Journalisterne på DR og TV 2 mistede noget nær en kollega, da den 85-årige Helle Nylander 30. marts gik bort.

På redaktionerne var hun bedre kendt som tekst-tv-Helle – eller bare Helle.

Som journalist på dr.dk indtil slutningen af sidste år har jeg selv haft fornøjelsen af hende. Og det var ikke sjældent, at Helle ringede mere end en håndfuld gange i løbet af en enkelt nyhedsvagt. Troligt svarede jeg telefonen med ”Tekst-tv, det er Anna”.

Det var næsten overflødigt, at vi præsenterede os, eftersom omkring 97 procent af opkaldene til telefonen dedikeret tekst-tv kom fra Helle. Men det gjorde vi.

”Hej, det er Helle. Jeg har lige et par stykker til dig.”

Når de ord faldt, handlede det om at finde fjernbetjeningen frem og komme ind på tekst-tv i en fart. Helle var altid velforberedt, når hun ringede efter at have været de seneste timers historier igennem.

”Tekst-tv side 124, tredje afsnit. Der mangler vist et ’e’. Kan du undvære sådan et? Så er der side 127, der er vist et komma for meget.”

Det var som oftest den slags småfejl, Helle ringede for at få rettet til tekst-tv – og for det meste havde hun ret i sine rettelser.

Andre gange ringede hun, fordi der ikke var kommet nogen nyheder ud på tekst-tv i lang tid. Enten fordi det var en meget stille lørdag aften eller oftere, fordi vi havde glemt at skrive tekst-tv til artiklerne på dr.dk.

Tekst-tv fik dog aldrig lov til at blive glemt særligt lang tid ad gangen, for Helle skulle nok nå at ringe og spørge, om der var lukket, siden der ikke var kommet noget på tekst-tv i et par timer.

En dame med mange gode råd
Sofie Sparre er journalist på TV 2 og har talt i telefon med Helle Nylander i alle sine 15 år på stationen, som havde Helle som lige så fast korrekturlæser som DR.

”Selv om hun kunne være lidt forstyrrende, når hun ringede, var hun også en stor del af hverdagen på en måde. Hvis man havde tid, var det også hyggeligt at få en sludder med hende,” siger Sofie Sparre.

Helle havde en noget nær magisk evne til altid at ringe, mens der var mest travlt, og det kunne være svært at slippe af med hende igen.

Nogle gange har det været nødvendigt nærmest bare at smække røret på eller helt lade være med at tage telefonen. Hun var som den kollega, der altid prikker dig på skulderen, når du lige har taget hovedtelefoner på for at koncentrere sig.

På TV 2 har en forsideredaktør været nødt til at give hende en undskyldning efter at have fået så dårlig samvittighed over at kappe hende af i utide.

Andre gange ringede Helle ved 23-tiden, hvor nyhedsdagen efterhånden var gået på hæld, og de andre kolleger var gået hjem. Hun kunne snakke fanden et øre af, og vi har hørt om hendes børn, hendes børnebørn, hendes tid som sygeplejerske.

Helle talte ikke kun om sig selv. Hun var altid venlig, hun var opmærksom, og hun bekymrede sig om os unge mennesker, der sidder på vagt på mærkelige tidspunkter af døgnet alle ugens dage, og hun ønskede altid god tur hjem, når hun talte med os sidst på aftenen.

Havde nogen af den ene eller anden grund ikke siddet ved tekst-tv-telefonen i en periode, spurgte hun altid, hvordan det gik med en, for det var jo lang tid siden, vi havde talt sammen sidst.

”Hun var en dame med mange gode råd. Jeg var lige kommet tilbage fra barsel, og så talte vi sammen. Så havde hun et væld af gode råd om børn og opdragelse,” siger Sofie Sparre.

Samlede ind til blomster

Det kommer ikke som et stort chok, at Helle Nylander, der de seneste år havde flere sygdomsforløb, ikke ville blive ved med at ringe.

Akkurat så stor som irritationen over hendes dårligt timede opkald kunne være, lige så stor var bekymringen, når hun i perioder ikke ringede. Det er sket mere end én gang, at vi har spurgt hinanden, om nogen havde hørt fra Helle for nylig.

Forrige sommer var svaret nej fra alle. En dag ringede telefonen så, og Helle meldte sig på banen igen efter en indlæggelse. Dr.dk samlede ind til at sende hende en buket og ønske om god bedring.

Helle græd i telefonen, da hun ringede for at sige tak. Og hun sagde tak til alle på redaktionen, hun talte med i løbet af de næste uger.

TV 2 sendte hvert år et julekort til hende, og da hun i starten af vinteren sidste år blev syg, fik hun også post fra TV 2.

”Vi sendte en buket i november, hvor hun havde lungebetændelse. Den blev hun superglad for. Den var kommet, mens hendes familie var på besøg. Det var noget, hun talte med familien om. Det her forhold, vi havde til hende,” siger Sofie Sparre, der er journalist på TV 2.

Telefonen blev stille midt i marts

Fra midten af marts blev telefonen meget mere stille i DR og i TV 2, og bekymringen for Helle og den efterhånden ældre dames helbred voksede.

”En af forsideredaktørerne lagde et ret stort arbejde i at få fat i hende og fik så fat i hende på hospitalet,” fortæller Sofie Sparre.

Helle Nylander blev under sin sidste indlæggelse diagnosticeret med lungekræft få dage før sin død. Privatfoto

Også på dr.dk bed de mærke i tavsheden på telefonen, og journalist Nikoline Vestergaard, der selv har talt med Helle igennem 10 år, begyndte at spørge alle på redaktionen, om de havde talt med hende.

”Jeg undrede mig over, hvor hun blev af, og så googlede jeg hendes navn i weekenden. Så kom dødsannoncen frem. Det var alligevel noget af et slag at se det,” siger Nikoline Vestergaard og tilføjer, at der er blevet underligt stille på tekst-tv-telefonen, efter at Helle Nylander er stoppet med at ringe.

TV 2-journalisterne nåede at sende en buket til Helle på hospitalet, som hun fik tre dage før sin død.

Familien har endnu ikke haft lejlighed til at kvittere for den, efter at Helle døde efter et meget kort forløb på sygehuset, hvor fjernsynet ikke engang ville vise tekst-tv.

”Men opkaldene og blomsterne gjorde, at hun nåede at føle sig savnet, inden hun døde,” siger hendes datter, Elisabeth Nylander.

Sidste snak i december

En af de ting, jeg altid undrede mig over ved Helles opkald, var, om hun egentlig ringede for at få ting rettet, eller om hun ville snakke. Ifølge hendes datter er der ingen tvivl:

”Hun kunne ikke have, at folk ikke kunne stave. Hun syntes, at det var noget sjusk. Især når det var noget, der skulle udgives,” siger hun.

Jeg talte selv med Helle for sidste gang i slutningen af december sidste år. Det var min sidste vagt i DR, og hun var glad for at høre, at jeg havde fået et arbejde med almindelige kontortider, fordi de skiftende arbejdstider ”er så usunde”. Det vidste hun jo selv fra sit arbejde som sygeplejerske.

Faktisk havde jeg håbet at få en anledning i mit job på Journalisten til at skrive en reportage fra Helles hjem i Hørsholm i løbet af foråret. For som Sofie Sparre fra TV 2 siger:

”Hun var jo et stykke dansk mediehistorie.”