Tegnernes Oscar

I USA stræber skuespillerne mod en Oscar, mens tegnerne håber på at blive hædret med en Reuben, opkaldt efter den amerikanske Storm P. – tegneren Ruben Goldberg. Han var med til at stifte foreningen National Cartoonists Society, hvor blandt andre Jim Davis og Mort Walker er medlemmer – og Walt Disney var.

Et af medlemmerne er den danske tegner Werner Wejp-Olsen, der bor i Californien. Han er nomineret til en pris i kategorien New Media for sin interaktive krimi-tegnefilm, Steen Strisser, Detektiv, som er blevet vist på TV 2.

Den store prisuddeling foregår 24. maj.

Se Steen Strisser, Detektiv på http://www.snup.tv2.dk/ og læs mere om Werner Wejp-Olsen og Reuben-priserne på http://www.reuben.org/wwolsen.

0 Kommentarer