Selv om Ekstra Bladets chefredaktør har ført sin egen avis og offentligheden bag lyset, ønsker formanden og næstformanden i JP/Politikens Hus fortsat ikke at kommentere sagen.

LUKKETHED. Der er ikke noget at kommentere – og heller ingen forklaring på tavsheden.

På anden måned vælger det bladhus, der lever af, at andre udtaler sig, at tie i sagen om Ekstra Blads-redaktør Hans Engell og bladets dækning af Dan Lynge-sagen.

Hverken formand eller næstformand i JP/Politikens Hus – henholdsvis Jørgen Ejbøl og Holger Lavesen – vil oplyse, hvordan man stiller sig til de forhold, som Journalisten over et par måneder har dokumenteret (se nummer 18, 19 og 20).

Det er blandt andet kommet frem, at Hans Engell lå inde med viden om et af Lynge-sagens mest centrale brikker – uden at sige det til sine medarbejdere – og at han fortalte sin egen avis og dermed læserne, at han ikke kendte til begivenheder omkring Dan Lynge, selv om det var usandt.

Allerede da Ekstra Bladet indledte sin Lynge-dækning i maj 2002, vidste Engell, at han som justitsminister var stødt på sagen. Det holdt han imidlertid hemmeligt. Han benægtede kendskabet over for såvel Ekstra Bladet som andre medier.

De to topchefer i JP/Politikens Hus ønsker ikke at forklare grunden til deres tavshed – altså hvorfor sagen, der også førte til brud mellem avisen og dens to Cavling-belønnede journalister på Lynge-dækningen, ikke fortjener en kommentar fra det bladhus, der udgiver de tre store landsdækkende dagblade Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet.

Allerede før Journalistens afdækning af Engell/Lynge-sagen, der begyndte i november, var der rejst kritik af beslutningen om at ansætte en tidligere justits- og forsvarsminister som chefredaktør på en særdeles magtkritisk avis. Som kommentatoren Egon Balsby udtrykte det:

»Bestyrelsen i Politikens Hus valgte med ansættelsen af Hans Engell potentielt at svække avisen.«

Kort før Journalistens deadline lykkedes det at få en kort samtale med næstformand Holger Lavesen, der i foråret 2000 – som daværende bestyrelsesformand – stod i centrum for ansættelsen af Hans Engell.

Holger Lavesen siger til Journalisten:

»Det er Ejbøl, der udtaler sig om denne sag på husets vegne.«

– Men jeg vil gerne høre, hvilke principielle overvejelser man gjorde sig i den daværende bestyrelse, dengang Hans Engell blev ansat – som tidligere justits- og forsvarsminister og chef for efterretningstjenesterne?

»Jooh, men altså, man kan gå ind i sagen på forskellige måder – men jeg holder mig stadigvæk til, at vi sådan set ikke vil kommentere sagen. Jeg har tidligere sagt noget til Information om det spørgsmål.«

– Så kan du vel også sige det nu?

»Neej – jeg vejede jo også mine ord dengang. Men uanset om det er hypotetiske spørgsmål, du stiller – eller om det er andre spørgsmål – så er svaret dét, at bestyrelsen er enig om, at det er vores formand Jørgen Ejbøl, der håndterer forholdet til omverdenen.«

– Jeg vil gerne høre, hvad du mener om, at der bliver tilbageholdt oplysninger for både medarbejderne og offentligheden – og videregivet usandheder?

»Jo, men prøv at snakke med Ejbøl om det. Det er Ejbøl, der kommenterer kritikken … for jeg vil ikke engang sige, der er en sag … ring du til ham om det.«

Det har Journalisten forsøgt to gange tidligere uden held. Via mail og sekretær er bestyrelsesformandens medvirken i interview hidtil blevet afvist. Efter samtalen med Holger Lavesen forsøgte Journalisten for tredje gang at få en kommentar fra bladhusets øverste chef. Jørgen Ejbøl ringede ikke tilbage.

Til Information sagde Holger Lavesen i oktober 2004 – før den seneste afsløring af, at Hans Engell direkte misinformerede både sin egen avis og offentligheden om sin rolle i Lynge-sagen – at man ikke havde overvejet nogen problemer ved Engells ansættelse:

»Vi stolede på, at Hans Engel ville være Ekstra Bladets mand fra ansættelsens første dag, og det har vist sig at være tilfældet.«

Erik Valeur er ansat ved Forbrugerrådets blad Tænk og fast mediekommentator ved Politiken og Jyllands-Posten.

5 manglende svar

Journalisten ville gerne fra Holger Lavesen – der i foråret 2000 som bestyrelsesformand havde ansvaret for ansættelsen af Hans Engell – have haft svar på følgende spørgsmål:

* Hvilke overvejelser gjorde man sig i den daværende bestyrelse, før man ansatte en tidligere forsvars- og justitsminister som chefredaktør?
* Hvad mener bestyrelsen i dag om den fremgangsmåde, at chefredaktøren i en særlig sag kan etablere et såkaldt 'vandtæt skot' og dermed blokere for spørgsmål fra sin egen avis, således at vigtige oplysninger skjules for offentligheden?
* Hvad mener bestyrelsen om, at chefredaktøren på Ekstra Bladet i dette forløb – 2002-05 – tilbageholdt den oplysning, at han kendte en central brik i Lynge-sagen, og dermed accepterede, at offentligheden blev fejlinformeret i hans egen avis?
* Såfremt det senere viser sig, at chefredaktøren har kendskab til mere end det, der allerede er kommet frem – f.eks. en beslutning om straffrihed til Dan Lynge for meddelagtighed i mord – er dette så også omfattet af fremgangsmåden med et "vandtæt skot"?
* Vil JP/Politikens Hus offentliggøre et regelsæt, der præciserer retten for husets redaktører til at hemmeligholde viden og acceptere, at offentligheden misinformeres i sager, der angår dem selv personligt?

Til Jørgen Ejbøl, som tidligere har afvist medvirken, ville vi gerne have stillet spørgsmålet:

* Hvorfor mener JP/Politikens Hus, at man ikke behøver at oplyse offentligheden om baggrunden for sager, hvor redaktionelle chefer på husets medier vælger at hemmeligholde viden og acceptere, at offentligheden misinformeres?