Fyringsrunden i JP/Politikens Hus, der især skyldes det vigende annoncemarked, får nu konsekvenser for netop annonceindtægterne på både Politiken og Jyllands-Posten.
Som en direkte konsekvens af fyringsrunden har både Fredericia Teater og Mungo Park nemlig besluttet, at de fremover ikke vil indrykke annonce i de to aviser.
Ifølge teatercheferne sker det, fordi både Politiken og Jyllands-Posten i forbindelse med sparerunden har valgt at sige farvel til deres faste – og eneste – teateranmeldere. Jyllands-Posten har opsagt den faste freelancekontrakt for avisens teateranmelder gennem mange år, mens Politiken har fyret sin teateranmelder gennem 22 år.
»Nogle vil måske tænke ’herregud, to fyringer’. Men på teaterområdet, hvor der måske kun er en håndfuld skribenter med specialviden, svarer det til, at man saver en kæmpe gren af dækningen af teaterområdet. Det betyder, at der ikke længere er den faglige viden til stede på de to medier, som kan retfærdiggøre, at vi lægger vores annoncekroner hos dem,« siger Søren Møller, teaterchef på Fredericia Teater.
Han bakkes op af teaterdirektør hos Mungo Park Martin Lyngbo, der har truffet samme beslutning:
»Det er jo klart, at når en avis skærer sin sidste teatermedarbejder væk, så bliver mediet irrelevant for os,« siger han til Journalisten.
Vil ikke diktere, hvem der skal anmelde
Søren Møller fortæller, at Fredericia Teater hidtil har brugt mere end en halv million årligt på at annoncere i Politiken og Jyllands-Posten. Dem vil de nu bruge anderledes.
»Indtil nu har vi prioriteret at være meget synlige på de her to medier, fordi vi mener, der ligger en troværdighed i dem. Men den forsvinder nu. Ved reelt at fjerne den teaterjournalistiske viden på redaktionerne mister de selvsagt en meget stor del af vores interesse,« siger han.
Søren Møller afviser, at deres beslutning om at trække annoncekroner fra de to medier handler om, at de vil diktere indholdet i medierne:
»Mit ærinde er ikke at diktere, hvem der skal anmelde hvor – det handler ikke om, at vi vil true os til bestemte personer på bestemte poster. Mit ærinde er at protestere over, at de store medier bortkaster en masse specialviden på teaterområdet. De her to anmeldere har begge langt over 20 års ekspertise på teaterområdet. Det kan man ikke bare gå ud og købe sig til,« siger han.
Men I ved jo ikke, hvad I får i stedet – det kunne jo være, de hev andre ekspertiser ind. Er det ikke en lidt drastisk beslutning?
»Det spørgsmål har jeg også stillet mig selv. Men jeg kan ikke se, at jeg har andre værktøjer i kassen. Man kan ikke bare erstatte 20 års ekspertise med noget ungt og friskt. Det kan man supplere med, men der findes simpelthen ikke andre derude, som har opbygget den ekspertise, som de her to har.«
Anmeldere er kunstartens hukommelse
Også Martin Lyngbo fra Mungo Park lægger vægt på, at netop de mange års erfaring inden for området gør de to anmeldere uerstattelige.
»Det er to meget centrale skikkelser i teaterbranchen. De har dækket området tæt i mange år og er nogle af de mest vidende, vi har. Derfor repræsenterer de også dansk teaters hukommelse. Fordi teater er en meget flygtig kunstart, sammenlignet med andre kunstarter, har anmelderne en meget vigtig funktion – de er kunstartens hukommelse,« siger han.
Mungo Park lægger årligt omkring 200.000 kroner i annoncer hos Politiken og Jyllands-Posten. Det svarer til omkring 30 procent af deres årlige markedsføringsbudget, oplyser de.
Hvilke konsekvenser får det for jer, at I ikke længere når ud til de her to avisers læsere med annoncer?
»Jeg tror ikke, det får nogen konsekvenser for vores salg. Vi klarer os fint – og det bliver vi nok ved med. Men som teater har vi det til fælles med medier, at vi arbejder i demokratiets tjeneste. Helt tilbage fra Georg Brandes’ tid har der været en slags dialog eller dialektik imellem medier og teatre. Det er dødalvorligt for dansk kulturliv, at man nu helt afbryder den forbindelse mellem de to rum,« siger han.
JP afviser at svare
Over for Journalisten har Jyllands-Postens chefredaktør, Jørn Mikkelsen, afvist at kommentere sagen. Det samme gjorde Politikens chefredaktør Christian Jensen i første omgang.
Efter publiceringen af denne artikel har han dog forsikret teatrene om, at den pågældende teaterkritiker, der også har fungeret som teaterredaktør, fortsat vil anmelde i Politiken:
»Vi har nedlagt teaterredaktørfunktionen, men vi har absolut ikke forladt ambitionen om at være den førende avis på teaterkritik, og den pågældende anmelder vil fortsat være fast anmelder i Politiken,« siger han nu til Journalisten.
På Fredericia Teater ærgrer Søren Møller sig over, at Jyllands-Posten og Politiken ikke har orienteret de danske teatre om beslutningen, der ifølge teatercheferne får så store konsekvenser for dækningen af deres område.
»Det kunne da være ekstremt klædeligt, hvis for eksempel kulturredaktøren havde orienteret os forlods. En invitation til dialog eller i det mindste en kommunikation ville have været smart,« siger Søren Møller, der dog har været i kontakt med Jyllands-Posten efter tirsdag at have skrevet et harmdirrende indlæg på Facebook.
Begge aviser skal spare mange millioner og skære mange stillinger. Kan du ikke forstå, at man også kigger på dækningen af jeres område?
»Jo, det kan jeg godt forstå. Men de skal også bare forstå, at det har konsekvenser. Vi ønsker ikke at annoncere i de her medier, hvis der alligevel ikke er en viden til stede om det, vi laver. Så kan vi bruge pengene bedre ad andre kanaler,« siger Søren Møller.
Opdateret kl. 13.38: Christian Jensen, chefredaktør på Poliitken, har efter publiceringen af denne artikel svaret på kritikken. Hans svar er tilføjet.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Annoncering er desuden slet ikke kun en kilde til billetsalg. Det er også en helt afgørende måde at profilere og synliggøre sig i forhold til magthavere som fx politikere.
Kære Hans Sørensen
Tak for din interesse. Det er klart, at annoncer betyder noget for vores salg. Ellers ville vi jo ikke bruge dem. Men vi har virkelig mange forskellige mulige steder at annoncere. Så vi vælger at bruge vores ressourcer dér, hvor vi forventer, at de giver bedst afkast. Som alle andre.
Vh. Martin Lyngbo
"Jeg tror ikke, det får nogen konsekvenser for vores salg." siger Martin Lyngbo.
Det tyder på, at teatrene har for mange penge, hvis de i årevis har betalt for annoncer, der åbenbart ikke har betydning for deres salg. Det er svært at forbarme sig over nedskæringer på teatrene, hvis de bliver drevet så uprofessionelt. Det ligger IKKE i teatrenes opdrag økonomisk at tilgodese bestemte medier - tværtimod er det formentlig ulovligt.