»Det er lidt tragikomisk, hvis man kan lave historie baseret på, at et andet medie er ved at undersøge noget. Jeg undrer mig over, hvor den journalistiske standard er henne.«

Sådan siger sportsjournalist på Politiken Jeppe Laursen Brock, efter at Ritzau i går viderebragte en historie fra Lokalavisen Varde.

Historien var vinklet på, at journalister er begyndt at ringe rundt til fodboldspillere i Varde og stille spørgsmål om matchfixing.

»Hvis man kan lave artikler om det, er det godt nok let at lave journalistik,« siger Jeppe Laursen Brock.

I underrubrikken står der, at Berlingske ”efter sigende” skulle være ved at rulle en sag op, hvor to tidligere Varde-spillere skulle være involveret i matchfixing.

Udsat for Storyfixing

Faktisk er det ikke Berlingske, der ringer. Det bekræfter journalist Eva Jung fra Berlingske, der den seneste tid har skrevet om netop matchfixing.

”Vi har ikke kontaktet Varde-spillere. Ingen i gravegruppen. Eller i sportsvertikalen. Vi er blevet udsat for storyfixing,” skriver hun i en mail.

Opkaldene til spillerne kom i stedet fra Jeppe Laursen Brock og to kolleger på Politiken, der talte med folk omkring klubben i Varde onsdag formiddag.

»Pludselig klokken 11.00 samme dag opdager vi, at Lokalavisen Varde skriver, at tidligere Varde-spillere måske er involveret i matchfixing,« siger Jeppe Laursen Brock.

Kort tid efter er historien fra Lokalavisen Varde taget op af Ritzau. 

Telegrammet er fyldt med forbehold. Tidligere Varde-spillere er måske involveret i matchfixing. Der er muligvis tale om matchfixing og det er en sag, der muligvis er ved at blive optrevlet.

”Jeg er blevet ringet op af en journalist”

Det bærende citat i artiklen kommer fra en tidligere spiller i Varde. Han fortæller:

”Jeg er blevet ringet op af en journalist fra Berlingske Tidende. De er ved at rode i to kampe for noget tid siden, hvor Varde tabte 1-4 hjemme til Ringkøbing og 0-6 hos Middelfart,” citerer Ritzau Lokalavisen Varde for.

Kort tid efter ligger Ritzaus historie på blandt andre DR, TV2 og Ekstra Bladets netaviser. 

Men Politiken, der ufrivilligt satte skub i rygtestormen, har endnu ikke selv skrevet om Vardesagen.

Om forløbet siger Jeppe Laursen Brock i dag:

»Det har været mærkeligt. Vi har grinet, og vi har været opgivende. Jeg har aldrig været ude for noget lignende – at et andet medie som bærende citat skriver, at Berlingske har ringet,« siger han.

I bunden af artiklen i Lokalavisen Varde fremgår det dog også, at ”kilder som Lokalavisen Varde har talt med” siger, at rygterne handler om tidligere udefrakommende Varde-spillere, som stoppede i klubben lige efter sæsonen.

Alligevel synes Jeppe Laursen Brock, at det er mærkeligt, at avisen vinkler på en journalists telefonopkald.

»Hvis journalisten på Lokalavisen i Varde mener, at han har nok til at skrive det, han skriver i bunden, hvorfor står det så ikke i toppen? Det er jo det, der er historien – hvis der er en,« siger han.

Læste det på Facebook

Journalist på Lokalavisen Varde Kim Schou siger at han hørte om historien via en Facebook-gruppe, han er medlem af sammen med en række Varde-spillere.
»De skrev, at de var blevet ringet op af en journalist. Jeg ringer til en af spillerne. Han fortæller, at der er blevet stillet nogle spørgsmål til ham og andre spillere om, at der måske har været matchfixing.«

Jeppe Laursen Brock undrer sig over, at man kan lave en historie om, at han ringer rundt og interviewer folk. Det er jo ikke sikkert, der er forgået noget forkert i Varde?

»Jeg skriver heller ikke, at der er foregået noget forkert, men at der måske gør. Jv.dk skrev den også i går. De skrev, at kommunikationschef Thomas Rørsig fra Danske Spil bekræfter, at der lige nu er rygter om matchfixing i Varde.«

Baseret på gisninger

Men det ved du jo ikke, da du skriver artiklen?

»Nej, overhovedet ikke. Den handler om, at der måske er noget. Det er baseret på gisninger. Men dem, jeg har talt med, står ved historien. Ellers ville så mange ikke blive ringet op.«

Kim Schou siger, at der ikke er noget forkert i at vinkle på telefonopkaldene fra Politiken.

»Der er jo ikke noget forkert i det. Han er måske bare lidt ked af, at vi kommer først med, at der måske foregår noget.«

Han forklarer, at mange af de historier, der kommer på nettet i dag, er »ikke lige tykke«.

»Jeg vinkler på, at spillerne bliver ringet op, og jeg skriver at det er spillere, der har været i klubben før – og at de stoppede, da sæsonen sluttede. Det er den gruppe, der er under mistanke. Historien kan ikke stå alene. Den fortsætter jo,« siger Kim Schou, der vil følge op på sagen.

Men de nyheder, man laver undervejs, skal vel også være rigtige?

»Jo, men jeg skriver jo bare at Politiken og Ekstra Bladet efter sigende skulle rulle en sag op.«

Ritzau: Det er en note

Nyhedschef på Ritzau Søren Funch siger at »det er ved gud ikke den største historie, Ritzau har skrevet.«

»Men der er tale om et kontroversielt emne, så vi skriver også om de meget små skridt.«

Synes du historien holder?

»Den beskriver jo tingene, som de er sket.«

Men kan man ikke lave nyheder på alt, hvis man kan vinkle på, at nogle kilder er blevet ringet op af en journalist?

»Jo, og det er netop derfor, at det er ekstremt sjældent, vi har en sådan historie. Det er derfor, det gælder om at have proportionerne i orden. Vi vælger hundredvis af historier fra hver eneste dag, som vi ikke citerer. Men her er der tale om et særdeles kontroversielt emne  – og derfor tager vi også de små skridt med.«

Synes du historien lever op til normal Ritzau-standard?

»Ja,« siger Søren Funch, der understreger at Ritzau offentliggør omkring 70.000 historier årligt.

»Og nogle af historierne er naturligvis små skridt. Denne artikel er kun på cirka 1000 tegn, hvor en normal artikel fra Ritzau er på omkring 1800 tegn. Så der er i virkeligheden nærmere tale om en note.«