Talerstolen

Formand Mogens Blicher Bjerregårds beretning varede 47 minutter. Mødet begyndte tirsdag 10.15. Efter de indledende formaliteter gik formanden i gang. 16.05, afbrudt af en times frokost, var beretningen vedtaget.

I alt var 38 personer på talerstolen hver mindst en gang under debatten om beretningen.

Hyppigst på talerstolen var Thomas Szlavik, der sidder i hovedbestyrelsen og er tillidsrepræsentant på Ekstra Bladet. Fem gange tog han ordet. Dermed slog han Mogens Blicher Bjerregård, der tog ordet fire gange, efter han havde aflagt beretningen.

Uffe Gardel, Carsten Lorenzen, Susanne Larsen og Christian Kierkegaard samt Helle-Karin Helstrand, alle medlemmer af HB, tog ordet hver tre gange.

Fred Jacobsen tog ligesom mange andre ordet to gange.

 

0 Kommentarer