Teknisk problem ramte Journalisten.dk

Fagbladets hjemmeside blev tidligere på ugen ramt af et disknedbrud. Det gav enkelte besøgende administrator-rettigheder kortvarigt og dermed mulighed for at rette i indholdet. Ingen har dog ændret noget og fejlen er rettet.

Ifølge Steven Snedker fra Vertikal.dk, der er teknisk supporter for Journalisten.dk, betød disknedbruddet, at dele af den bagvedliggende database blev ødelagt – blandt andet  tabellen, der styrer hvem, der har adgang til hvad.

Onsdag fik et mindre antal brugere, som besøgte hjemmesiden, derfor tilfældigt tildelt administrator-rettigheder og kunne i princippet gå ind og redigere løs i indholdet.

Fejlen blev dog hurtigt opdaget og var let at rette: Adgangstabellen blev slettet og siden onsdag nat har der været lukket for al uønsket adgang til Journalisten.dk.

Intet på hjemmesiden er i øvrigt blevet ændret af udefrakommende brugere, og nu kører Journalisten.dk normalt igen.

0 Kommentarer