search

TALMAGI

Meningsmålinger bliver ofte overfortolket af journalister, og langtfra alle målinger er statistisk holdbare. »Det bliver til talmagi, der forvirrer offentligheden. Hele mit arbejdsliv har jeg skullet kommentere på den slags manipulation med fakta,« siger en valgforsker, mens en anden vil have lovgivning på området for at sikre kvaliteten.
Meningsmålinger bliver ofte overfortolket af journalister, og langtfra alle målinger er statistisk holdbare. »Det bliver til talmagi, der forvirrer offentligheden. Hele mit arbejdsliv har jeg skullet kommentere på den slags manipulation med fakta,« siger en valgforsker, mens en anden vil have lovgivning på området for at sikre kvaliteten.

Da Bendt Bendtsen vågner til sin kun anden morgen som leder af de konservative den 6. august, kan han slå øjnene op til en behagelig overskrift i Børsen. Efter en meningsmåling lavet af Greens analyseinstitut konstater avisen:
»Bendt Bendtsen er folkets mand«.
I undersøgelsen er det opgjort, at 16,6 procent af de konservative vælgere peger på ham som leder af partiet. I sig selv er det bemærkelsesværdigt, at der ikke skal mere end knap 17 procent til at have folkets opbakning. Men endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at kun ti personer har peget på Bendt Bendtsen. 62 konservative vælgere er blevet spurgt. Kun 36 ønskede at pege på en ny leder. Heraf pegede ti på Bendtsen.
»Det er et overordentlig tyndt materiale. Hvordan de kan konkludere sådan ud fra den undersøgelse, det forstår jeg simpelthen ikke. Hvis bare to andre personer havde løftet røret, kunne konklusionen have været modsat,« siger professor i statskundskab, Ole Borre.
»Børsen bringer endda decimaler efter procenttallene. Det er fuldstændig vildledene og i den grad en overfortolkning af tallene,« siger Tue Tjur, professor i statistik.
Valgforsker Roger Buch Jensen er forundret, men ikke overrasket.
»Jeg har før set, at der er en voldsom statistisk usikkerhed. Men problemet for troværdigheden er også, at analyseinstitutterne tvinger folk til at tage stilling til noget, som de måske ikke har en mening om. Og så svarer de ud fra, hvad de har hørt i medierne.«

Manipulation med fakta
De tre forskere, som JOURNALISTEN har talt med, støder ofte på lignende undersøgelser, hvor vælgerne bliver spurgt om andet og mere end deres politiske standpunkt. Og de er enige om, at journalister misbruger den slags meningsmålinger.
»Det bliver til talmagi, der forvirrer offentligheden. Hele mit arbejdsliv har jeg skullet kommentere på den slags manipulation med fakta. Hvis formålet er at oplyse befolkningen, så må man sige, at det er slået fejl. Og det gør det tit,« siger Ole Borre, der godt mener, at man kan bruge den slags undersøgelser. Bare meget mere forsigtigt.
Roger Buch Jensen mener også, at aviserne burde være mere kritiske.
»Medierne har jo heller ingen interesse at i lave et dårligt produkt, og reelt betyder de her målinger jo meget,« siger Roger Buch Jensen, der gerne ser en lovgivning på området.
»Jeg har mistet troen på, at der sker noget af sig selv. Der er ingen aviser eller målingsinstitutter, der har en klar interesse i at få stoppet det her. Hvis loven krævede, at man i det mindste skulle oplyse, hvor mange der var spurgt og hvilken statistisk usikkerhed det gav, ville det hjælpe på troværdigheden,« siger Roger Buch Jensen.

Fortryder intet
På Børsen sidder journalist Frank Korsholm. Han er en af to forfattere bag flere artikler om meningsmålingen i Børsen den 6. august. Og han fortryder intet.
»Det var det bedste talmateriale vi kunne få. 36 vælgere er måske i underkanten, men hvis journalister kun skal skrive om det, der er 100 procent sikkert, så skulle man jo vente, indtil det står i Lovtidende.«
Frank Korsholm mener heller ikke, at usikkerheden er noget problem.
»Børsens læsere er intelligente nok til at se, hvad det her drejer sig om. Vi lægger tallene frem og forsøger ikke at skjule noget. Det er jo politisk underholdning, og jeg tror og håber, at både befolkning og politikere opfatter det sådan.«
Men at politiske meningsmålinger kun skal opfattes som pjat, er Roger Buch Jensen bestemt ikke enig i.
»Især politikerne tager målingerne meget seriøst. De var eksempelvis en vigtig del af lederkampen mellem Poul Nyrup Rasmussen og Svend Auken. Nyrup overhalede Auken i meningsmålingerne, og det havde afgørende betydning da de delegerede skulle vælge, hvem de ville have til formand.«
Leif Bech Fallesen, chefredaktør på Børsen, fortryder ikke avisens brug af meningsmålingen.
»Vi bragte historien, fordi den var aktuel. Hvis alternativet havde været en vox-pop eller kommentarer fra fem politiske eksperter, så foretrækker jeg klart den form, vi har valgt,« siger Leif Bech Fallesen.
Et alternativ kunne også være slet ikke at bringe historien, men Leif Bech Fallesen mener, at Børsen gør tydeligt opmærksom på at tallene er behæftet med stor usikkerhed. Under tabellen skriver avisen, at tallene ikke skal læses som nøjagtige målinger, men mere som indikation, da det ringe antal konservative vælgere giver statistisk usikkerhed.
Men det afskrækker ikke Børsen fra at promovere deres undersøgelse og konklusioner. Dagen før deres egen offentliggørelse af meningsmålingen videregav avisen selv tallene og artiklerne til TV-Avisen for at få deres undersøgelse brugt i udsendelsen. Hvilket lykkedes. Uden, at forbeholdene bliver nævnt.
Samme aften havde Kurt Strand den nyslåede konservative leder i studiet til en særudgave af Profilen, og her bliver Børsens undersøgelse også brugt – uden forbehold.

Forkerte konklusioner
På det samme opslag, som Børsen fortæller om Bendt Bendtsens popularitet blandt de konservative vælgere, fortæller avisen også en anden historie. 23,3 procent ud af 810 adspurgte vælgere i den samlede undersøgelse, ville overveje at stemme på Hans Engell, hvis han stiftede sit eget parti. En stor rubrik over et opslag konkluderer:
»Engell vil storme ind med nyt parti«
Og artiklen indledes sådan:
»Hans Engell vil komme i Folketinget med et brag, hvis han skulle finde på at stifte sit eget parti.«
Ifølge Ole Borre et typisk eksempel på fejlfortolkning af en undersøgelse.
»Det er vild spekulation. Det er jo overhovedet ikke det samme at overveje at stemme på Hans Engell, som at gøre det. Og så har han jo altså ikke stiftet noget parti endnu,« siger Ole Borre, der er træt af den slags artikler. For selvom det statistiske grundlag her er i orden, så mener han ikke, at man kan konkludere, som det bliver gjort.
Frank Korsholm:
»De er videnskabsmænd. Vi er journalister. Man kan diskutere den journalistiske drejning og stramning til hver en tid. Engell har ikke lavet noget parti, og der er ikke valg i morgen, så derfor synes jeg, at det er klart, at det er politisk underholdning og fiktion.«
Frank Korsholm mener dermed også, at det er klart for læseren, at det hele skal tages med et gran salt.
»Når man beslutter at sende tropper til Kosovo og laver en meningsmåling om det, så drejer det sig om realpolitik, og det er dybt alvorligt. Det her er anderledes. Og så nævner vi altså flere steder, at vælgerne kun er blevet spurgt, om de ville overveje at stemme på Hans Engell.«
Men valgforsker Roger Buch Jensen ser alvorligt på meningsmålingerne. Uanset om de er ment som underholdning eller ej:
»Meningsmålinger er blevet et selvstændigt argument i den politiske debat. Politikere refererer ofte til ´befolkningens holdning´, når de skal forsvare en beslutning. Derfor skal man være varsom med, hvad man skriver. Journalister undervurderer deres egen rolle, hvis de betragter målingerne som underholdning.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen