Onsdag var der stormøde i Kulturministeriet, hvor en bred vifte af mediebranchens aktører var inviteret til dialog om de kommende medieforhandlinger.

Stormødet var delt op i tre overordnede punkter, hvor kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og medieordførere fra de øvrige partier kunne få indspark fra de forskellige medieorganisationer.

Temaerne var lokale og regionale medier, public service-medier og techgiganterne.

Socialdemokratiets medieordfører, Kasper Sand Kjær, siger, at han og de andre medieordførere løbende har møder med mange af interessenterne. Men for ham var det særligt vigtigt at få samlet dem alle i samme rum:

”Det var især interessant, at der på tværs af alle de her typer af medier og brancher var mange fælles udfordringer,” siger Kasper Sand Kjær.

Og her gælder det især techgiganter som Facebook, Google, Netflix og lignende, der ifølge mange af medieinteressenterne gør det sværere at agere på markedet.

Det Konservative Folkepartis medieordfører, Birgitte Bergman, fandt det særligt interessant, at der forud for medieforhandlingerne er et så udtalt fokus på at sikre, at de lokale og regionale medier kan overleve. Hun kan endnu ikke løfte sløret for partiets linje i de kommende forhandlinger, men vil godt røbe en del:

”Det er selvfølgeligt, at vi skal have moderniseret public service-puljen, og at vi skal sikre den demokratiske samtale ved at støtte regionale- og lokale aviser.”

Opgøret med techgiganterne

Dansk Journalistforbund var en af repræsentanterne til mødet, og her var formand Tine Johansen meget optaget af, at der under medieforhandlingerne skal kigges på mediestøtten, så den i højere grad tilgodeser de lokale og regionale medier.

Derudover er det i Dansk Journalistforbunds optik også vigtigt at kigge på, at særligt nye medier får støtte.

”Mange iværksættermedier har meget på spil og bidrager også til medieinnovationen, og her er det vigtigt, at man kigger på, hvordan man i højere grad kan understøtte dem,” siger Tine Johansen.

Mere vanskeligt bliver det ifølge Tine Johansen at tage et opgør med techgiganterne ind i de kommende medieforhandlinger, da techgiganterne ifølge hende er en ”elefant, der skal skæres op i små bidder”.

Den ene del går på, hvordan for eksempel Facebook forvalter sit ansvar med at distribuere indhold på platformene. En anden del går på, hvordan techgiganterne kan bidrage til mediekredsløbet i Danmark gennem for eksempel afgifter. Og for det tredje kan det være, at flere af elementerne er noget, der skal adresseres internationalt eller på EU-niveau.

Vil fremrykke pulje til ugeaviser

Fra de private medier i Danske Medier genkender man også billedet af, at medieordførerne synes indstillede på, at de kommende medieforhandlinger skal berøre de tre emner.

Forud for forhandlingerne har Danske Medier også afleveret en ønskeseddel, hvor man fokuserer på netop støtte til regionale og lokale medier samt innovation.

Til mødet fremførte administrerende direktør Mads Brandstrup blandt andet det budskab, at der allerede nu er brug for, at en særlig pulje til ugeaviserne kommer på finansloven. Ugeaviserne har det ifølge ham allerede skidt på grund af faldende indtægt efter coronapandemien:

”Der skal findes en løsning, der gælder allerede fra 2022. Hvis medieforhandlingerne først er færdige i januar eller februar, så vil det først være næste finanslovsår, det får en effekt. Og der apellerede jeg både til regeringen og politikerne om at finde en løsning i 2022, da man allerede er i gang med finanslovsforhandlingerne. Man bør finde en løsning, så ugeavispuljen gælder fra nytår,” siger Mads Brandstrup.

Foreningen af lokale, fritstående, journalistiske internetmedier deltog også i mødet, og de mener, at produktionsstøtten skal laves helt om, så den primært går til innovation på lokale medier.

Derudover ser man gerne, at medier med en enkelt medarbejder også kan søge om midler fra staten.

Formand Michael Kjær var glad for invitationen til mødet og tolkede tilkendegivelserne på mødet sådan, at der var imødekommenhed over for foreningens ønsker:

”Jeg noterede mig på mødet, at de mediepolitiske ordførere og kulturministeren nikker, når vi snakker om kriterierne for at modtage produktionsstøtte, så også små, lokale medier kan få adgang til produktionsstøtte og dermed understøtte den demokratiske samtale alle steder i landet,” siger han.

Medieforhandlingerne er ikke formelt gået i gang endnu, men flere kilder siger til Journalisten, at man ikke forventer, at der lander en aftale i år. I stedet er formodningen, at forhandlingerne påbegyndes inden udgangen af året, og at en eventuel aftale først falder på plads i det nye år.