Dagbladene har færre og færre tegninger. Nu vil tegnerne ind på journalistuddannelserne for at lære de unge om tegningernes muligheder.

17 ud af 50 bladtegnere mødte frem til årets generalforsamling onsdag den 20. marts.

Der kom ild i piberne, og øl blev trukket op, mens formand Claus Seidel arbejdede sig igennem beretningen – der ikke var meget kortere end en landsdækkende dansk søndagsavis.

Han gjorde rede for, at tegnerne bliver ramt af dagbladenes nedtur. B.T. har afskaffet den politiske satire, Berlingske har skåret antallet af politiske tegninger ned fra syv til tre om ugen, og EkstraBladet har skåret ned på deres budget til freelance-tegnere. På Jyllands-Posten har man stoppet en 50 år gammel tradition med teatertegninger, og de to nye aviser, metroXpress og Urban, bruger slet ikke tegnere.

Claus Seidel fortalte, at ud over de dårlige tider så kan forklaringen også være, at tegnerne ikke har forstået at dyrke journalistuddannelserne.

"Vi er nødt til at få fat i alle lag af uddannelserne og påvirke dem," sagde Claus Seidel og fortalte, at han havde kontaktet både Roskilde Universitetscenter og Danmarks Journalisthøjskole, der begge steder havde taget vel imod. Derimod gad Syddansk Universitetscenter ikke at tale med tegnerne.

"Vi er med i et projekt på 7. semester på Journalisthøjskolen. De laver en avis sammen med Herning Folkeblad, og vi skal levere tegningerne. De kan godt fornemme, at de kan bruge os. Det vil vi forsøge at gøre to gange om året," sagde Claus Seidel og forklarede:

"Når de om fem år sidder som redaktionssekretærer på Vejle Amts Folkeblad, så vil de have os i baghovedet."

Faglig sekretær Hans Jørgen Dybro, der kalder sig selv for forbindelsesofficer mellem bladtegnerne og Dansk Journalistforbund, fortalte, at der er planer om at lave en undersøgelse om brugen af bladtegninger en uge i 1991, 1996 og år 2001, både i provinsaviserne og i de københavnske aviser.

Han sagde også, at både Visuelt Forum og Bladtegnerne bør have en større bid af CopyDan, end de får i øjeblikket. Men det tager tid. Dybro sammenlignede processen med elefanters drægtighedsperiode på 22 måneder.
Forinden havde Claus Seidel sammenlignet diskussionerne om ophavsretspengene med at gå ind i en løves bur:

"Man ved, at man på et tidspunkt bliver overfaldet og ædt eller i hvert fald skambidt."

Roald Als kunne godt tænke sig at vide, hvorfor afregnin-gerne fra CopyDan svinger fra 300 kroner til 7.000 kroner om året. Måske CopyDans stikprøver ikke er sikre nok, lød det rundt om fra bordet.

Bladtegnernes regnskab blev hurtigt overstået. Journalistforbundets regnskabsafdeling afleverede det 30 sekun-der inden, generalforsamlingen gik i gang, derfor havde ingen nået at sætte sig ind i det.

En hurtig gennemgang fik dog et medlem til at undre sig over en taxa-regning på 46 kroner. "Er det muligt at køre for så lidt?" blev der spurgt.

Efter en kort forklaring var det tid til valg.

Annette Carlsen ønskede at træde ud af bestyrelsen, fordi hun ikke syntes, hun ydede nok. De andre fik hende overbevist om, at hendes indsats i Ophavsretsfonden er utrolig vigtig for bladtegnerne, så hun lod sig genvælge sammen med Peder Bundegaard og Jens Julius Hansen.