Tak

FYRINGSRUNDE. For kort tid siden gik vores arbejdsplads gennem en hård fyringsrunde. Som ung tillidsrepræsentant var det en større opgave, end jeg i min vildeste fantasi – eller nok snarere mine værste mareridt – havde forestillet mig, men undervejs fik vi stor opbakning fra mange fronter.

FYRINGSRUNDE. For kort tid siden gik vores arbejdsplads gennem en hård fyringsrunde. Som ung tillidsrepræsentant var det en større opgave, end jeg i min vildeste fantasi – eller nok snarere mine værste mareridt – havde forestillet mig, men undervejs fik vi stor opbakning fra mange fronter. Én ting varmede dog særligt: To dage efter orienteringen om den planlagte halvering af redaktionen sad jeg i toget på vej hjem fra et besøg på vores redaktion i Odense, som var blevet nedlagt. Mens toget rullede ind på Hovedbanegården, ringede min telefon: Det var en redaktør fra en sjællandsk lokalavis. Han var selv tidligere tillidsrepræsentant, og han ville blot fortælle, at hans tanker var hos os på Nyhedsavisen – og han havde to ledige stillinger, hvis nogen skulle få brug for at søge et nyt job. Den solidariske omsorg og det kollegiale overskud gjorde mig meget rørt … og jeg vil blot sige tak for omtanken. /

 

Julie Jo Boding, tillidsrepræsentant, Nyhedsavisen

0 Kommentarer