search

Teknologi udhuler navneforbud

Digitale værktøjer som Google Images har overhalet navneforbuddet, påpeger journalisterne og webskribenterne Ernst Poulsen og Chris Alban Hansen. Navneforbud gælder alle oplysninger, der kan afsløre personen, understreger advokat Jørgen Lange.

Digitale værktøjer som Google Images har overhalet navneforbuddet, påpeger journalisterne og webskribenterne Ernst Poulsen og Chris Alban Hansen. Navneforbud gælder alle oplysninger, der kan afsløre personen, understreger advokat Jørgen Lange.Mediers anonymisering af billeder på nettet er for ringe. Ofte er ansigtet blot sløret eller dækket af med en blok i Photoshop. Kombineret med, at medier i stigende grad bruger offentligt tilgængelige billeder – fx fra Facebook – betyder det, at alle og enhver på få sekunder eller minutter kan afsløre den person, hvis identitet forsøges hemmeligholdt.  

Især Google Images er hurtig til at opspore de originalfotos, som medierne bruger til at maskere.

Medierne har et ansvar for at holde sig ajour med den teknologiske udvikling, når de anonymiserer personer, mener Ernst Poulsen, freelance webjournalist og blogger:

»Som journalist skal man være opmærksom på tidens værktøjer. Tiden ændres, så hvor man førhen bare kunne give billeder en hurtigt omgang i Photoshop, skal der nu langt mere til. Det er rasende nemt at finde ud af, hvem der er tale om, fordi Google Images er så effektivt. Dermed brydes anonymiseringen, og derfor er det reelt ikke længere en anonymisering,« siger han til journalisten.dk.

Nettets mange muligheder for at søge information betyder, at navneforbud i praksis er forældet, mener journalist og blogger Chris Alban Hansen:

»Tiden er løbet fra navneforbud af den simple årsag, at det er så nemt at finde ud af, hvem den pågældende er. Der er ingen tvivl om, at hver eneste gang journalisterne omtaler en eller anden sag i pressen, hvor der er et navneforbud, så er det jo ikke svært at sætte de oplysninger ind, som bliver givet, og så bare søge nettet igennem. Især når det er personer, der er kendt i offentligheden,« siger han.

Advokat og formand for Danske Advokaters strafferetsudvalg Jørgen Lange har tidligere forsvaret kendissen Rigmor Zobels navneforbud hele vejen til Højesteret med succes:

»Navneforbud er ikke kun, som navnet lyder, et forbud mod at nævne navn. Det er det, man kalder et egentligt identifikationsforbud. Det betyder på mere forståeligt dansk, at du ikke må fremkomme med udtalelser eller på anden måde komme med oplysninger om den, der er beskyttet af navneforbuddet, som gør det muligt – i hvert fald relativt enkelt – at identificere den pågældende,« siger han til journalisten.dk.

Kommentarer
1
Mikael Nielsen
15.08.12 01:38
Re: Teknologi udhuler navneforbud

Hmm.. Men man kan også se på det sådan her: Enhver kan gå på biblioteket og bladre igennem gamle aviser og finde billedet i en version som ikke er sløret.  Skal man så også til at indføre, at gamle aviser skal have fjernet/sløret billeder - efter et navneforbud er indført, så man kan undgå at personen bliver identificeret? Nej vel?

Altså må det være selve navneforbuddet - eller forbuddet mod identificiering, der skal kigges på. Og her kan man jo overveje, om det overhovedet er relevant. Det har aldrig - og jeg gentager ALDRIG - været nogen større videnskab at identificere folk i store sager, selvom der var navneforbud (har altid elsket den sorte bjælke over øjnene.. det var tider), eneste forskel på 1970'erne og i dag er, at det er blevet nemmere.

 

 

Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen