Konflikten på JydskeVestkysten kulminerede med bortvisning af journalist Kim Dahl Nielsen, og det er nu en fagretlig sag. Chefredaktør Mette Bock undsiges af manden, der ansatte hende.

 

KRISE. JydskeVestkystens chefredaktør Mette Bock inviterede medarbejderne til møde i Rødding torsdag den 16. september. Baggrunden var et sammenbrud i de lokale lønforhandlinger, fem dages strejke blandt de 146 redaktionelle medarbejdere, og chef-redaktørens trussel om at fritstille dem alle, hvis de ikke straks gik i arbejde igen. Mette Bocks oplæg var, at alle på mødet i Rødding skulle 'snakke frit fra leveren i dag'.

Det gjorde de, og Mette Bock lagde ud med at ride videre på et billede, som tillidsrepræsentant Mette Cramon havde brugt i et interview i Radio Syd:

»Mette Cramon har udtalt, at I fik en pistol sat for panden. Det er korrekt. Når jeg skyder folk, gør jeg det forfra. Det ville have været et nakkeskud, hvis jeg ikke havde varslet fritstillingerne,« sagde chefredaktøren ifølge et fyldigt skriftligt referat fra mødet i Rødding, som Journalisten er i besiddelse af.

Debatten mellem Bock og medarbejderne var ifølge flere af de tilstedeværende, som Journalisten har talt med, præget af en utrolig dårlig stemning. På et tidspunkt tager en af de journalister, der har mest pondus på avisen, ordet. Tidligere Cavling-vinder Kim Dahl Nielsen, ansat på JydskeVestkysten siden 1995:

»Jeg er blevet bedt om at vise ansvarlighed. Jeg havde tænkt mig at bede om at blive fyret, men jeg har ændret holdning. Jeg bliver på avisen, til du er væk. Det, du gør, viser så meget tegn på sindssyge, at jeg glæder mig til den dag, du er væk. Jeg ryster, fordi du laver så mange skader på virksomheden,« sagde Kim Dahl Nielsen.

'Tegn på sindssyge'. Ordene kostede Kim Dahl Nielsen jobbet – han blev bortvist samme dag.

Tillidsmand Steffen Lilmoes protesterede imod 'den uberettigede bortvisning'. Det samme gjorde Dansk Journalistforbund.

»Bortvisningen er en overreaktion. Når Mette Bock beder folk tale frit fra leveren, må hun også tåle, at der bliver talt frit fra leveren,« siger DJs næstformand Fred Jacobsen.

DJ har krævet bortvisningen trukket tilbage, og at Kim Dahl Nielsen straks bliver genansat. JydskeVestkystens ledelse fastholder bortvisningen, og derfor er sagen nu gået til faglig voldgift.

»Vi ønsker en principiel kendelse på, hvad man kan sige under de omstændigheder, som mødet var udtryk for. I den situation skal der være højt til loftet,« siger Fred Jacobsen.

Chefredaktør Mette Bock siger, at ledelsen fastholder bortvisningen, fordi det ikke er alt, man kan tillade sig at sige:

»Der er en grænse for, hvilke ord vi kan bruge om hinanden. Med udtrykket 'sindssyg' er min grænse klart overskredet,« siger Mette Bock.

– Har du ikke overreageret, når du selv inviterer folk til at give luft for deres frustrationer?

»Nej. Man kan sagtens råbe højt og være vred, men der er grænser for, hvad vi kan tillade os at kalde hinanden, og den grænse overskred Kim Dahl Nielsen.«

Sådan ser manden, der i 2001 ansatte Mette Bock som chefredaktør, ikke på det. Manden er gårdejer Hans Wenzel, tidligere formand for JydskeVestkystens bestyrelse og i dag med i repræsentantskabet i Den Sydvestjydske Venstrepresse A/S (den ene af bladets ejere, den anden er Berlingske/Orkla, red.). I et læserbrev i JydskeVestkysten tirsdag i sidste uge noterede Hans Wenzel:

»Chefredaktør Mette Bock har desværre igen bragt avisen i vanry. (…) I mediebranchen og i politik tales der ofte 'rent ud af posen', og hvis man som chef ikke kan tåle dette betydelige frisprog, bør man ikke beklæde en sådan stilling.«

Om læserbrevet og Hans Wenzels kritik siger Mette Bock:

»Vi lever i et land med ytringsfrihed, og Hans Wenzel må mene, hvad han vil. Det er klart, at man som chef skal lægge ryg til lidt af hvert, men man skal ikke finde sig i alt.«

Hans Wenzel ønsker ikke at medvirke i denne artikel. Men kilder i ejerkredsen udtrykker over for Journalisten, at Hans Wenzel ikke står alene:

»En god chef skal kunne tåle at høre sandheden. Er du dygtig nok, eller er du en torsk til det, du laver. Kim Dahl Nielsen kunne nok have brugt et heldigere ord, men det nytter ikke noget at gribe til fortidens metoder og bare smide ham ud, fordi han ikke kan holde sin kæft,« som én siger.

Kim Dahl Nielsen selv ønsker ikke at medvirke i denne artikel.

Under historien om en tilsyneladende banal lokal lønforhandling ligger ifølge Journalistens oplysninger en lang forhistorie. Der har længe været 'ondt blod' mellem chefredaktøren og de redaktionelle medarbejdere.

Mette Bock var et nærmest ubeskrevet blad i mediesammenhæng, da hun blev ansat i 2001. Medarbejderne har fra starten været fagligt på dupperne – én taler om, at medarbejderforeningen har 'sat alt på spidsen og lavet pindehuggerier ud af det mindste'.

Mette Bock beskrives som én, der hader fagforeninger, faste aftaler med mere. Hun siger til Journalisten, at »konfliktvåbnet har udspillet sin rolle i et moderne samfund«, og at man på ingen måde »kan konflikte sig til lønforhøjelser«.

Det ligner historien om et forudsigeligt sammenbrud.

'Dårlig kemi' er et udtryk, som flere af Journalistens kilder bruger om forholdet. Medarbejderne mener ikke, at Mette Bock aner et klap om at lave avis. Mette Bock mener, medarbejderne er beton-agtige og ikke parat til en omstilling, som blandt andet indebærer overgang til tabloid-format i foråret 2005. Medarbejderne siger, de har lavet tænketank på eget initiativ for at komme med idéer til udvikling og forbedring af virksomhedens medier. Mette Bock mener, det går for trægt.

»Vi vil opfylde vores samarbejdsforpligtelser i forhold til overenskomsten, men mine medlemmer har svært ved at se, hvordan vi kommer videre efter kollektivt at være blevet truet med fristillinger,« siger tillidsmand Steffen Lilmoes.

Det er i dét lys, at strejkedusør og intern uenighed blandt medarbejderne skal ses.

* JydskeVestkysten tidslinje:

8/9 De redaktionelle medarbejdere holder fagligt møde.

9/9 De journalistiske medarbejdere beslutter på fagligt møde at nedlægge arbejdet på grund af afbrudte lønforhandlinger med ledelsen.

10/9 Medarbejderne vedtager at fortsætte arbejdsnedlæggelsen. Fagligt Fælles-udvalg – arbejdsgiverforeningen Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation (DDFF) og Dansk Journalistforbund (DJ) – kender arbejdsnedlæggelsen overenskomststridig.

11/9 Medarbejderne afbryder strejken og genoptager arbejdet.

12/9 Ledelsen fremlægger et endeligt tilbud. Medarbejderne stemmer nej, men tilbyder at forhandle videre. Ledelsen siger nej. Medarbejderne nedlægger arbejdet.

14/9 Et flertal blandt 123 medarbejdere vedtager at fortsætte strejken. Om aftenen bliver tillidsrepræsentanterne orienteret om, at ledelsen med et døgns varsel vil fritstille samtlige 146 redaktionelle medarbejdere, hvis de ikke straks genoptager arbejdet.

15/9 Medarbejderne afbryder strejken og møder igen på arbejde fra klokken 8 om morgenen.

16/9 Ledelsen indkalder ved mødepligt medarbejderne til møde. Mette Bock opfordrer alle til at »tale frit fra leveren«. På mødet siger journalist Kim Dahl Nielsen, at chefredaktørens handlinger viser 'tegn på sindssyge'. Efter mødet beslutter ledelsen at bortvise Kim Dahl Nielsen. Medarbejderne vedtager en udtalelse, der slutter: »Vi anbefaler, at ledelsen giver os den lønforhøjelse frem til 1/4 2005, som ledelsen synes, vi er værd.«

17/9 Tre navngivne journalister rundsender et brev med overskriften 'Til Mette Boch' (som faktisk hedder Bock, red.) som mail til alle medarbejdere. I brevet tager de afstand fra kollegernes udtalelse og fra »de ærekrænkende udtalelser, som Kim Dahl Nielsen fremsatte på mødet.« Som opbakning til chefredaktøren skriver de tre: »Når det gælder arbejdspladsens fremtid deler vi din bekymring og værdsætter dit engagement.«

21/9 På et lokalmøde mellem DJ og DDFF bliver parterne enige om at videreføre sagen om bortvisningen af Kim Dahl Nielsen ved en faglig voldgift.

22/9 Mette Bock bekræfter i et brev til alle medarbejdere, at hun har givet hver af de redaktionelle ledere en bonuscheck på 10.000 kroner som tak for deres indsats under strejken. På et samarbejdsudvalgsmøde beklager tillidsrepræsentant Mette Cramon bonuschecken og kalder den »et meget ærgerligt signal fra ledelsen«, som »virker ødelæggende oven på ødelæggelserne«.

 

Læs også i dette nummer af Journalisten:
Strejkedusøren og 'røvslikkerne'