search

Talknusere på sporten

 

 

Journalister, der kan læse et regnskab, er efterspurgte på sportsredaktioner. For aviserne er det dog svært at finde balancen mellem, hvor mange kritiske regnskabsanalyser og hvor mange klassiske reportager der skal være. Det mener både sports-journalisternes formand og en medieforsker.

Revisorer bliver ikke altid modtaget med åbne arme, men det var tilfældet, da Kristian Boye i 2001 sendte en uopfordret ansøgning til Ritzaus Bureau. Efter syv år som revisor besluttede han at supplere lommeregneren med pennen. Det er de glade for på Ritzau.

"Der er så mange penge især i fodbold, at man ikke kan skille sport og økonomi ad. Hvis FCK vinder mesterskabet, er det jo blandt andet, fordi de har en god økonomi. Kristian Boye kan hurtigt komme et spadestik dybere end andre journalister, når han skal vurdere et regnskab," siger Kristian Boyes chef, sportsredaktør Søren Lassen.

Boye er uddannet på DJH og er en af de efterhånden mange sportsjournalister, der bruger en del af deres tid med næsen i et regnskab. Han har blandt andet skrevet mange af Ritzaus artikler om Farum Boldklub, der er en del af Farum-sagen.

"Min force er min analytiske sans. Jeg har jo vænnet mig til at læse meget, både tekst og regnskaber," siger Boye om koblingen mellem revisor-og journalistfaget.

Økonomi-artikler på sportssiderne er en konsekvens af, at idrætsforeninger har udviklet sig til at være sportsvirksomheder. Tv-kontrakter, lønninger og sponsorater er vokset, især inden for fodbold. Børsnoteringer tvinger klubberne til at investere i andre brancher, for at aktiekursen ikke kun skal afhænge af resultaterne på banen. Nu er boblen så ved at briste i værste it-stil med konkurser, faldende indtægter på spillersalg og regnskaber, der giver klubkassererne svedige hænder. Det betyder igen flere historier, der handler om resultatet på bundlinien og ikke på måltavlen. På Ritzau er der dage, hvor sportsredaktionen laver flere historier om økonomi end om sportsbegivenheder, og redaktøren ser in-gen modsætning mellem de to.

"For femten år siden lå fodboldklubben KB i den bedste række, de kørte i bus til Jylland, og fik en bajer på vejen hjem efter kampen. I dag er de en del af Parken Sport & Entertainment, der er en virksomhed med en kæmpe egenkapital," siger Søren Lassen for at illustrere udviklingen.

I 2001 ansatte også B.T. en specialarbejder til at skrive om økonomien i sporten. Det var Morten Frich, der kom fra Berlingske Tidendes erhvervsredaktion. Han var den første journalist, som skrev om den dårlige økonomi i fodboldklubben Lyngby FC, der endte med at gå konkurs.

Sportsredaktionerne på Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, Berlingske Tidende, Politiken og Tipsbladet vælger at sende journalisterne på kursus i at læse regnskaber, eller de får hjælp fra kollegerne på erhvervsredaktionen, når historien skal trækkes ud af tallene.

 

Avisens frikvarter
Foreningen Danske Sportsjournalister mærker journalisternes interese for at lære om resultat-opgørelser og afskrivninger. Foreningen arrangerer, med stor succes, kurser i regnskabslæsning og børsetiske regler. Udover Peter Brixtoftes omgang med Farum Boldklub er det blandt andet konkursen hos Lyngby FC, der har skabt interessen.

"Det er en klar tendens, som startede på de landsdækkende dagblade, men nu er der også journalister på provinsaviser, som følger med i, hvordan økonomien i den lokale klub har det," siger formanden for Danske Sportsjournalister, Steen Ankerdal, som er studievært på TvDanmark 1.

I efteråret konkluderede en undersøgelse fra Mandag Morgen, at otte procent af stofmængden på skandinaviske dagblades sportssider handlede om politisk eller økonomisk relaterede emner. Analysen var baseret på 3.196 artikler fra ni skandinaviske dagblade.

"Man kan jo altid diskutere, om otte procent er meget eller lidt. Det er i hvert fald en balancegang, for det er kun tv, der for alvor kan sælge billetter på klassisk sportsjournalistik. Men hvis der er for mange artikler om økonomi i aviserne, ødelægger det sportssiderne som avisens frikvarter," siger Ankerdal.

Tv-stationerne har en fordel i de direkte reportager, men når det gælder tungere baggrundshistorier, har tv-journalisterne ofte begrænsede ressourcer og mangler motivation, mener Steen Ankerdal.

"Hvis det er dyrt at lave tv-dokumentarer, og de ikke trækker store seertal, hvor er så tilskyndelsen til at gøre det? Så er det alene en journalistisk-moralsk sag."

 

Fascinationen skal fodres
Medieforsker Kirsten Frandsen fra Aarhus Universitet mener, at sportsjournalisterne er blevet mere kritiske siden begyndelsen af 90erne. De laver for eksempel flere historier om økonomi, men det er ikke ubetinget positivt, for det ødelægger fascinationen for nogle af læserne. Hendes undersøgelse af Århus Stiftstidendes sportsdækning viser, at især de ældre læsere ikke er interesserede i kritiske baggrundshistorier.

"Det ødelægger festen for de læsere, hvis der for eksempel er for mange artikler om dårlige regnskaber. Det kommer selvfølgelig an på, hvem avisen henvender sig til, men journalisterne er nødt til også at fodre fascinationen," siger Kirsten Frandsen.

Hun mener, at læserne gerne vil genopleve begivenheden, selv om den har været direkte i radio og tv. I begyndelsen af 90erne var Jyllands-Posten, ifølge Kirsten Frandsen, den første avis, som fornyede sportsjournalistikken og lavede mere debatterende artikler.

"Det kan læserne lide, fordi de ser sig selv som eksperter i sport, og gerne vil holde deres holdning op imod journalistens. Det er et specielt vilkår for sportsjournali-ster, at læserne ikke har så stor respekt for deres autoritet," siger Kirsten Frandsen, der også mener, at B.T. og Ekstra Bladet har ændret sportsstoffet i samme retning.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen