Når du læser dette, tænker du så over, hvor nemt det egentlig er? Bogstav efter bogstav, ord efter ord – det hele glider ubesværet ned i en lind strøm som pomfritter på første nytårsdag.

I al sin banalitet handler det om, at bogstaverne er lette at læse. Men en skrifttypes læsbarhed er ikke noget, der giver sig selv. Som alle andre medietyper er skriften et udviklingsområde, hvor der hele tiden arbejdes med optimering og finjustering.
»Der er forskellige principper. Der skal være luft i bogstaverne, så formerne ikke lukker sammen. Der skal ikke være for stor kontrast mellem tykt og tyndt, så den kan skrues ned i små størrelser. Og der skal være nogle gode breddeværdier, så bogstaverne ikke flyder sammen,« fortæller Henrik Birkvig, uddannelsesleder ved Danmarks Mediehøjskole.

Prøv for eksempel at se nærmere på bogstaverne i denne artikel. Skrifttypen hedder Mercury text, og det er en ny font, som Journalisten netop er skiftet til som led i et grafisk redesign. Her bruger man alle de smarte tricks, så bogstaverne både er æstetisk smukke og samtidig mere tydelige. Et af dem er, at man har gjort bogstaverne større, uden at de fylder mere, nemlig ved at 'kroppen' – x-højden – gøres relativt større, mens den del, der stikker op eller ned – ascenderen eller descenderen – gøres relativt mindre.

Bogstaver har små detaljer. I Mercury-skriften har man valgt at dyrke disse detaljer, for eksempel tvær-stregen i t'et, i stedet for at gøre dem diskrete. Det øger genkendelsen og gør det sværere at forveksle med andre bogstaver, mener designerne bag.
Men når man fråser med kropsstørrelse og detaljegrad, må man naturligvis spare andre steder. Det sker ved kapitælerne (de store bogstaver), som er en kende mindre og faktisk lavere end de højeste minuskler (små bogstaver). Tilsvarende er tal og andre symboler gjort mindre.

Henrik Birkvig giver da også Mercury skudsmålet »fin, åben og god at læse«. Det er ikke en nyskabende font, men det i sig selv er også ganske tidstypisk. For selv om det ifølge Birkvig vælter frem med nye skrifttyper i disse år, så er det de gode, traditionelle dyder, der dominerer.
»Der er folk, der forsøger sig med andre slags skrifttyper. Men igen og igen vender man tilbage til det gennemprøvede. Når man snakker læseligheds-krav, så er det meget, meget små bevægelser, der sker. De populære skrifttyper, vi ser i dag, baserer sig stadig på renæssancen, hvor man kombinerede Karl den Stores minuskler med romernes kapitæler.«