En burka, der er bygget i træ – med teksten ”trojansk hest”. En muslim og en jøde, der rækker hinanden en gaffel med forhud – og teksten ”forbrødningen mellem muslimer og jøder”. En katolsk præst, der overrækker ”Jesu legeme” med sit lem.

Det skortede ikke på satiriske angreb, især mod religion, da to franske tegnere gæstede Fagfestival i Odense for at fortælle om det satiriske ugemagasin Charlie Hebdo. Og hvis der var noget, de to tegnere – trods hver sin streg – var enige om, så var det, at fundamentalisme skal bekæmpes med provokationer og satire.

»Hvis vi begynder nedefra og måler ytringsfriheden på, hvad nogle kan blive fornærmede over på den anden side af jordkloden – så kan vi lige så godt lægge blyant og kuglepen. Så er vores fag dødt,« sagde den ene, Bernhard Verlhac.

Han har tegnet for Charlie Hebdo i 21 år og står bag nogle af de mest provokerende tegninger om både kristendom, islam og jødedom. Verlhac er kendt under sit pseudonym ”Tignous”.

Den anden tegner, Camille Besse, startede sin karriere på Charlie Hebdo i 2008. Her var hun i tre år, og i dag er hun bl.a. bladtegner for den socialistiske avis L’Humanité.

Abort og burkaer

Ved arrangementet gennemløb de to tegnere en lang række af deres tegninger. Journalisten bringer nogle af dem her med tilladelse.

»Jeg har måske en tendens til at se tingene fra en feminin vinkel,« sagde Camille Besse.

En af de tegninger, Camille Besse viste frem, var et tankeeksperiment: Teksten lød ”Hvad hvis Muhammed var en kvinde?” På tegningen var en person dækket helt af en burka.

En anden af hendes tegninger kom, efter at det spanske politi havde hædret Jomfru Maria. Det skete samtidig med, at der i Spanien var stor debat om abort.

På tegningen overrækkes medaljen til Jomfru Maria. Hun modtager den med ordene:

”Hvis jeg havde vidst, at religion gør folk så dumme, havde jeg fået en abort.”

Muhammed på forsiden

Charlie Hebdo har gjort sig bemærket med provokerende tegninger et utal af gange. I 2006 genoptrykte de for eksempel de danske Muhammed-tegninger. Forsiden af det blad – som i dag er et samlerobjekt – viste Muhammed i gråd.

”Det er hårdt at være elsket af fjolser”, siger han.

Blandt andet på grund af Muhammed-tegningerne blev der anlagt sag mod Charlie Hebdo af en sammenslutning af muslimer. De mente, at bladet havde trykt en række racistiske tegninger. Hebdo vandt sagen i 2009. Dommeren vurderede, at de var inden for rammerne af ytringsfriheden.

En tidlig novembermorgen i 2011 blev Charlie Hebdos hovedkvarter angrebet med molotovcocktails, og samtidig blev deres hjemmeside hacket. Angrebet hang sandsynligvis sammen med, at Hebdo havde besluttet at lave en særudgave med navnet Sharia Hebdo, hvor profeten Muhammed stod som ”chefredaktør”.

Bombemændene var ”idioter, som forråder deres egen religion”, udtalte Charlie Hebdos daværende chefredaktør.

Konsekvenser i Tunesien

Tegnerne på Charlie Hebdo får ofte dødstrusler. Nogle arbejder permanent under pseudonym for at holde deres identitet skjult.

Samtidig kan tegningerne have konsekvenser for kolleger i andre lande. Bernhard Verlhac fortalte om en konkret episode, hvor han havde lavet en tegning om islam. Den viser en stor pegefinger, der kommer ned fra himlen og maser en muslim på hovedet: “Allah er stor nok til at forsvare Muhammed helt selv. Har du forstået det?” lyder taleboblen fra himlen.

Efter at tegningen var blevet publiceret, modtog Verlhac et opkald fra en kvindelig tunesisk tegner, som har en daglig kamp for at få lov at tegne satire fra sit hjem i Tunis.

»Er du klar over, at når du laver sådan nogle tegninger, så har det store konsekvenser for os? Så kan jeg ikke gå udenfor eller følge mine børn i skole,« sagde hun ifølge Verlhac.

De to havde en længere diskussion, og det endte med, at Verlhac sendte tegningen til hende. Da hun havde set den, vendte hun hurtigt tilbage: Tegningen var faktisk rigtig god, og hun syntes ikke, den var for krænkende – den anerkendte, at Allah er stor, og man kunne slet ikke se Muhammed, jokede Verlhac fra scenen.

Kun for at provokere

Han tilføjede, at han også har lavet tegninger, hvor formålet ikke var at være sjov, men kun at provokere. Dette – som blev bragt i et andet fransk magasin – var et eksempel, han viste frem fra scenen:

»Den tegning kan ikke forsvares ud fra et humoristisk synspunkt, men ud fra et grundlæggende rettighedsprincip,« sagde han.

Camille Besse tilføjede, at hun mener, Charlie Hebdo faktisk forsvarer muslimer.

»Der er en modsætning mellem radikal islam og konventionel islam. Men de almindelige muslimske borgere føler sig under angreb, fordi samfund og politikere får gjort dem til alt det, der er galt med Frankrig,« sagde hun.

»Det er vigtigere end nogensinde at forsvare retten til blasfemi, fordi vi kan vise, at vi faktisk står på de moderates side, når vi håner fundamentalisme. Men folk bliver superfølsomme, når det kommer til religion.«

Fortryder det, der ikke gik langt nok

De to tegnere blev spurgt, om de fortryder noget, de har tegnet.

Bernhard Verlhac rystede på hovedet, men tilføjede: »De tegninger, jeg fortryder, er dem, hvor jeg ikke gik langt nok.«

Camille Besse fortrød til gengæld en tegning, fordi den blev misbrugt af dem, den egentlig skulle kritisere.

Tegningen blev trykt, da Frankrig sendte tropper ind i Mali. Samtidig var der debat om, at der skulle færre flygtninge ind i Frankrig. Camille Besse genfortalte tegningen på Fagfestival:

En fransk tolder siger til en afrikansk flygtning, at det altså er fra Frankrig til Mali, ikke omvendt. Sætningen afsluttes med et racistisk fransk ord.

»Problemet var, at tegningen kunne være sjov for racister at bruge. Denne tegning blev lagt på nettet, og når først den er sluppet fri der, skal man passe på for at sikre sig, at tegningen kun får dem til at le, som man henvender sig til,« sagde Camille Besse.

Hun tilføjede, at små ændringer kunne have gjort, at tegningen stod klart som det, den skulle have været: Kritik af racister og ikke kritik af indvandring.