En teatermand lavede en kritisk teatermonolog om forholdene på Apples fabrikker i Kina. Historien voksede sig stor, da alverdens medier – inklusiv flere danske – bragte den videre. Nu viser det sig, at den var fyldt med fejlagtige oplysninger.
Mike Daisey havde en rigtig god historie. Som inkarneret Apple-fan var han taget til Foxconn-fabrikkerne i Kina, hvor Apple får produceret deres produkter. Her oplevede han mindreårige, der arbejdede på fabrikkerne. Han mødte arbejdere, der var blevet syge af farlige gasser, og til sidst havde han en rørende oplevelse, da han viste sin iPad til en arbejder, der havde mistet sin ene hånd ved at producere iPads, men aldrig havde set en i funktion.
Alle de rørende oplevelser omsatte Mike Daisey til et kritisk teatermonolog om Apple. Problemet er bare, at mange af oplevelserne slet ikke er sande. Men det er først kommet frem nu – flere uger efter, at teatermonologen med hjælp fra en lang række medier har skabt global opmærksomhed omkring arbejdsforholdende på Apples fabrikker i Kina.
Som New York Times beskriver i denne artikel tog det rigtig fart, da det populære amerikanske radioprogram "This American Life" valgte at bringe en del af teatermonologen i januar. Det blev deres mest downloadede podcast nogensinde, og Mike Daiseys historie spredte sig lynhurtigt til andre medier. Han blev interviewet på flere amerikanske tv-kanaler, og også nåede hele vejen til Danmark.
2. februar skrev Poul Høi historien i Berlingske, hvor han sammenligner kampagnen imod Apple med lignende bevægelser imod Nike, der medførte at sportsmærket ændrede vilkårene på deres fabrikker. Information beskriver historien d. 22. januar, og Politiken fortæller om teaterforestillingen allerede i oktober.
I fredags lavede "This American Life" så en times lang udsendelse med titlen "retraction" – tilbagetrækning. En journalist fra et andet amerikansk radioprogram "Marketplace", Rob Schmitz, havde fundet frem til den tolk, som Mike Daisey angiveligt delte mange af oplevelserne med i Kina. Hun fortæller, at rigtig meget af det Mike Daisey beretter om farlige gasser, børnearbejdere og manden uden hånd er overdrivelser eller rene fabrikationer.
Den karakteristiske vært på "This American Life", Ira Glass, er tydeligt berørt flere steder i programmet. Han fortæller, at redaktionen fakta-tjekkede meget af Daiseys teatermonolog før de bragte den. Ligesom de også gjorde det helt klart overfor Mike Daisey, at alt, hvad han sagde i programmet, skulle være sandt og leve op til journalistiske standarter. Da redaktionen fakta-tjekkede programmet bad de flere gange Mike Daisey om kontaktoplysninger på tolken, så de kunne krydstjekke oplevelserne med hende. De fik at vide, at hun ikke kunne kontaktes.
»Vi skulle have lagt historien ned dér,« siger Ira Glass i programmet.
Journalisten David Carr fra The New York Times skrev om episode for et par dage siden. Til sidst i artiklen trykker han en mail fra Jayson Blair, der blev verdensberømt for at fabrikere citater og historier i The New York Times. David Carr spørger ham, om der i denne komplicerede informationsalder er en metode til at sikre sig rigtigheden i historier.
"Uanset hvor meget god redigering, fakta-tjek og programmer til at spore plagiering, du gør brug af, vil det aldrig ændre det faktum, at alle under de rette omstændigheder kan gøre alt og, at journalistik i sidste ende er bygget på tillid," svarede Jayson Blair.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Poynter Institute går mere i dybden med tilbagestræknings-episoden og journalistikken på This American Life generelt:
http://www.poynter.org/latest-news/top-stories/166997/the-questions-ira-glass-didnt-answer-in-this-american-life-retraction/
This American Life er bredt anerkendt som et troværdigt program, og Daisey foregav, både overfor TAL og publikum at det han sagde var den skinbarlige sandhed. Som artiklen påpeger checkede TAL også påstandene, bare ikke grundigt nok.
Artiklens ordvalg er måske en smule uhensigtsmæssig, da det Daisey publikum og TAL foregav at have et journalistisk ærinde, og ikke et teatralsk.
"Uanset hvor meget god redigering, fakta-tjek og programmer til at spore plagiering, du gør brug af, vil det aldrig ændre det faktum, at alle under de rette omstændigheder kan gøre alt og, at journalistik i sidste ende er bygget på tillid," svarede Jayson Blair.
Jeg vil men at det bare er grundlæggende dårlig research og journalistik. Da jeg læste foxconn historien første gang anede jeg ret hurtigt ugler i mosen, og brugte ca. 20 minutter på at checke de påstande som Daisey kom med.
Jeg skrev b.la. denne kommentar på Kforum:
"hvis man kigger på de officielle selvmordstal fra Kina kan man se at de ligger på ca. 13 selvmord om året pr. 100.000 indbyggere. Med andre ord burde der statistisk set være 130 selvmord om året blandt foxconns 1 million medarbejdere. Som påpeget i artiklen er der 17. Dette er langt under den gennemsnitlige rate, hvilket vel i høj grad invaliderer en stor del af artiklens præmis."
(kilde: http://www.who.int/mental_health/media/chin.pdf)
(http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/apple-og-tim-cook-i-ny-skandalestorm - kommentar nr. 6)
Jeg mener i højere grad at man i nyhedsbranchen burde bruge denne skandale til at se indad, og tænke over den journalistik man laver. Går det lidt for hurtigt? Får man oversat lidt for mange artikler direkte fra andre medier uden selv at checke dem igennem? Er der måske endda en sammenhæng til avisernes vigende oplagstal?
Hvis jeg kunne lugte ugler i mosen og finde fejl i historien på mindre end en halv time, mens store dele af den etablerede presse tog det for gode varer er der helt sikkert noget galt. Jeg er ikke engang journalist, og arbejder ikke med hverken research eller avisskrivning.
Altså! Teater er jo fiktion, ikke? Det burde journalister virkelig vide. Så hvordan har han 'snydt' nogen?