Der er ikke noget, der er så motiverende i en pædagogisk situation som fejl eller bommerter. Og her er mediernes brug – og især misbrug – af tal en guldgrube. Ofte er misbrugen og den forkerte omgang med tal så iøjnefaldende, at enhver skoleelev vil sige, at her er et eller andet galt.

Mine eksempler fra den skrevne presse har jeg samlet under kategorierne talvås, talpop og taltåge. Ved talvås forstår jeg et iøjnefaldende fejlagtigt talbudskab. Et budskab som ved lidt omhu eller ved brug af en smule regnefærdighed aldrig ville være kommet frem til læseren.

Et eksempel: "Befolkningen i USA blev en halv million kg tungere i fjor." Det lyder imponerende, og det ser flot ud i en overskrift. Men når de mange kg deles ud på den amerikanske befolkning, så bliver det faktisk kun til 2 gram pr. indbygger. Og det er ikke imponerende, medmindre det skjulte budskab skulle være, at amerikanerne er i stand til at holde deres vægt.

Et andet eksempel: "Hver sjette sodavand, der drikkes i Danmark, er en cola. I 1990 var det kun hver fjerde." Det lille ord "kun" afslører, at journalisten vist ikke har det så godt med brøker. Hvordan kan man have tillid til hans øvrige talinformationer?

"Danskerne spiser 700.000 tons Danablue om året." Igen en iøjnefaldende overskrift. Men prøv at dele ostemængden ud på 5 millioner danskere og overvej, om budskabet kan have sin rigtighed.

Medierne er storleverandør af informationer, der gør brug af tal. Og tal er jo konkrete og præcise, så talbudskaberne er vel både korrekte, væsentlige og klare, er de ikke?

Svaret er desværre ikke altid bekræftende. Tallene er tit fejlagtige, de er undertiden ganske irrelevante, og de er ofte indhyllet i tåge og uklarheder.

Talpop forekommer, når tal anvendes i en useriøs sammenhæng. "Danmarksrekord i slankning? Dame i Odense blev næsten 2 meter mindre!" Er det ikke en herlig brug af tal?

Og en rigtig overskrift i kioskbaskerklassen.

Eller: "Kun 59 procent af danskerne går i bad om morgenen – dog hele 76 procent af dem, der stemmer radikalt, mens både fremskridtsfolk og kristelige ikke er meget for morgenbadning." Samme avis har selvfølgelig hyppige historier om mulighederne for politiske samarbejder. Hvad med at koble badeundersøgelsen sammen med de politiske overvejelser?

Til udbredning af taltåge er procenter et formidabelt hjælpemiddel. "Vi regnede med et tab på 50 procent, men det blev 20 procent større". Hvor stort blev tabet? Det umiddelbare svar er 70 procent, nemlig 50 plus 20. Men en læser, der ofte har set avisen bruge betegnelsen procentpoint, vil sige, at da der ikke tales om 20 procentpoint her, så skal de 20 procent tages af de 50 procent, d.v.s. tabet blev i virkeligheden kun på 60 procent, og ikke 70. – Her er aviserne selv ude om taltågeriet. De har forkælet læserne ved (en gang imellem) at sige procentpoint, når der er tale om stigninger eller fald, hvor procenter indgår. Men hvis de ikke konsekvent bruger dette begreb, så er læseren dårligt hjulpet.

Her vil vi kunne sætte ind i folkeskolen. Vi kan hjælpe eleverne til at blive kritiske brugere af mediernes talinformationer. Og vi kan vænne dem til at stille spørgsmål: Hvad er mon indholdet i talbudskabet? Er budskabet sandt? Er det overhovedet værd at bringe? Kunne det siges i en mere forståelig form?

Her er nogle andre procenttåger: "Priserne er over ti år steget med 50 procent, men brevportoen er steget 40 procent mere". Opgave: Hvor mange procent er brevportoen steget over de ti år?

En særlig form for tåge udbredes ofte i forbindelse med nedgange: "Udsalget er begyndt. Prisfald på flere hundrede procent." Eller: "SAS-aktierne faldt med hele 830 procent i fjor!" Her vil en skoleelev ryste på hovedet. Hvordan kan faldene være på mere end 100 procent? Det stemmer ikke med, hvad de har lært i skolen.

Men vi må nok leve med den slags talbrug i aviserne i forbindelse med nedgange og fald. Hvis de blev beskrevet i korrekt talsprog, ville procenttallene være meget mere beskedne, og så er de jo ikke interessante i journalistisk sammenhæng, er de vel?

Undertiden kan man have en bange anelse om, at der bag talmisbrugen gemmer sig en holdning, som fører til en bevidst skæv talinformation: "I fjor stod der udlændige under 18 år bag 30 procent af de anmeldte sager. I de første ni måneder af i år er tallet allerede oppe på 25 procent." Så selvom der reelt er tale om et fald, får journalisten med sit ‘allerede' sendt det modsatte signal.

Men budskabet er sikkert ikke forfattet med nogen ond hensigt hos journalisten. Der er nok kun tale om, at han ikke føler sig rigtig hjemme i omgangen med procenter.

Medierne leverer et væld af tal-informationer, der kan bruges som væsentlige og lødige indslag i undervisningen i folkeskolen, og de kan give anledning til spændende aktiviteter og drøftelser. Nogle smuttere i mediernes omgang med tal er kun et krydderi og incitament for eleverne, så vi skal på ingen måde prøve at fjerne alle vildskud. Men en lille smule lugearbejde var måske ikke af vejen …

* Allan C. Malmberg er professor i matematik ved Danmarks Pædagogiske Universitet