Der er masser af kommunikationsjob. De er i de 4.000 små og mellemstore virksomheder og i de 271 kommuner. Det mener lederen af Center for Virksomhedskommunikation på Handelshøjskolen i Århus.

Journalister bliver nødt til at lære om organisationskultur, strategi og ledelse, hvis de vil have del i de nye job.

Det var budskabet fra Finn Frandsen, leder af Center for Virksomhedskommunikation på Handelshøjskolen i Århus. I sidste uge ved et Kreds 4-arrangement talte han ud fra temaet: Hvor er jobbene i kommunikationsbranchen?

"Det betyder, tag slips på," sagde han.

Derudover rådede han også til, at jobsøgende undersøger en virksomhed, som var det en ensom stamme på en øde ø.

Finn Frandsen langede flere gange ud efter Danmarks Journalisthøjskole, som trænger til at blive rusket:

"Journalisthøjskolen uddanner folk i journalistik, hvorfor underviser Journalisthøjskolen ikke i virksomhedsorganisation – hvorfor kan de studerende ikke vælge organisationsledelse på et semester på DJH?" spurgte han.
Finn Frandsen forudser en voldsom omstrukturering af journalistmiljøet og forandring af uddannelserne.

Krisen i medierne er blot en krusning, ifølge Finn Frandsen.

De seneste 50 år har vist, at der bliver kommunikeret mere og mere. I 1997 arbejdede 28.000 danskere med kommunikation som hovedområde. I 2002 var tallet 38.000.

Væksten sker inden for markedskommunikation, formgivning og visualisering, multimedier og undervisning. Det eneste sted, antallet af beskæftigede er faldet fra 1997 til 2002, er inden for dagblade, distriktsblade og magasiner.
Finn Frandsen fortalte også, at hvis deltagerne kunne høre noget i det fjerne, så er det en masse nye journalister, der kommer buldrende.

"Den lyd kan vi ikke blive ved med at overhøre."

Alene på Handelshøjskolen i Århus er 6-700 studerende ved at uddanne sig inden for kommunikation. De fleste er i gang med en BA i sprog og kommunikation. 30 er ved at tage en master i corporate kommunikation, og snart begynder uddannelsen cand. com. merc.

"Der er i dag 10-15 kommunikationsuddannelser i Danmark, og det tal er godt på vej til at blive 15-20," sagde han.

Selve kommunikationsfaget har ændret sig, mener Finn Frandsen. I dag handler det ikke blot om at kunne skrive og tale. Det handler også om strategier. Rent fysisk er der sket det, at kommunikationsafdelingen er flyttet fra en plads langt nede på direktionsgangen ind i selve direktionslokalet. Her nævnte han DSBs informationschef Anna Vinding som eksempel.

Tidligere satsede kommunikationsfolk på at få nyheder ud, i dag satser de på at sætte dagsordenen. Man går ikke efter mediebål, men efter drypvis og præcis kommunikation. Måske helt ned til en nøje udvalgt person eller virksomhed – one to one marketing.

Finn Frandsen fremhævede to kodeord: Professionalisering og specialisering.

Markedskommunikation kræver særlige uddannelser med vægt på markedsanalyser og analyser af trends og segmenter.
Jobbene, de er derude, siger Finn Frandsen. De ligger ude i de 4.000 små og mellemstore virksomheder og i de 271 kommuner.