoffer Gravgaard.

Søren Møller, politisk journalist på Newspaq, har ligefrem klaget til ombudsmanden over trafikken.
»Vi vil have fair behandling på det danske nyhedsbureaumarked og gøre op med monopoltanken,« siger han.
»Det er frustrerende, når man gerne vil lave sit arbejde så godt som muligt, at vi skal tigge for at få de ting, som Ritzau får automatisk.«

Men Ritzau afviser, at bureauet opnår unfair fordele. Det handler alene om hårdt arbejde, lyder det:
»I sagen om Pernille Vigsø Bagge havde vi hele dagen presset på for at få en officiel udtalelse fra hende og SF-toppen. Det blev vi belønnet for,« forklarer Anders T. Damgaard, leder af Ritzau Nu.
»Når vi er først med nyheder, er det, fordi vi arbejder systematisk med overvågning, er gode til at få øje på dem og holder os til. Kort sagt hårdt journalistisk benarbejde.«

Ritzau oplever til gengæld, at konkurrenterne selv bruger lidt ufine tricks.
»Hver dag, hver time,« lyder svaret fra Ritzaus redaktionschef, Erik Fogtmann, når Journalisten spørger, hvor tit han fornemmer, at konkurrenter inspireres lidt for meget af Ritzaus store og tætte dækning, der er båret af stor erfaring, finmasket kildenet og en større bemanding end konkurrenterne. En kritik, der affejes markant af BNB.
»Jeg kan afvise, at vi har Ritzau kørende eller overvåger deres produktion via deres kunders websites – for eksempel politiken.dk. Vi bruger dem IKKE som sikkerhedsnet,« fastslår Jakob Weiss, som er bureauchef på BNB.
»Jeg tjekker heller ikke, om Ritzau har historier, vi ikke har,« siger Jens Grund, chefredaktør, Berlingske Media.

Newspaq erkender til gengæld en slags inspiration.
»Hvis Ritzau har historien om, at Helle Thorning udskriver valg, så viderebringer vi den relevante information og citerer Ritzau. Hvis vi ser en god historie fra Ritzau, så prøver vi selv at gå til primærkilderne, og hvis historien holder, prøver vi at lave vores egen vinkel,« forklarer Kristoffer Gravgaard.
Med andre ord – en krig med en frontlinje, der er svær at trække præcist.

Berlingske Medias opfindelse af BNB er et frontalangreb på Ritzaus »endeløse nyhedsrulle«, som Lisbeth Knudsen efter bruddet omtalte den trofaste partner, som Berlingske ellers har samarbejdet med siden 1864.
Kampen er yderst aggressiv. BNB har allerede taget Bornholms Tidende og den store regionalavis JydskeVestkysten fra Ritzaus kundeliste – og krigen vil skærpes hen over foråret og sommeren, hvor flere af Ritzaus store kunder og ejerkredsen skal overveje kontraktforlængelse for 2013.
»Jeg kan ikke svare på, hvorfor Berlingske og senere JydskeVestkysten og Bornholms Tidende forlod Ritzau. Kundeundersøgelser viste, at de var tilfredse, og vi kunne se, at de brugte vores indhold. Jeg mener, at Ritzau er bedre, men hvis kunden vil nøjes med mindre, så …« siger Lars Vesterløkke, direktør, Ritzau.
»Jeg går ud fra, at Lisbeth Knudsen vil gå efter vores kunder. Men jeg frygter ikke, at vi mister flere kunder. Vi har et godt samarbejde med dem.«


– foto: Rasmus Weng Karlsen

Ritzau har reageret på kundeflugten ved at sætte prisen på basisydelsen ned – hvilket har medført et stort indtægtstab og en spareplan med fyringsrunde. Bestyrelsen anbefaler, at Ritzau skal være et aktieselskab og ikke som nu interessentselskab – for bedre at kunne begå sig i nyhedskrigen.

Men Lars Vesterløkke gør en dyd ud af ikke at fremstå presset.
»Det er klart, at vi følger den stigende konkurrence nøje, men vi bruger flere kræfter på kunderne end på konkurrenterne,« siger Lars Vesterløkke.
»Det vigtigste for Ritzau er, at vores historier har et godt play, at de anvendes og skaber værdi for kunderne. Jeg føler ikke, at vi er truet på Ritzaus kerneydelse: Den hurtige, troværdige og præcise nyhedslevering. Det viser vores egne målinger.«

Andre er mere bekymrede. I yderste konsekvens kan resultatet af den hårdere konkurrence blive en mere markedsstyret journalistik, hvor klassiske dyder som præcision og væsentlighed bliver udfordret.
»Anskuet fra et publicistisk synspunkt er den optimale konkurrencesituation duopolet, som vi kender det fra B.T. over for Ekstra Bladet, TV 2 over for DR og så videre,« siger professor i medieledelse Anker Brink Lund og understreger, at de mange nyhedsaktører gør billedet meget broget.
»Når tre eller flere konkurrerer, som Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske gjorde under rabatkrigene, var de ved at slide hinanden op. Derfor er det ikke et ubetinget gode, når BNB, Ritzau og Newspaq – og måske flere – kaster sig over det samme marked. Så bides hestene.«

Berlingske har fyret 71 medarbejdere og lukket underskudsavisen Urban – og målet med BNB er på sigt at tjene penge ved at sælge nyheder ud af huset. Og ikke mindst at spare.
»BNB må meget gerne blive større, men allerede nu hviler bureauet i sig selv. Berlingske Media har sparet to millioner kroner på ikke at være kunder hos Ritzau længere,« fastslår Jens Grund.
Med andre ord er den samlede udgift til BNB's 17 journalister, 2 praktikanter og en redaktør betydeligt lavere, end det Berlingske-familien lagde som kunder hos Ritzau, der har 70 journalister.

Færre folk betyder færre historier.
»Vi vil hellere have en prioriteret nyhedsdækning. Min vurdering er, at BNB med langt færre kræfter er mindst lige så god som Ritzau,« siger Jens Grund og udfordrer Ritzau yderligere med en kommentar om, at BNB allerede har sagt nej til flere kunder.
»Vi skal først finde vores ben,« som han formulerer det.

Kan du sige, hvem I har sagt nej til?
»Nej!« replicerer Jens Grund – men varsler et snarligt nyt angreb på den fælles kundeportefølje.
»Det kan måske siges således: Produktet skal først være helt i orden, men der kommer til at ske noget i 2012.«

Det virker ganske enkelt, som om Berlingske-koncernen allerede har lagt den fælles Ritzau-ånd definitivt bag sig.
»I dag behøver vi ikke Ritzau til at bære historierne for os – vi har vores eget nyhedshjul. Og vi kan jo se, at historierne spreder sig uden Ritzaus hjælp,« siger Jens Grund.


»Kildeland er næsten helt lukket. De interne, men uskrevne regler er, at vi ikke ringer efter 23.00, man må starte med at ringe ved sekstiden. Jeg laver rigtig meget journalistisk prioritering uden at snakke med mennesker. Det er lidt specielt.« – foto: Rasmus Weng Karlsen

Vi rejser stik vest. Den store regionalavis JydskeVestkysten er halvt ejet af Berlingske Media og forlod 1. januar Ritzau og sluttede sig til BNB-kredsen.
Det skete efter et langt bestyrelsesmøde, hvor der ikke mindst blev snakket økonomi. Før mødet havde Berlingske Media beregnet, hvor meget JydskeVestkysten fik ud af abonnementet med Ritzau – som avisen var medejer af – hvorpå avisen hurtigt fik et tilbud fra BNB, som økonomisk var betydeligt bedre.
»Det har været meget økonomisk attraktivt. Betragteligt bedre aftale end med Ritzau,« siger chefredaktør Jørn Broch.

JydskeVestkysten var i forvejen en del af Berlingske-koncernens artikeludveksling – Glastrappen. Her kan aviserne i Berlingske-familien hente dagens færdige artikler hos hinanden og bruge dem i morgendagens avis.
Dermed leverer Berlingske Media – BNB plus Glastrappen – en stor portefølje af nationale og internationale nyheder og baggrund til print og net til det store jyske mediehus, hvis hovedsatsning er egenproduceret lokal dækning fra husets egne 120 journalister.
»BNB giver os full service på ind- og udland, erhverv, kultur, krim og sport,« sammenfatter Jørn Broch. Og ser godt tilfreds ud.

På Guldbergsgade på Nørrebro i København er nyhedsbureauet Newspaq vokset fra at være 10 mand i 2008 til 25 mand i dag. I kundekredsen er TV3 tekst-tv, avisen.dk og en samling regionale lokalradioer. Desuden netbaserede sites som Newsbreak og Den Korte Avis.

Bureauet – der målt i brugere af stoffet er lillebror i konkurrencen med BNB og Ritzau – positionerer sig ved at bryde med Ritzaus klassiske og nøgterne stil, påpeger Kristoffer Gravgaard:
»Det giver redaktionelt drive at lave andre historier end regering imod opposition, for eksempel når vi kommer med det forbavsende nye: En hval i Øresund eller at Folketinget både indkøber rygekabiner og forbyder rygning. Vi skal helst bestå testen: 'Har du hørt, at …?!'«

Mens Ritzau primært forsvarer sin position, er både BNB og Newspaq på jagt efter nyt bytte. Også større public service-medier er i drømmescenariet.
»TV 2 og DR er gode bud på, hvor konkurrencen kommer til at stå,« mener Gravgaard.

Da Journalisten gør nyhedsdøgnet op, er Ritzau hurtigst i tre af de fire historier, Journalisten har valgt at se på. Ritzau sammenfatter i den interne, skriftlige efterkritik – udleveret til Journalisten – da også dagen med stor optimisme: "Supermandag" lyder overskriften ligefrem, hvorpå det noteres, at Ritzau er BNB "langt overlegne på stort set alle dagens store historier".
Erik Fogtmann, redaktionschef, Ritzau:
»Nogle vil mene, at det bliver lidt nørdet at tælle sekunder. Nyheden skal jo nok komme ud. Men for et nyhedsbureau er det ekstremt vigtigt og noget, vi hele tiden måler på og arbejder med for fortsat at kunne breake "det meste".«

Det udfordrer BNB, at bureauet kommer sidst i de af dagens nyhedshistorier, Journalisten har valgt at se på:
»Det skal vi arbejde med. Det handler blandt andet om, at vi skal opdrage kilderne til, at BNB også er en spiller. Den slags tager tid, og Ritzau har jo brugt mange, mange år på at få deres netværk,« siger Jens Grund – og bureauchef Jakob Weiss supplerer.
»Vi skal forfine vores nyhedsovervågning, det er helt klart.«

BNB ryger helt ud af nyhedsbilledet på den opsigtsvækkede historie om, at en far fejlagtigt blev dømt for voldtægt og nu kræver erstatning.
»På det tidspunkt sad alle Berlingskes medarbejdere i medarbejdermøde, så historien kom på et tidspunkt, da hele bureauet var lukket ned, og vi får så ikke hentet historien ind på rullen bagefter,« forklarer Jakob Weiss.
Kristoffer Gravgaard er ærgerlig over, at News-paq distanceres i flere af de udvalgte historier.

Men han er glad for, at Newspaq tog teten på en af de udvalgte historier.
»Netop ROJ-historien er en nyhed, som jeg er stolt over, at vi havde lang tid før de to andre,« siger han – og påpeger helt i konkurrencens ånd, at hvis Journalisten bare havde valgt andre historier ud – olieudslip i Sønderborg og bombealarm i Legoland for eksempel – ville Newspaq stå meget stærkere i målingen.


»Ritzau er for gode, kan du sige. De leverer med deres 70-80 journalister en nyhedsstrøm, der er tættere, end kunderne hos Berlingske Media havde brug for.« Jens Grund, chefredaktør, Berlingske Media – foto: Rasmus Weng Karlsen

Journalisten har sneget sig ud blandt skærmene på JydskeVestkysten, hvor nettet opdateres og siderne ombrydes. Her hersker i krogene kritik af manglende præcision og lidt for mange fejl i BNB-stoffet, der helt har afløst Ritzaus telegrammer efter bruddet. Men i stedet for at dvæle ved dyder som hurtighed og præcision taler journalister og redaktører på JydskeVestkysten i dag hellere om, at BNB er mere unik end Ritzau.
»For mig handler det om tone og klang. Ritzau er så seriøs og lidt kedelig – det objektive telegram, der jo engang var deres fundament. BNB er friskere,« siger Bjarne Bentsen, jourhavende på JydskeVestkysten på print.

Han forklarer, at han skruede ned for brugen af Ritzau, fordi læserne kunne se stoffet andre steder, for eksempel på tekst-tv.
»BNB er mere unik og har byline på de større historier. Det synes jeg – helt personligt – er en stor fordel, fordi stoffet præsenteres bedre,« siger han.

Chefredaktør Jørn Broch nikker. Han er enig.
På hans skærm lyser Excel-noter over forbruget af BNB-stof. Det veksler mellem 14 og 40 enheder om dagen de første tre uger.
»Vi bruger faktisk mere BNB, end vi brugte Ritzau,« siger han.

Det er sød musik hos BNB:
»Ritzau er for gode, kan du sige. De leverer med deres 70-80 journalister en nyhedsstrøm, der er tættere, end kunderne hos Berlingske Media havde brug for,« siger Jens Grund.

Lars Vesterløkke lukker sin MacBook Air. Processoren er irriterende langsom – men planerne ligger parat til hurtig udrykning. Fremtidsplanerne handler blandt andet om segmenteret nyhedsovervågning til de mange aktører på internettet, der oplever stigende krav fra borgere og kunder.
»Vi er klar. Ritzau har været inde i en hård periode, hvor medarbejderne virkelig har kæmpet og ydet deres ypperste. Det har været hårdt med nedskæringer og dårlige historier om Ritzau. Men nu er vi igennem det. Hvis man nedvurderer Ritzaus position i fremtiden, så tager man alvorligt fejl. Vores rolle bliver ikke mindre. Tværtimod, tror jeg.«

»Jeg ser TV2 Nyhederne klokken 22.00. Så begynder jeg at skrive – hvad der nu sker i løbet af natten. Det er meget udland. Jeg har vagten til 07.15.« – foto: Rasmus Weng Karlsen

Det slår ham ikke af pinden, at den tidligere kunde og medejer JydskeVestkysten i dag har kastet sin kærlighed på BNB.
»Det er jo ikke overraskende, at JydskeVestkysten siger, de er tilfredse med BNB. Har du nogen sinde hørt om en mand, der lige har skiftet bil og siger, at den er dårlig? Sådan er det nok også med bureauer,« siger han – og understreger, at den forestående forhandlingsrunde sandsynligvis igen vil byde på kunder, der flirter med at forlade Ritzau – præcis som TV 2 og Børsen gjorde i 2011.
»Det er helt almindeligt, at kunder – når vi står i en forhandling – i pressen siger, at de ikke er helt tilfredse. Det er jo en måde at presse prisen på. Jeg konstaterer, at TV 2 og Børsen stadig er hos os. Det er vi glade for,« siger Lars Vesterløkke.

Spørgsmålet er, om det tabte kan vindes tilbage.
»Jeg aner ikke, om vi kan vinde JydskeVestkysten tilbage. Vi tager de kunder, som gerne vil være her. Men JydskeVestkysten skal være velkomne.«

Fire telegrammer

1. Politik
SF’s Pernille Vigsø Bagge trækker sit forslag om, at Kirkeministeriet skal skifte navn til Ministeriet for Livsanskuelser:
Ritzau breaker: 13.08
BNB: 14.08
Newspaq: 15:28

2. Krim
En 46-årig mand, der sad uretmæssigt fængslet i 399 dage dømt for voldtægt af sin datter, kræver millionerstatning:
Ritzau breaker: 13.31
Newspaq: 14.21
BNB dækker ikke historien
Jv.dk  – kunde hos BNB – har selv historien 07.29 og B.T.dk 13.05

3. Politik
Radio- og tv-nævnet beslutter at undersøge, om den kurdiske tv-station Roj TV’s sendetilladelse kan ind­drages.
Newspaq breaker: 16.18
Ritzau: 16.45
BNB: 17.21

4. Kultur
Operachefen på Det Kongelige Teater siger op som følge af budgetnedskæringer:
Ritzau breaker: 20.38
BNB: 20.39
Newspaq: 21.39

  • BNB har en nattevagt, mens Ritzau har to. Newspaq arbejder kun i tidsrummet 05:00 til 23:00.
  • BNB’s redaktion holdt fagligt møde i cirka halvanden time den aktuelle dag.
  • Journalisten har ikke kunnet sammenligne bemandingens størrelse på vagten.
  • Ritzau har 70 fastansatte journalister, Newspaq 25 og BNB 17. BNB trækker også på stof fra andre redaktioner.

Opdatering efter offentliggørelse af printversion:

Efter offentliggørelse af artiklen har Newspaq påpeget, at tidspunkterne i artiklen ikke er korrekte. Det betyder at Newspaq er hurtigere ude med især en af historierne, men ændrer ikke på rækkefølgen bureauerne imellem.

Journalisten.dk har i ovenstående skrevet, at Newspaqs historie om ændring af navnet på kirkeministeriet var ude klokken 15.28. Tidspunktet er 14.10 viser Newspaqs oplysninger.

Journalisten.dk har i ovenstående skrevet, at Newspaqs historie om Roj tv var ude klokken 16.18. Tidspunktet er 16.14 viser Newspaqs oplysninger.

Journalisten.dk har i ovenstående skrevet, at Newspaqs historie om operachefen var ude klokken 21.39. Tidspunktet er 21.29 viser Newspaqs oplysninger.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen