TDC: Salget af TV 2 til seerne eksploderer

Seerne er så vilde efter at få TV 2, selv om kanalen nu skal koste penge, at TDC ikke kan følge med. »Seernes efterspørgsel er næsten dobbelt så stor, som vi havde troet,« siger Trine Kromann-Mikkelsen fra TDC til Journalisten.dk.

Seerne er så vilde efter at få TV 2, selv om kanalen nu skal koste penge, at TDC ikke kan følge med. »Seernes efterspørgsel er næsten dobbelt så stor, som vi havde troet,« siger Trine Kromann-Mikkelsen fra TDC til Journalisten.dk.

TV 2 har været meget nervøse for, hvordan det skal gå, når kanalen fra 11. januar begynder at koste penge.

Men hos TDC, der sælger TV 2 i flere tv-pakker, er salget gået over al forventning. Siden 1. oktober har TDC solgt 40.000 tv-pakker.

»Salget er eksploderet og har overgået vores forventninger. Seernes efterspørgsel er næsten dobbelt så stor, som vi havde troet,« siger pr-rådgiver hos TDC Trine Kromann-Mikkelsen til Journalisten.dk.

I januar forventer TDC at sælge yderligere 15.000 tv-pakker.

Faktisk er efterspørgslen så stor, at TDC slet ikke kan følge med. Til forskel fra konkurrenterne sender TDC nemlig en tekniker ud for at tjekke udstyret, inden de sætter en tv-pakke op. Det skyldes, at TDC's pakker sendes via telefonnettet.

Men det store pres fra kunderne betyder, som Ekstra Bladet også har beskrevet 1. januar, at flere tusinde kunder ikke har TV 2 fra 11. januar, hvor det gratis signal bliver slukket.

Trine Kromann-Mikkelsen oplyser, at de uheldige kunder kommer til at vente en uge eller to, inden de kan se TV 2 igen. Men i går fik TDC en løsning op at stå.

»Det er naturligvis beklageligt. Men vi har sikret, at kunderne kan få adgang til deres web-tv allerede fra bestillingstidspunktet, så hvis man ikke kan undvære TV 2, så kan man se kanalen på sin computer i mellemtiden,« siger Trine Kromann-Mikkelsen.

0 Kommentarer