Negativ efterkritik bremser ideudviklingen. Til gengæld trives kreativiteten, hvis den bliver beskyttet af klare færdselsregler. Det mener ekspert i efterkritik og ideudvikling Hans Christian Andersen fra DR.

SPILLEREGLER. Det er tid at gøre op med troen på, at den meget kritiske journalist leverer konstruktiv ideudvikling. De arbejdspladser, der har en 'hård, men til gengæld ubarmhjertig tone', kan som udgangspunkt godt regne med, at kreativiteten er forstoppet et sted.

Der findes journalister, der begynder at lægge interview-aftaler på det tidspunkt, hvor der normalt er redaktionsmøde, fordi efterkritikken er benhård. De siger, at motivationen falder lynhurtigt, hvis kritikken rammer dem. Derfor lader de være med at komme.

»Det er i virkeligheden et sundhedstegn. Efterkritik har aldrig skullet gå på den enkeltes præstation. Målet med efterkritik er, at vi skal lære noget, ikke at vi skal give hinanden karakterer. Skulle der endelig være noget at sige, som kan henføres til en enkelt journalist, og som skal siges, for at alle  kan lære noget mere, så skal det siges på en måde, som er respektfuld.

Men det er en stor misforståelse, at vi som journalister skal pille hinanden ned eller 'give gode råd' på møder, hvor man skal lære noget nyt. Det kan man ikke, hvis tonen er rå. Skal man udvikle sig, skal man være tryg og i en tillidsfuld atmosfære,« siger Hans Christian Andersen.

Han er ansat på DR Udvikling som konsulent i ideudvikling, efterkritik, coaching og kreativitet. Sammen med Michael Flor Hansen skrev han sidste år bogen »Guide til større kreativitet«.

Bogen handler grundlæggende om at holde en ordentlig og respektfuld tone. Der er også færdselsregler for ideudvikling og kreativitet, og hvis de bliver fulgt, har man ifølge Hans Christian Andersen det bedste udgangspunkt for en kreativ arbejdsplads.

Ideudvikling består i sit grundprincip af fire faser, som skal styres af en, der tager ansvaret for, at der er en god tone, at rammerne bliver beskrevet, og at man når igennem de fire faser:

• Udgangspunktet er selve grundlaget for opgaven. Det er alt, hvad vi ved og ikke ved om det resultat, vi skal nå. Det er den tid og de ressourcer, vi har til rådighed. Udgangspunktet er gruppens fælles erkendelse og anerkendelse af de rammer, der er for samarbejdet.
• Indfald er – som ordet siger – hvad der falder deltagerne ind. Indfald er at kunne fabulere og give luft for indskydelser; hvad vi kan komme på og tror kan være nyttigt – inden for rammerne naturligvis. Man kan sige, at indfald er en mindre ambitiøs, mere uforpligtende og spontan måde at begynde at tale om ideer på.
• Ideer er en udvikling og en beskrivelse af de indfald, der ser ud til at rumme muligheder og perspektiver i forhold til målet. Det er i denne fase, at gruppen samler kræfterne om det, der ser ud til at kunne bære frugt.
• Produktet er den fase, hvor ideen eller ideerne bliver målt i forhold til det, som var gruppens opgave. Denne fase skal ikke forveksles med selve fremstillingsprocessen. Produktfasen er blot beskrivelsen af produktet, sådan som gruppen har arbejdet sig frem til, at det skal se ud.

Rammer fremmer kreativiteten, siger Hans Christian Andersen.

»Det er vigtigt at have fælles spilleregler, en slags fælles forståelse af, hvad vi skal producere, hvordan vi skal arbejde sammen, og hvad der skal komme ud af det. Det er lederens opgave at præcisere rammerne og forklare kravene – hvad produktet skal leve op til. Ellers svæver man i uvished, indtil man får besked om, at man har begået fejl. Det er ikke den bedste måde at få ideerne til at blomstre,« siger Hans Christian Andersen.

Han fortæller om den lille gruppe, der havde fået til opgave et udvikle ideen til en ny tv-serie. De var blevet enige om, at den skulle foregå i et taxa-
selskab, og var i fuld gang med at beskrive de enkelte karakterer. Så siger en af deltagerne pludselig, at det kunne være sjovt at lade serien foregå på et hospital.

»Han overtræder den spilleregel, der hedder 'samtidighed'. Han træder rent mentalt ud på en helt anden etage end alle de andre, der kører i elevator sammen. Han smider dermed grus i det maskineri, der er den fælles proces,« siger Hans Christian Andersen.

Han gør opmærksom på en journalistisk uvane, som er nok så velment, men heller ikke fremmende for kreativiteten:

»Vi er meget gode til at give gode råd. Der er en periode, hvor man ikke skal gøre det – i indfaldsfasen. Her skal man lade de enkelte bittesmå indfald komme, bygge videre på dem og sige ja. Én fortalte mig om en gruppe, hvor de mødtes jævnligt for at udvikle et tv-program. Men hver gang de mødtes, blev programmet dårligere og dårligere. Til sidst blev det helt droppet, og de talte aldrig om det igen.

Det viste sig, at hver gang en af dem foreslog noget, kom de andre med gode råd eller bad om at få det uddybet. Alle indfaldene døde i starten. Men hende, der fortalte det, blev faktisk ret lettet over at høre, at det bare handlede om, at de var for hjælpsomme og for hurtigt ude med gode råd og kritik af indfaldene,« fortæller Hans Christian Andersen.

Det er hans erfaring, at det er vigtigt, at ledelsen er med på at udvikle en god efterkritik.

»Det kræver stor vedholdenhed, og ledelsen er afgørende for, om det kan lykkes. Den eneste anden måde, jeg har set fungere, er, hvis journalisterne bestemmer sig for at give efterkritik til hinanden, i trods over at de ikke får feedback i dagligdagen,« siger Hans Christian Andersen.

•  Hans Christian Andersen og Michael Flor Hansen: Guide til større kreativitet«. DR Multimedie, 2003.

Ledelsen melder ud   

Tekst: Lis Agerbæk Jørgensen

EFTERKRITIK. Medarbejderne skal vide, hvad det er for en avis, ledelsen gerne vil have. Med den overbevisning skriver redaktionschef Jan Kristensen hver eneste arbejdsdag en efterkritik. Ved otte-tiden om morgenen sætter han sig til skrivebordet i Fyens Stiftstidendes store bladhus. Efter en times grundig læsning skriver han sin vurdering af dagens avis og lægger den ud på et internt lager på nettet.

Det har han gjort, siden han tiltrådte for to år siden. Avisen har ikke tradition for mundtlig kritik. Redaktionsmødet klokken 10.30 går direkte på ideudvikling til næste dags avis.

»Mundtlig efterkritik har den ulempe, at kun få hører den, og at den kan blive fejlfortolket undervejs. Journalisterne diskuterer alligevel. Er det virkelig den avis, vi vil lave? Med det billede, den rubrik og den prioritering? De har krav på at høre ledelsens mening. Direkte og ens til alle medarbejdere,« siger Jan Kristensen.

Han kommenterer på alt fra vinkling og antallet af kilder i en artikel til rubrikker og billedvalg.

»Tre fjerdedele er ros og en fjerdedel ris. Vi bemærker det rigtigt gode og det, der går galt. Effekten skulle gerne være, at vi næste dag laver den rigtige avis uden fejl og fejlprioriteringer,« siger han.

På mailens historik kan alle se, hvor mange der læser efterkritikken. Jan Kristensen printede for sjov læsertallet ud, da Journalisten spurgte til kritikkens effekt. En efterkritik af en weekends aviser var læst af 128 af de omkring 140 journalister, sekretærer og typoteknikere, der har adgang, viser opgørelsen. Den dag, Journalisten kom på besøg, var dagens kritik lagt på nettet klokken 8.55, og klokken 10.25 var den læst af 65.

»Det høje læsertal viser journalisters behov for at få en efterkritik. Den skal være systematisk og tilgængelig for alle,« mener redaktionschefen.

Kærlig og konstruktiv

Tekst: Lis Agerbæk Jørgensen

EFTERKRITIK. På Radio Fyn ligger efterkritikken i faste rammer. Journa-listerne og chefen for DR Fyn skiftes til at give kritik på korte møder to gange om ugen. Den skal være konkret, konstruktiv, kærlig og konceptuel.

Efterkritikken følger et koncept, som medarbejdere og ledelsen er blevet enige om. Det bygger på et oplæg fra Danmarks Radio. Konceptet beskriver, hvad der kendetegner gode indslag.

»Konceptet gør, at vi hele tiden husker, hvad vi er her for: At sikre en højere kvalitet til lytterne,« siger Karsten Prinds. Han er dagens kritiker. Han har brugt et par timer på at gennemlytte og analysere nogle indslag.

Få minutter i 11 springer han op fra sit skrivebord for at printe overheads ud. Så kalder han kollegerne sammen med et »binnng« på en messingklokke.

I mødelokalet lytter otte kolleger til Karsten Prinds' gennemgang. Ugens emne er 'anslag', som er radiosprog for vinkling. Han spiller et oplæg til et indslag, viser oplæggets tekst på en overhead og kommenterer på godt og skidt sprog, indhold og sammenhæng med det interview, der følger efter. Han viser også bidder af konceptet, så alle kan se, hvor spillereglerne er fulgt.

»Vi er gode til at tale direkte til lytterne. Men vi kan blive bedre til at bruge soundbites og sproglige teasere i vores overskrifter,« siger Karsten Prinds.

Til sidst viser han alternative forslag til oplæg, som han har skrevet. Kollegerne blander sig i debatten, og efter 25 minutter er gennemgangen slut.

Bagefter mailer Karsten Prinds sine kommentarer ud til alle, så de kan læses af de kolleger, som ikke kunne være til stede.

Applaus for analyse

Tekst: Niels Stoktoft Overgaard

EFTERKRITIK. En kort efterkritik hver formiddag på TV/MIDT-VEST i Holstebro slutter altid med klapsalver til den, som har gennemgået kollegernes arbejde. Den skal understrege den positive stemning, men er også den eneste reaktion. Efterkritikken er ikke til diskussion.

Alle kan følge med, også Viborg-redaktionen og folk, der holder fri. Efterkritikken bliver med billede og lyd sendt internt i organisationen via internettet.

Det går på skift, hvem der skal analysere. Vedkommende møder en time tidligere for at udarbejde overhead-plancher og klippe passager ud af indslag.

Hver uge har et bestemt tema for de fem minutters efterkritik. I uge tre var det live-interview. Reporter Niels Olsen brugte fredag morgen til at analysere to studieindslag – med den konklusion, at der også i et længere interview kun skal være én vinkel. Ellers kommer det for seerne til at virke langt.

»Der går 1 minut og 15 sekunder ud af et interview på 5.30, før der lukkes op for posen. Det er en koldstart,« siger Niels Olsen.

Efterkritikken er en læreproces for journalisterne. Derfor former den sig som en analyse og ikke som en anmeldelse. Det sikres ved, at den tager udgangspunkt i det koncept, som stationen har udviklet for sine indslag. Er det overholdt, eller hvorfor gik det godt at bryde det?

Oftest drejer efterkritikken sig om det, der fungerer. Det giver mest gejst og inspiration, oplever redaktionschef Lars Lundgaard.

Næste uges tema for efterkritikken er klippeteknik. Et vigtigt emne, fordi reporterne nu selv klipper deres indslag.