Et headhunter-firma blev hyret til at finde en ny chefredaktør til B.T. Potentielle kandidater, der blev kontaktet af firmaet, kritiserer rekrutteringsarbejdet. Berlingske-direktør erkender, at processen ikke har været fejlfri.

Et problematisk rekrutteringsforløb, i forbindelse med at B.T. skulle have en ny chefredaktør, har efterladt indtrykket af et bladhus i panik og et bureau, der famlede i blinde.

Michael Ulveman, chefredaktør og administrerende direktør på Dagbladenes Bureau, er blevet kontaktet af headhunterne. Han oplevede det, som om B.T. var i problemer, fordi headhunteren ringede til en stor skare af potentielle kandidater.

Annegrethe Rasmussen, der efter sin fyring som chefredaktør på Berlingske Tidende nu er Informations Europa-korrespondent, sidder desuden efter sin kontakt med headhunterne med opfattelsen af, at Det Berlingske Officin har smidt penge efter uprofessionelle headhuntere.

I Det Berlingske Hus erkender direktionen, at rekrutteringsbureauet Amrop Hever, der var hyret til at finde en ny chefredaktør, har begået fejl. Erfaringerne med Amrop Hever betyder, at Det Berlingske Hus for fremtiden griber rekrutteringsarbejdet anderledes an.

Annegrethe Rasmussen opfatter det som en fejl, at hun i det hele taget blev kontaktet af Amrop Hever.

Det er nemlig kun to år siden, at hendes fyring fra Det Berlingske Officin trak overskrifter i landets aviser. Fyresedlen faldt to dage efter, at avisen havde bragt en af hendes ledere, som indeholdt flere passager, der var en nøjagtig kopi af ledere, der havde været trykt i Politiken. Selv siger Annegrethe Rasmussen, at lederen var en kladde, som hun ved en fejl sendte til tryk.

»Det er da utroligt, at Amrop Hever ikke kendte den historie, og selv om jeg ikke længere er vred og bitter, så anser jeg det som helt utænkeligt, at jeg skulle tilbage til den koncern, der fyrede mig for bare to år siden,« siger Annegrethe Rasmussen.

I en intern mail til kollegerne på Information, som Journalisten er i besiddelse af, kritiserer Annegrethe Rasmussen både Amrop Hever og Det Berlingske Hus for rekrutteringsarbejdet:

»Hvor amatøragtigt kan det mon blive? Hvor mange penge skal vi gætte på, at Berlingske betaler headhunterne? Og mon det altid er sådan, at de intet ved om den branche, de skal headhunte til?«

Koncernfinansdirektør i Det Berlingske Officin og formand for B.T.s bestyrelse, Anders Kronborg, forstår godt, at Annegrethe Rasmussen er forbløffet over at være blevet kontaktet.

»Kontakten til Annegrethe står lige op i luften. Det er ikke særligt professionelt grebet an,« siger han.

Annegrethe Rasmussen er dog ikke den eneste, Amrop Hever har kontaktet, som ryster på hovedet over bureauets arbejdsmetoder.

 

Andre har også studset over, hvor lidt Amrop Hever vidste, inden de kontaktede de potentielle kandidater til jobbet som chefredaktør for B.T.

En redaktør på en af de store morgenaviser måtte stave sit navn for headhunteren og forklare, hvad en redaktionssekretær er for en størrelse. Og Michael Ulveman måtte selv informere om sine tidligere arbejdspladser.

»Når man bliver ringet op af nogen, der mener, at man kan være et interessant emne, så går man ud fra, at de har lavet den grundlæggende research. Der blev spurgt om noget, som de forinden burde have slået op i den røde bog over journalister,« siger Michael Ulveman.

Sofie Rud, redaktionschef på metroXpress, blev også kontaktet af Amrop Hever. Hun oplevede også headhunterne som uvidende om hendes person.

»Det var åbenlyst, at de ikke havde branchekendskab, eftersom det er almindeligt kendt, at jeg lige har været syg i et halvt år af en blodprop i hjertet og derfor ikke skal have et job som chefredaktør på B.T. lige nu. Men jeg er glad for, at de ringede. Jeg vil gerne selv have lov at sige nej, da jeg jo ikke er syg længere. Men jeg har hørt, at gud og hver mand er blevet ringet op vedrørende det job. Det er måske ikke så smart, for det er spild af tid,« siger Sofie Rud.

Amrop Hever ønsker ikke at udtale sig til denne artikel. Af princip diskuterer firmaet nemlig aldrig deres arbejde med andre end kunden selv.

Anders Kronborg siger, at Amrop Hevers forarbejde forud for kontakten med de potentielle kandidater ikke har været god nok.

For fremtiden vil Anders Kronborg derfor på forhånd se en liste over de personer, som et rekrutteringsbureau har tænkt sig at ringe op på vegne af Det Berlingske Officin.
»Det har vi så lært af den her proces,« siger han.

 

Rekrutterings-arbejdet blev et samtale-emne blandt redaktører og journalister. Det bekræfter Michael Ulveman, der kender adskillige, som er blevet kontaktet af Amrop Hever. Ligesom Sofie Rud har han en oplevelse af, at rekrutteringsbureauet har været meget vidt omkring.

Anders Kronborg aner ikke, hvor mange personer bureauet har kontaktet. På et tidspunkt stregede han selv navne ud på en liste, hvor rundt regnet 200 personer var nævnt.

Michael Ulveman vurderer, at Amrop Hever har gjort B.T. en bjørnetjeneste ved at kontakte potentielle kandidater uden først at nærstudere og frasortere flere af de personer, bureauet havde i kikkerten.

»Når et rekrutteringsbureau ringer til så mange mennesker, som jeg har indtryk af, at tilfældet er her, så er det med til at sende et signal om, at man er i vildrede og har problemer med at finde en egnet kandidat. Det er uheldigt – uanset om det er berettiget eller uberettiget,« siger Michael Ulveman.

Når uegnede personer er streget fra listen, så ser Anders Kronborg intet problem i, at headhuntere kontakter en bred vifte af potentielle kandidater.

»Det sælger hverken flere eller færre aviser, at der er 300 journalister, der går rundt i branchen og siger: »Det her har været mærkeligt«,« siger Anders Kronborg.

Han understreger, at det for Det Berlingske Officin har været altafgørende at forsøge at undgå at overse et stort ledelsestalent.

»Branchens oplevelse af rekrutteringen er bestemt ikke sjov, og jeg synes heller ikke, at den er ligegyldig, men det er en omkostning, jeg lever med,« siger Anders Kronborg.

 

Meningerne om headhunternes evner som sporhunde med næse for journalistiske chefer er delte.

Hverken Michael Ulveman eller Annegrethe Rasmussen vil anbefale at bruge penge på, at headhuntere gennemtrawler markedet. Hvis headhuntere virkelige var så effektive, så var de mere udbredte, mener Annegrethe Rasmussen.

Det eneste nyere eksempel, Journalisten har kunnet støve op, på en redaktionel chef, der er ansat med hjælp fra et rekrutteringsbureau, er Mette Bock, ansvarshavende chefredaktør på JydskeVestkysten.

»Vores branche er så lille og integreret, og alle kender hinandens styrker og svagheder, at rekruttering er en opgave, man selv bør kunne løse. Hvis dette er niveauet, er jeg sikker på, at man kan anvende pengene bedre,« siger Michael Ulveman.

Arne Ullum, der endte med at blive B.T.s nye chefredaktør, er ikke fundet af Amrop Hever.

Det Berlingske Officin snakkede allerede med ham om jobbet, inden headhunterne blev hyret. Alligevel valgte Det Berlingske Hus at betale Amrop Hever penge for at agere talentspejdere.

»Arne var i tvivl om, hvorvidt jobbet var noget for ham, og vi ville være sikre på, at der ikke sad et supertalent derude,« siger Anders Kronborg.

Tilbage sidder Sofie Rud, der var til en to timer lang samtale med to headhuntere fra Amrop Hever, og synes, at det er en god ide, at branchen forsøger sig med rekrutteringsbureauer.

De to headhuntere vidste ikke meget om journalistik, fortæller Sofie Rud. I stedet oplevede hun, at de sad med en viden om ledelse, der gjorde, at de kunne teste, om hun var en god leder:

»Det er godt at ryste posen for at se, om der er nogle mennesker med andre kvalifikationer, end at de vandt Cavling-prisen sidste år. Med rekrutteringsbureauer kan det være, at branchen kommer ud over det med at forfremme den dygtigste journalist til chef.«

 

Psykolog frem for headhunter
På Forlaget Benjamin har de endnu ikke haft behov for at konsultere et rekrutteringsbureau, når de har manglet redaktionelle chefer. I stedet har forlaget kontakt med en erhvervspsykolog, der blandt andet afdækker potentielle lederes færdigheder.

»Vi bruger ofte folk, der allerede er i huset, som chefer. Men jeg vil da ikke afvise, at vi en dag kommer til at bruge et rekrutteringsbureau,« siger Per Juul, kreativ direktør på Forlaget Benjamin.

Forlaget Benjamins ledelse er glade for deres erhvervspsykolog. Hun kommer på banen, hver gang forlaget fastansætter en medarbejder.

Per Juul har indtryk af, at erhvervspsykologen – i forbindelse med at forlaget ansætter en leder – afprøver nogle af de færdigheder, som et rekrutteringsbureau også undersøger.

»Hun efterprøver for eksempel, om personen har en lederprofil, og om vedkommende har naturlig flair for ledelse,« siger Per Juul.

 

Værn mod skyklapper
Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten har endnu ikke brugt penge på at finde ledende redaktionelle medarbejdere ved hjælp af et rekrutteringsbureau. Det siger Lars Henrik Munch, administrerende direktør for JP/Politikens Hus A/S.

»Branchen er så lille, at det er en overkommelig opgave at overskue den redaktionelle verden og de redaktionelle ledelsestalenter,« siger han.

Lars Henrik Munch er dog ikke afvisende over for tanken om, at det engang kan blive aktuelt at bruge et rekrutteringsfirma:

»Det kan være gavnligt at diskutere kandidater med folk uden for branchen. Når man er i branchen, så får man skyklapper på. Man ser kun Tordenskjolds soldater.«