search

Teknik: Redningen i lommen

Journalistisk arbejde er spændende. Men nogle gange så spændende, at man egentlig gerne ville have et par mænd i blå skjorter ved sin side. Men de behøver heller ikke være længere væk end et greb i lommen. I hvert fald hvis der ligger en overfaldsalarm.

Journalistisk arbejde er spændende. Men nogle gange så spændende, at man egentlig gerne ville have et par mænd i blå skjorter ved sin side. Men de behøver heller ikke være længere væk end et greb i lommen. I hvert fald hvis der ligger en overfaldsalarm.

Det er vagtselskaber som Securitas, der udbyder overfaldsalarm-ordningen, som benyttes til personer, der på grund af arbejde eller andre årsager er truede. Og blandt kunderne er altså også journalistiske medier, oplyser Securitas.

Selve overfaldsalarmen består af en lille boks på størrelse med en zippolighter, der indeholder en gps-sender og en slags mobiltelefon, som kan aktiveres fra alarmcentralen. Når der trykkes på en knap på boksen, kan den vagthavende på centralen se, hvilken kunde det drejer sig om, og med stor præcision – maksimalt 15 meters usikkerhed – se, hvor vedkommende befinder sig.

Det første, den vagthavende på centralen gør, er at etablere lydforbindelse til overfaldsalarmen.
»Det, at vi får lydbilledet med, giver rigtig meget værdi for operatøren. 9 ud af 10 er fejlalarmer. Så hvis man kan høre, at det er en åbenlys fejlalarm, ringer operatøren ud, spørger om journalisten er ok og afkræver et kodeord. Tager journalisten ikke telefonen eller fortæller et forkert kodeord, så reagerer vi, som om det er en 'skarp alarm',« fortæller Carsten Andreasen, der er teknisk chef for kontrolcentralen i Securitas.

Funktionen har yderligere den fordel, at al lydkorrespondance bliver optaget på centralen, og hvis der for eksempel bliver fremsat trusler, vil lydoptagelser bagefter kunne indgå i politiets efterforskning.

En anden funktion, der findes i nogle alarmer, er en slags vaterpas, der kan registrere, hvis personen ligger ned. Alarmen kan programmeres til at reagere, hvis personen har ligget ned i længere tid.
Ved 'skarpe alarmer' kontakter Securitas politiet, men også den nærmeste af de Securitas-vagtpatruljer, der altid kører rundt. Politiet har dog – som Carsten Andreasen bemærker det – den fordel, at de ikke skal overholde færdselsloven, hvorfor de som regel når frem først.

Fakta
Selve alarmenheden koster cirka 2.000 kroner.
Et abonnement på en vagtalarm fås til cirka 150 kroner om måneden.
Vagtselskabet kræver typisk et gebyr for en udrykning.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen