Flere journalister i Pressenævnet kritiserer hårdt Aalborg Stiftstidendes annoncepolitik. Alligevel støtter de, at nævnet afviser sagen.

Tre ud af fire journalister i Pressenævnet mener, at Aalborg Stiftstidende gik over stregen, da avisen tilbød byens erhvervsliv redigerende indflydelse på et annoncebåret tillæg udgivet i efteråret 1998. Journalisterne bruger ord som »svineri« og »griseri« om metoden.
Dermed støtter journalisterne Forbrugerombudsmandens kritik af at Aalborg Stiftstidende har tilsidesat god presseskik. Men på trods af den massive kritik ønsker journalisterne ikke, at Pressenævnet skal behandle sagen. Misforholdet dækker over et taktisk spil, hvor én af journalisterne blandt andet frygtede, at sagen ville ende med at Aalborg Stiftstidende slap uden kritik.
Første trin i slutspillet er d. 4. november 1998, hvor Pressenævnet beslutter, at Forbrugerombudsmandens klage fra 21. september rejser så mange »principielle spørgsmål« – som det formuleres i referatet – at sagen skal op på et plenarmøde, hvor samtlige medlemmer af nævnet deltager.
»Hvis en sag virkelig dækker over et mere principielt spørgsmål, så kan vi drøfte det i plenum, hvor alle medlemmer af nævnet deltager,« som formand for Pressenævnet, højesteretsdommer Per Sørensen, forklarer det over for JOURNALISTEN.

Skrap fordømmelse
Inden plenarmødet står det klart, at et flertal i journalistgruppen er kritiske over for Aalborg Stiftstidende.
»Personligt er jeg ikke i tvivl. Det er dybt betænkeligt med den form for sammenblanding af redaktionel tekst og annoncer,« lyder det fra tv-journalist Ulrik Holmstrup, der er fast medlem af Pressenævnet. »Der er kun én grund til, at aviser tilbyder annoncørerne omtale, der ligner journalistik. Redaktionel tekst har en anden valør end annoncer,« fastslår Ulrik Holmstrup.
Det andet faste journalistmedlem af Pressenævnet, Tage Clausen, redaktør på Jyllands-Postens forbrugerredaktion, er endnu mere klar i sin kritik.
»Det Aalborg Stiftstidende har gjort er noget værre svineri. Det er sammenblanding af kommercielle og redaktionelle interesser,« siger han.
Også suppleant i Pressenævnet, journalist på TV 2 Kaare R. Skou, kritiserer Aalborg Stiftstidende.
»Hvis jeg sad med på et møde i Pressenævnet, hvor der skulle træffes en beslutning om Aalborg Stiftstidende, ville jeg stemme for en fældende kendelse mod avisen. Den slags er noget griseri,« siger Kaare R. Skou.
Suppleant Lene Sarup, journalist på Fyens Stiftstidende, er som eneste journalist i Pressenævnet ikke skeptisk over for Aalborg Stiftstidende. Hun mener, det tydeligt fremgår, at der er tale om et annoncetillæg.

En isoleret suppleant
På plenarmødet den 9. december 1998 er 13 af 16 nævnsmedlemmer – inklusive suppleanter – mødt op. Et af de afgørende og mest debatterede spørgsmål er, hvorvidt Forbrugerombudsmanden kan anerkendes som klager. Det mener kun én af de 13 – Lene Sarup.
»Jeg mener helt klart, at Forbrugerombudsmanden er klageberettiget. Han er ikke en hr. hvem-som-helst, men varetager forbrugernes interesser,« siger Lene Sarup, hvis holdning dog ikke kan forhindre, at formanden konkluderer, at Forbrugerombudsmanden ikke er klageberettiget.
På mødet viser det sig, at informationschef i Gladsaxe Kommune, Preben Sørensen – en af offentlighedens to repræsentanter – præcis som flertallet i journalistsgruppen, er kritisk over for Aalborg Stiftstidende.
»Sagen er helt klar: Når der foreligger en skriftlig henvendelse om, at avisen og journalister nok skal hjælpe annoncørerne med at formulere artiklerne, så bliver de presseetiske regler overtrådt,« siger Preben Sørensen, der har en fortid i A-pressen og er medlem af DJ.
Og dermed er der varmet godt op under næste punkt på fællesmødet: Finder Pressenævnet sagen af så »væsentlig eller principiel betydning«, at nævnet vil udnytte Medieansvarsloven til at gå ind i sagen af egen drift.

En isoleret informationschef
Informationschef Preben Sørensen er ikke i tvivl:
»Min klare holdning er, at vi burde have taget sagen af egen drift. Det har offentligheden en klar interesse i, fordi vi ser en snigende kommercialisering – også på store aviser,« siger Preben Sørensen.
Men da formand Per Sørensen gør stemmerne op – det er kun de otte faste medlemmer, der tæller med i denne afstemning – er syv imod, at Pressenævnet tager sagen op af egen drift. Kun Preben Sørensen stemmer for. Hverken Ulrik Holmstrup eller Tage Clausen, der har udtalt deres klare fordømmelse af Aalborg Stiftstidende, støtter nu informationschefen.
Tage Clausen, Jyllands-Posten:
»Pressenævnet er et klagenævn – sagerne skal bringes op af nogen. Og vi har ikke ment, at sagen er væsentlig og principiel nok til, at vi skal løfte den af egen drift.«
Hvorfor?
»Det er den bare ikke. Vi vil ikke begrunde vores afgørelse, men der skal tungtvejende grunde til, at vi tager sagen op af egen drift,« siger Tage Clausen.
Ulrik Holmstrup:
»Som udgangspunkt mener jeg, at nævnet skal afholde sig fra at tage sager op af egen drift. Jeg var også imod, at vi tog sagen om kronprinsen op, og jeg synes forløbet af den sag viste, at det skal vi afholde os fra. Bortset fra det, så mener jeg, at vi i sagen om Aalborg Stiftstidende ikke kunne være sikre på, at der ville komme en fældende kendelse. Og dermed ville vi gøre både journalistikken og kolleger en bjørnetjeneste hvis vi tog sagen op,« forklarer han.
Journalisternes overvejelser betyder, at den kritik store dele af Pressenævnet nærer over for Aalborg Stiftstidendes annoncepolitik, aldrig bliver formuleret. Informationschef Preben Sørensen undrer sig:
»Jeg forstår stadig ikke, at vi ikke tog sagen op af egen drift. Det så jeg gerne, at vi gjorde oftere, hvad skal vi ellers med muligheden. Et eller andet sted skal vi tage hul, det her var en god anledning,« synes jeg.
Tilbage står, at Pressenævnets formand over for offentligheden kan notere den rene formalia i afgørelsen: »Den overvejende del af nævnets medlemmer er enige om, at der ikke er grundlag for at tage sagen op af egen drift,« skriver Per Sørensen.
Den sag, der var så principiel, at formanden ikke ønskede at afvise den uden videre, men sendte den på et plenarmøde, var omvendt ikke principiel nok til, at Pressenævnet ønskede at gå ind i den af egen drift. Hvilket formanden for Pressenævnet, Per Sørensen, ikke finder paradoksalt.
»Det er ikke spor mær-keligt. Det, at en statslig institution for første gang rejser et spørgsmål i Pressenævnet, er principielt interessant. Men det behøver ikke betyde, at selve det spørgsmål Forbrugerombudsmanden rejser, er interessant – og det mente vi altså ikke. Der er en klar forskel,« siger Per Sørensen.